Søgeresultater: 10

Jeg tilstår, at jeg er fuld af spørgsmål. Jeg tilstår, at jeg tit tænker på, hvordan hans kæreste ser ud, og hvordan deres fælles lejlighed ser ud. Jeg tænker på, om han er flyttet fra hende, fordi de har et dårligt sexliv. Jeg tilstår, at jeg nogle gange tror, at han har lyst til at røre ved mig, når vi ligger sammen i sengen. Jeg tilstår, at jeg vil begæres.

Karla har altid gjort, hvad der blev forventet af hende. Det var for eksempel ikke rigtigt hendes idé, at hun skulle studere journalistik i Odense. Mens Karla tuller alene rundt i sin nye hjemby og øver sig på at gøre alt det, som hendes mor har sagt, hun IKKE skal gøre, møder hun Viktor. Viktor bytter rundt på inseminere og insinuere, og Viktor er impulsiv og upålidelig. Men måske er det derfor, Karla godt kan lide ham? Og måske er det okay, hvis man slet ikke gider være journalist alligevel?

CREMASTERREFLEKSEN er Laura Ringos debut.

Lad mig være er en indlevende og fængslende fortælling om Tobias, outsideren, der famlende forsøger at komme igennem gymnasieårene uden at bukke under for presset og forventningerne fra sig selv og andre.

Når kærligheden efterlader mærker på krop og sjæl ...

Da 17-årige Betts møder Aiden, bliver hun overvældet og næsten øjeblikkeligt forelsket. Han er alt det, hun har ledt efter - og aldrig fundet - i andre unge mænd. Aiden er der altid for hende. Altid. Hun er så heldig! Og han vil også bare have hende helt for sig selv. Så meget elsker han hende. Betts veninde, Jo, mener ikke, at det er stor kærlighed. Hun mener det er usund kærlighed. De to veninder glider væk fra hinanden. Betts kan ikke holde ud at høre Jo tale nedsættende om Aiden. Men Jos ord gør alligevel indtryk. Der er nogle ting ved Aiden, som er mindre rare. Ting, der i starten er okay, men som til sidst bliver kvælende og omklamrende. Og voldelige.

Kan Betts nogensinde slippe fri af Aidens ejerfornemmelser over hende?

Til trods for en hård opvækst har Nick nogenlunde styr på livet: Arbejde på værkstedet, byture med vennerne, ikke for meget hash, løs aftale med Emma om sex.
Så møder han Isabelle. Hun er alt for god til ham, det kan han se med det samme. For smuk, for rig, for intelligent – for god til at være sand. Alligevel kaster han sig ud i kampen for at vinde hende. Mod alle odds lykkes det. Men hvad er prisen?
Kit A. Rasmussen (f. 1982) har en bachelor i psykologi og er uddannet fra Center for Børnelitteraturs forfatterskole i 2008. Hun debuterede i 2009 med "Max og det mystiske museum", og lige siden har mange af hendes bøger været stærkt inspireret af eventyreren Indiana Jones. I 2017 udgav hun "Til døden os skiller" – Danmarks første domestic noir-krimi for unge.

Ida lider af en alvorlig omgang bøhlandsblues. Der sker absolut INTET i det hul, hun bor i. Alle er som levende døde, der bare gør det, som alle andre gør. Drømmer om det, som alle andre drømmer om. Det er kun weekenderne, der giver kedsomheden modspil, og den kaster Ida sig grådigt over i en tåge af sex, sprut og stoffer. Hun må væk. Ud. Bort. Provinsen er som kviksand: jo mere Ida kæmper imod, jo mere bliver hun trukket ned i et bundløst hul. Hvad gør man, når der er så meget at kæmpe imod? Når den største fjende ... er en selv? Ditte Wiese (Winther-Rasmussen) er født i 1978. Hun er opvokset i provinsen og kender alt til bøhlandsblues og rastløshed - som også er det, der har trukket hende først fra Vestfyn til Silkeborg, så over Aalborg til København og nu til en ny lille provinsby lige uden for Køge. Hele sit liv har Ditte arbejdet med ord i forskellige afskygninger, og hun er uddannet inden for kommunikation og markedsføring. I flere år har hun arbejdet med unge på forskellige typer ungdomsuddannelser. Nu er hun så trådt noget længere tilbage i tiden og arbejder med UNESCO Verdensarv på Stevns Klint og det meteornedslag, der for 66 mio. år siden udryddede dinosaurerne. Det uperfekte, grimme og rå har en særlig plads hos forfatteren, som samtidig er håbløs romantiker og evig optimist - en til tider svær balancegang, men der var vist ingen der lovede, at det skulle være let, det der liv.

