Søgeresultater: 7

Der langt ude på landet på Djursland går Søren Ryge og ser og hører og gør sig sine tanker om livet, som det leves i Danmark i disse år, både helt tæt på, tilværelsen på gården med Cathrine og familie og venner, der kommer og går. Der er haven og hunden og hønsene, som ræven ikke kan lade være i fred; der er naboerne og de både kendte og helt ukendte mennesker, han taler med i sine tv-udsendelser, og der er livet på landevejene, skilteskovene og alle de irriterende rundkørsler og foredragene ude i forsamlingshusene. - Søren Ryge skriver om det alt sammen på sin underfundige, underdrejede måde, og man læser med hans stemme i øret; man ser det hele for sig; det er som at være der selv.

Bogen består såvel af originale og omarbejdede klummer fra Politiken som af nyskrevne tekster, og de er alle sammen ledsaget af en illustration, et foto, en tegning etc.

Søren Ryge Petersen fortæller om sin hverdag fyldt med gøremål og indtryk af naturen året rundt. Om årstiderne, vejret, børnene, dyrene, Anders og Julius og de andre naboer. Om glæden ved at køre hø ind og lykken ved at have en tårnfalk. Om livet på landet, der slet ikke er idyllisk og romantisk, men fyldt med nære og nødvendige ting.

Efter bl.a. "Landet og året", "Historier fra Danmark" og senest "Julius' fødselsdag" kommer her endnu en række af Søren Ryges historier om skæbner - stadig mest de lidt skæve og efterhånden sjældnere eksistenser - på landet i dag. Her er kvinden, der blev født uden for ægteskab på den tid, hvor det absolut ikke passede sig. Her er Niels Nielsen, der passede kroens køkkenhave til perfektion - og Bette Anna, som højt oppe i alderen stadigvæk kører i marken med de store maskiner.

Vi kender Søren Ryge Petersen fra talrige vandringer i den danske natur. Han kan fortælle, så tv-skærmen forsvinder og nærværet, underfundigheden og enkelheden griber om sig. Og når han skriver er det på samme facon. De mennesker, han viser os i Historier fra Danmark, står lyslevende på siderne, særprægede og forskellige som de er, gamle og unge, med jord under neglene eller storbystøv i håret, med lykkestunder eller tab. Der er Knokkelmanden, Anders og Julius, Kristian og Ruth, Ghita Nørby, Hans Edvard Nørregård-Nielsen og mange andre kendte og ukendte. Og Søren Ryge ville selvfølgelig ikke være Søren Ryge, hvis der ikke også indimellem var lidt om jordbær, landskaber og blæsevejr.

Titlen er præcis. Siden 1995 har Søren Ryge skrevet historier, især til Politiken, og med jævne mellemrum er de bedste af dem blevet samlet til en bog. I alt et par hundrede historier blev det til, som er blevet til en halv snes bøger, der tilsammen er solgt i flere hundred tusinde eksemplarer.

Nu er tiden inde til den store finale. Det bedste af det bedste. Det er småt og stort, reportager og portrætter, altid den ægte vare. Søren Ryge er ikke digter – han er historiefortæller.

Og specielt til denne bog har Søren Ryge afsluttet sine historier, hvor det er relevant. Hvad skete der med Pil og med Julius og Smeden og alle de andre?

Naturen har livet igennem været et omdrejningspunkt for Søren Ryge Petersen. I denne bog skriver han for første gang om sin glæde ved naturen, lige fra han som knægt i det sønderjyske samlede på fugleæg, fiskede i vandhuller og satte en ære i som skolelærerens søn at være den bedste til botanik. Gennem en række personlige kapitler skildrer han fænomenet naturglæde på den særlige, sansemættede og livsbekræftende måde, som kun han kan gøre det.

Ud fra sit eget livs erfaringer reflekterer Søren Ryge over eviggyldige emner med kapitler som blandt andet: Den store sne, Barndommens blomster, Suset i fuglehjertet, Storkeglæde, Ingenting på bænken, Det store æbletræ, Fugletræk om natten.