Søgeresultater: 165

"På den skitserede baggrund kan det måske tage sig verdensfjernt, ja, letfærdigt, ud at udgive shop talk om sprog, kunst og samfund og andet sligt. Men det skulle fremgå, at det netop er prioriteringen og overlevelsen, der kredses om i disse stykker."

I denne samling af essays og epistler efterlyser Elsa Gress engagement fra danskerne, idet hun stiller skarpt på evigtgyldige temaer som kunst, sex, hykleri, kønskamp og demokrati.

"Deruda': 25 år gennem Danmark" er en række litterære essays, hvor vi blandt andet oplever Danmark set fra en cykel: "Om morgenen går man sval og udhvilet ud fra morgenmaden og vandrerhjemmet, og træder sin cykel i gang med dens læs af rygsæk og hængetasker: Op ad bakke, i de vældige bakkedrag der rejser sig fra Kolding Fjord, igennem denne slyngede bjergby og ud i landet, med en støt strakt asfaltstribe, lige op i himlen i det blæsende sommerlys."

Jørgen Sonne (1925-2015) dansk forfatter, digter, anmelder, oversætter og cand.mag i historie og engelsk. Jørgen Sonne debuterede med en digtsamling i 1950. Sidenhen er blandt andet udkommet: "Elisabeth I's og Shakespeares England" (1961), "Blå turist" (1971), "Natten i Rom" (1983), "Elskovs grønne ø" (1984), samt det humoristiske erindringsværk "Fra jul til jul" (1994).

I "Vi gjorde aldrig oprør" har forfatter og teaterkritiker Jens Kistrup samlet et udvalg af tekster, der alle sammen beskæftiger sig med livet, samfundet, mennesket og kulturen.

Det er tekster om alder, det at gå med hat, om dovenskab og forholdet til andre mennesker. Sagt med andre ord: tankestreger om de små ting i livet, der betyder uendeligt meget. Den danske forfatter og teaterkritiker Jens Kistrup (1925-2003) gjorde kulturlivet til centrum for sit liv. Allerede i 1946 begyndte han at skrive anmeldelser for Berlingske Tidende, i årene 1956-1964 var han kronikredaktør, og fra 1992 og frem til sin død arbejdede han som teaterkritiker for Weekendavisen. Kistrup har desuden udgivet flere bøger om teatrets verden og samlinger af klummer i bøgerne "Forvirringens tid" (1965) og "Vi gjorde aldrig oprør" (1973).

Ved siden af sit skønlitterære virke var Ole Sarvig en anerkendt kunstteoretiker og –kritiker. Det blev til mange bøger og artikler, hvor interessen hovedsageligt lå på det moderne menneskes fremmedgørelse – et tema, der gik igen i hans digte og romaner. "I går – om lidt" er en samling af tekster og taler, der også rummer spor af erindringens stof.

Ole Sarvig (1921-1981) var dansk forfatter og digter. Han er mest kendt for sin lyrik, men han skrev også romaner, essays og debatbøger om billedkunst m.m. Han debuterede i 1943 med digtsamlingen "Grønne digte", og digtet "Regnmaaleren" herfra er optaget i Kulturkanonen. Et hovedtema i Sarvigs forfatterskab er det moderne menneskes krisesituation og udsathed i en verden uden faste normer, hvortil den eneste løsning synes at være nåden og kærligheden i en religiøs forstand. Ole Sarvig modtog mange priser for sit forfatterskab, og fra 1972 var han medlem af Det Danske Akademi.

I seks essays kortlægger Palle Lauring de ting, han ser som grundlæggende for problemerne i den danske kultur og selvopfattelse. Hvilken plads har Danmark i den europæiske fælleskultur? Hvad kan historien lære os om indvandring, raceforskning, selvstændig tankegang og om os selv?

Palle Lauring (1909-1996) var en dansk forfatter og historieformidler, der skrev dusinvis af bøger om dansk og europæisk historie. Palle Lauring er blevet tildelt adskillige legater og hædret med prestigiøse priser. I 1960 modtog han De Gyldne Laurbær for Historiske portrætter.

"Night Mail" er otte essays fra halvfemsernes Europa splittet mellem globalisering og nationalisme. Otte forsøg på at genoptage den tabte tråd mellem personlig erfaring og fælles historie.

Fra Besættelsens uforløste arv til de demonstrerende studenter i Beograds gader. Fra Oplysningstidens tro på individets frihed til følelsen af vægtløshed i nutidens flydende verden.

Om de intellektuelles ansvar og litteraturens muligheder. Om afmagt og håb. Om dilemmaet mellem den personlige og den kulturelle identitet. Om det fremmede som en udfordring til den enkelte og til demokratiet.

Ole Sarvig var først og fremmest digter, men han var også kunstteoretiker og –kritiker, og hans tanker om den moderne kunsts fremmedgørelse og løsrivning fra mennesket knytter sig til de temaer, vi finder i hans digte og romaner. I "Glimt" præsenteres en række essays, som tidligere havde været bragt i aviser og tidsskrifter samt i radioen, og som i høj grad fungerer som en art introduktion til hans digte.

