Søgeresultater: 8

Volker Weidermann (Oostende 1936, Drømmere) skriver i denne dobbeltbiografi om forholdet mellem Tysklands store efterkrigsforfatter, Günther Grass, og Tysklands mest berømte litteraturkritiker, Marcel Reich-Ranicki. De to havde en meget ens opvækst, men da Anden Verdenskrig kom, stod de på hver sin side af historien: Jødiske Reich-Ranicki oplevede krigen fra Warszawas ghetto, Grass var i Wehrmacht, og han forsøgte desperat at komme til fronten, troede på Hitler og på tysk sejr. Næsten hele Reich-Ranickis familie døde i Holocaust.

Den internationalt ansete Thomas Mann-forsker professor, dr.phil., Børge Kristiansen fremlægger i Thomas Mann – Digtning og tankeverden summen af et livslangt arbejde med den store tyske forfatter og hans værk. Med stor indsigt og forbilledlig klarhed udlægger han det livsfilosofiske udgangs­punkt og omdrejningspunkt for forfatterskabet og leverer en samlet analyse af næsten hele værket, såvel det skønlitterære som det essayistiske. Herved lukker han det på én gang op for den almindelige Thomas Mann-interesserede læser og leverer et vægtigt bidrag til Thomas Mann-forskningen med en række nye perspektiver og indsigter.

Antologien beskæftiger sig med den tidlige Nietzsche-reception blandt seks fremstående danske og tyske forfattere og filosoffer.

Hans Magnus Enzensberger er en af de helt store tyske debattører og intellektuelle, der har præget tysk debat og gennem sine mange oversættelser og optrædender i Danmark også dansk debat i fire årtier.
Øhrgaard udgiver sin korte intruktion til forfatterskabet i forbindelse med at HME får Sonningprisen for 2010.
Hovedsynspunktet i bogen er, at Enzensberger er egensindig, dvs. at han altid følger sin egen vej uden om systemer, ideologier og filosofiske tankebygninger, men også at hans hovedindsats som forfatter er  essayet - det være sig om Østeuropa før Murens fald i Åh Europa, borgerkrigene på Ballan i Udsigt til borgerkrigen eller den stærkt provokerende bog om de nye islamiske terrorister, som han kalder radikale tabere. Og lyrikken, der ofte er polemisk og diskuterer historie, videnskab osv.

Fortsættelse følger …

er en revideret udgave af Øhrgaards bog fra 2002 om Günter Grass – som forfatter og samfundsdebattør. Da Grass i Når løget skrælles afslørede, at han havde været medlem af Waffen-SS, brød helvede løs i Tyskland. Øhrgaard har skrevet et nyt efterskrift, der behandler bogen og ikke mindst de rasende reaktioner, den affødte, og har revideret bogen med Når løget skrælles in mente.

I 2022 blev Judith Hermann bedt om at holde den legendariske Frankfurter poetikforelæsning, noget som kun tilfalder de største tysksprogede forfattere. Resultatet blev en overraskende åbenhjertig beretning om hendes liv og forfatterskab. Judith Hermann skriver om en opvækst i det delte Berlin. Om en barsk familiehistorie. Om mange år i psykoanalyse og lange lykkelige somre ved havet. Om mennesker hun har mødt og som har præget hende, og dermed litteraturen hun skriver. Sandhed, fiktion og hemmeligheder – hvor begynder en historie, og hvor ender den? Hvor pålidelig er vores erindring, hvor tæt er vores drømme på virkeligheden? Vi ville have fortalt hinanden alt handler om både litteraturen og livet og det der holder skrivningen og livet sammen og forbinder dem. Som i sine romaner og noveller indfanger Judith Hermann en hel livsholdning: Med en klar poetisk stemme fortæller hun om den følsomme midte i livet, om venskab, opbrud og frihed.

Et fortællende essay om den tyske nobelpristager Thomas Mann (1875-1955), der i sit 80 år lange liv oplevede både den fredelige udgang af det nittende århundrede, frisættelsen af den værste vold i Første Verdenskrig, mellemkrigstidens eksalterede hysteri og Europas totale sammenbrud under Anden Verdenskrig.

Thomas Manns værker handler altid om denne brydningstid. Om Europas mest turbulente periode, hvor alle de modstridende idéer og ideologier, der i historiens lange løb har præget det gamle kontinent, pludselig blomstrede ganske voldsomt og uhæmmet på samme tid og skabte en heksekedel af åndelig uforsonlighed og politisk vold.

Det var en tid, der skreg på forsonende helhedstænkning, og den forsøgte Mann at tilvejebringe. Med litteraturen som våben og en tankevækkende sygdomsmetafor som svar forsøgte den tyske nobelprisvinder at overvinde den åndelige skizofreni, der synes at være evig bestanddel af den europæiske sjæl, og som gang på gang kaster Europa ud i krise. Som nu igen i dag, hvor kampen mellem et overstatsligt demokrati og et væld af nationalistiske mytologier endnu engang truer med at rive Europa i stykker.

Indhold: Den åndelige sygdoms republik; Buddenbrooks: Fra oplysning til opløsning; Døden i Venedig, Doktor Faustus: Tilbage i det mytologiske urdyb; Trolddomsbjerget: Organisk humanisme som demokratisk mytologi; Josef og hans brødre, Loven: Civilisationen forfra; Refleksioner i dag: Metaforisk kulturkritik i en krisetid.

Den danske digter Johannes Jørgensen portrætterer i "Goethe bogen" den store tyske digter i hans ungdom og ungdomsforelskelser. Værket er fremkommet på baggrund af en inspirationsrejse, Johannes Jørgensen foretog i det romantiske Tyskland. Tonen er journalistisk og ligger godt i tråd med datidens "moderne gennembrud".

Forfatteren Johannes Jørgensen (1866-1956) blev født i Svendborg. Han flyttede til København og senere til udlandet, men vendte hjem til fødebyen som kendt forfatter af store rejseberetninger, digte og særligt helgenbiografier. Johannes Jørgensen konverterede til katolicismen og er især i Italien kendt for sin biografi om Frans af Assisi. I sin samtid var Jørgensen anerkendt som digter og symbolist ligesom hans samtidige Viggo Stuckenberg og Sophus Claussen, mens det kom til store offentlige konfrontationer mellem Claussen og Jørgensen i diskussionen af, hvad symbolismen er og rummer. Jørgensens religiøse etos kom på tværs af Claussens poetik. Et hovedtema i katolske Jørgensens omfattende forfatterskab er menneskets splittelse mellem kønsdriften og higen efter Gud og evigheden.