Søgeresultater: 2

I et kulisselignende nordamerikansk ørkenlandsskab kører fortælleren, den navnløse, fraskilte læge hvileløst rundt for at bevare sin elskede Adéle mod ørkenens hede. Alt imens beretter han for hende – men måske mest for sig selv – deres fælles historie. I en stormfuld forelskelse og i forsøget på at tilfredsstille den umættelige Adéles begær blev han kastet ud i grænselandet mellem virkelighed og fantasi, der hvor erotik, lidenskab og lyst ligger side om side med smerte, dominans og underkastelse. Det er beretningen om et forhold, der står i skærende kontrast til det liv, han tidligere delte med konen Susanne, hverdagen som familiefar og indehaver af kassekredit, billån, skyld og skam.

Peter Rønnov-Jessen er født den 20. december 1953 på Frederiksberg, men opvokset i Nordjylland. Tasterne på skrivemaskinen i det lille hjem stod ikke stille. Begge forældre var ivrige kronikører i diverse nationale dagblade. I 1972 blev Rønnov-Jessen student fra Aalborghus Statsgymnasium, og samme år fløj han fra reden for at starte på engelsk og moderne og sammenlignende litteraturanalyse på Aarhus Universitet. Med en kandidatgrad i hånden blev Rønnov-Jessen ansat ved Aarhus Universitet og underviste frem til 1985, hvor hans debutprosa, novellesamlingen "Unaturlig omgang med får", udkom. Denne blev startskuddet til et særpræget og originalt forfatterskab, hvor komik og grotesk absurditet spiller op ad hinanden, hvor grænserne mellem virkelighed og fantasi bliver udviskede, og hvor der gerne stilles skarpt på poltiske og kulturelle tilstande i samfundet.

"Man må lade Peter Rønnov-Jessen, at han skriver fermt og effektivt, både i de indlagte essayistiske gardinprædikener og i de episk-filmiske overblændinger mellem nutid og fortid. End ikke de behørigt udpenslede samleje- og torturscener kan vel frakendes litterær værdi." - Erik Skyum-Nielsen, Information 6. februar 1998

I et sanseligt samspil med naturbeskrivelser af Limfjordens vitalitet og energi fortælles historien om kærlighedsforholdet mellem godsejersken Frøken Saltbæk og en ung storbydigter. Et forhold, hvis indre og ydre drama tydeliggør konflikterne mellem by og land, mand og kvinde og mellem tradition og frigørelse. Jeppe Aakjær (1866-1930) er kendt for sin stemningsfulde naturlyrik fra og om den vestjyske hede og optaget af at skildre menneskets større sammenhæng med og afhængighed af naturen. Altid i et letforståeligt sprog og undertiden endog på dialekt. Men Aakjær var i virkeligheden en politisk forfatter. Arbejde, landskab, arv og miljø var alle vigtige komponenter i hans beskrivelse af almuens undertrykte tilværelse og trange kår, men også i forsøget på at få gamle traditioner til at spille sammen med den moderne verdens præmisser. Aakjær var en del af Den jyske bevægelse, som opstod i starten af 1900-tallet, og hvis medlemmer netop var engageret i at beskrive livsvilkårene på deres hjemstavn – med en hidtil ukendt grad af realisme og sanselighed. Deres mål var at undersøge og beskrive forholdet mellem menneskets sociale betingelser, samspil med naturen, arvemæssige dispositioner og tilfældigheder for at kortlægge den retning, et menneskeliv tager.