"Ingen reflekser slog til i tide, da en hvid kugle kom farende gennem luften som en mikroskopisk komet og landede få centimeter fra den sø af øl, der havde betrukket bordpladen med en blank hinde. “Stus pladeselskab holder fest på torsdag. Kom og drik ved mig først. Idioterne har cuttet telefonen igen, så du får bare adressen. Skal vi sige klokken syv? Torsdag!” Hun glattede sedlen ud. Hen over en kvittering fra Tesco, dansede små, blå bogstaver, der lige akkurat gav mening, hvis hun klemte øjnene sammen. 119 Hallam St., basement flat 1, Great Portland St. Da hun så op igen, var Aida væk." London, 1995. Cool Britannia-bølgen skyller ind over England, og byen nærmer sig kogepunktet med sin endeløse række af koncerter, fester, druk og stoffer. I Camden, centrum for Britpop-musikscenen, møder 19-årige Silke den dragende og temperamentsfulde Aida, der ikke lader sig tøjle af omverdenens krav eller forventninger, og sammen kaster de sig ud i en hæsblæsende jagt på eventyr i den pulserende storby. Men friheden har sin pris, og som musikken dør ud, og Aidas mentale helbred skranter, må Silke i stigende grad kæmpe for at holde trådene samlet, alt imens hun forsøger at finde ud af, hvem hun selv er, og hvad hun vil. Velvet Morning er en coming of age-roman om den hårfine balance mellem ungdommens styrke og skrøbelighed, om rastløshed og rodløshed, subkultur og identitet samt et indblik i den kulturelle og politiske opgangstid, England oplevede kort før årtusindeskiftet – alt sammen til tonerne af ikoniske bands som Pulp, New Order og The Stooges. Trine Bøhm (f. 1976) er uddannet BSc i Media Studies & Sociology fra City University, London samt Tekstilformidler fra UCC, København, og har desuden arbejdet en årrække i musikbranchen. Velvet Morning er hendes romandebut.

En lille og akavet fortælling om, hvad man ikke skal gøre, hvis ens kæreste anskaffer en vibrator.

Pixie danser på tagene om natten, Pixie har neonpink hår, Pixie ser kun sig selv og Disciplene, Pixie danser for Dronningen, og Pixie drømmer om Jesus, men Disciplene ejer jo ikke hinanden? I gymnasiets festboble er det nemt at glemme verden omkring sig, fremtiden og fornuften. Men pludselig slutter festerne, og der bliver stille. På Instagram kan Pixie følge med i, hvordan ­disciplene ses uden hende. For hvem er Pixie uden disciplene? Er hun nu igen pludselig bare den fornuftige Emma, der følger den slagne vej? Hvem er Emma uden Pixie? Lever Pixie stadig?

Pixie lever stadig er en ungdomsroman om studenter­tiden og det tomrum, der opstår efter gymnasiet. En vild og sårbar fortælling om at være sig selv – også uden sin vennegruppe.

Romanen var indstillet til Politikens Litteraturpris 2022.

I DEN ALMÆGTIGES NAVN er en roman om at vende tilbage til livet efter traumatiske oplevelser, om skyld og skam, om sex og kærlighed – hos unge med forskellige religiøse og etniske baggrunde. En roman om at begå sig i forskellige kulturer og de konsekvenser, det kan have, når tro, religiøsitet og kultur er meget langt fra hinanden.

”Hvis Elise bare sådan kan smitte af på mig ved, at vi sidder sammen,” siger jeg og skubber min tallerken ind på bordet og rejser mig. ”Så smitter jeg sgu nok også af på hende. Næste gang får hun 7.” ”Ha ha, du er så moden,” siger snart 7-tals-pigen samtidig med, at mor siger: ”Så dum er Elise ikke.” Jeg stivner. Der var det, direkte ud af hendes mund. Så dum er Elise ikke … men det er du. Jeg ved godt, det er det, hun tænker. At det er, hvad hun mener om mig. Jeg ved det godt. Alligevel gør det virkelig ondt. Gemt i skabet under læssevis af tøj ligger Rinas eneste beviser på, at hun er god til noget. Desværre har guld i løb ingen værdi for hendes mor. Faktisk ville Rina være meget bedre, hvis hun blev som sin søster. Gode karakterer. Frivilligt arbejde. Musikalsk vidunderbarn. At kunne løbe, bage kage og feste er spild af tid. I hvert fald ifølge Rinas mor. For Rina er gymnasiet blevet et maraton af forventninger, hun ikke kan løbe fra. Hun kan dog løbe lige ind i et par grå øjne, der beder hende tage ansvar for sig selv og sit liv. Men hvordan fuck gør man det?