Ole Sarvig (1921-1981) var dansk forfatter og digter. Han er mest kendt for sin lyrik, men han skrev også romaner, essays og debatbøger om billedkunst m.m. Han debuterede i 1943 med digtsamlingen "Grønne digte", og digtet "Regnmaaleren" herfra er optaget i Kulturkanonen. Et hovedtema i Sarvigs forfatterskab er det moderne menneskes krisesituation og udsathed i en verden uden faste normer, hvortil den eneste løsning synes at være nåden og kærligheden i en religiøs forstand. Ole Sarvig modtog mange priser for sit forfatterskab, og fra 1972 var han medlem af Det Danske Akademi.

I en række humoristiske essays fortæller forfatter og journalist Georg Metz om livet i Danmark i 1980‘erne, om forholdet til EF og Europa, om penge, betalingsbalance og konkurrenceevne – og også lidt om alt det andet. Georg Metz (født 22. december 1945) er en prisbelønnet, dansk journalist, redaktør, kommentator, forfatter og foredragsholder. Georg Metz har en lang journalistisk karriere bag sig, hvor han blandt andet har været vært på TV-Avisen på DR og chefredaktør på Dagbladet Information.

Hvad er forskellen på en gåde og et mysterium? Hvad er det helt specielle ved ketchup? Hvorfor overdriver vi betydningen af intelligens? Er det bedre at gå i chok end i panik? Og hvad kan pitbulls lære os om kriminalitet? Mød Ron Popeil, verdens bedste sælger, og John Rock, manden der opfandt p-pillen og begik en bitter fejltagelse.

I denne samling af historier fortæller Malcolm Gladwell om en række ekstraordinære mennesker og leder efter de paradokser og fejlslutninger, som ofte får os til at drage de forkerte konklusioner.

"En historie står og falder med dens evne til at engagere dig, få dig til at tænke, give dig et kig ind i et andet menneskes hoved – også selv om du ender med at mene, at det ikke er et sted, du har lyst til at opholde dig," skriver Malcolm Gladwell i bogens forord. "Hvad hunden så" består af 19 moderne eventyr, som gør netop det.

Udvalgte reportager fra fire årtier er et mageløst tværsnit af Hemingways journalistik fra alle årene. Han skriver om kunstnere i Paris, fra sin første tyrefægtning, fra Den Spanske Borgerkrig, han omtaler i et afsnit den hændelse, der bliver til Den gamle mand og havet. Han er på safari og på dybhavsfiskeri, han er med på D-dag i 1944 og deltager i befrielsen af Paris. Og han læser vellystigt sine egne nekrologer efter at være styrtet ned med fly to gange inden for to døgn. Det er journalistik, der skrev historie og satte en standard.

"Alle gode bøger ligner hinanden derved, at de alle er sandere, end hvis deres handling virkelig havde fundet sted, og efter at De er færdig med at læse en sådan bog, vil de føle, at det alt sammen er hændt dem og bagefter tilhører det hele dem; det gode og det onde, ekstasen, angeren og sorgen, menneskene og stederne og hvordan vejret var. Hvis man kan nå dertil, at man kan give folk det, så er man forfatter."

Fra artiklen "Hilsen fra en gammel journalist på Cuba", 1934

Bogen indeholder 75 artikler, heraf er de 35 aldrig udgivet på dansk før. De er fremragende oversat af Mich Vraa.

"I det fremmede" består af udvalgte essays og reportager af journalist og forfatter Niels Peter Juul Larsen, som har boet i metropolen Berlin siden 1985.
Tilværelsen som udenlandsdansker har givet Niels Peter Juul Nielsen et særligt blik for både hjemstavn og udland. Et blik, der er frigjort af nationale selvfølgeligheder og tilbøjeligheder og som derfor giver mulighed for at se det helt nære i et større perspektiv - og omvendt.

"Jeg mener at vide, at udlændighed, det at være fremmed, har været og er nøglen til alt, hvad jeg skriver. Det er energipunktet, smertepunktet, lykkepunktet...
Det er altså fra dette perspektiv, at jeg skriver; det er herfra jeg tænker, det er herfra, jeg taler om krig, ser, religion, elskov, smerte, melankoli. Det er herfra, at jeg har indset, at livets virkelige åbenbaring ikke er religion og ideer, men universets mægtige virkelighed, dets svævende skrøbelighed og gådefuldhed."

Niels Peter Juul Larsen (f.1842) er en dansk skønlitterær forfatter, journalist, skribent og dramatiker født i Frederikshavn. Han har været bosat i Berlin siden 1985, og har desuden rejst og reporteret fra flere steder i verden.
Niels Peter Juul Larsen har et omfattende bagkatalog, der strækker sig på tværs af medier og kunstformer såsom litteratur, radiomontager, skuespil og meget andet.
Niels Peter Juul Larsen sad i Kunstrådets fagudvalg for litteratur i perioden 2007-11 og har modtaget både danske og internationale priser for sit arbejde.

"En mængde skadevirkninger af en ensidig kultur der bygger på ensidig projektion af den logiske hjernehalvdels struktur registreres overalt under forskellige navne og (bort)forklaringer. Det forekommer (i al fald mig) nærliggende at antage, at der er en levende forbindelse mellem på den ene side sygdom og lidelse i psykisk/fysisk forstand og på den anden side oplevelse af og frembringelse af kunst."

En malerisk essaysamling fra forfatter Henrik Bjelke om samfund, kunst og kultur. Ikke mindst om kunstens nødvendighed og den rene fornufts svaghed.

Henrik Bjelke (1937-1993) var en dansk forfatter. Henrik Bjelke debutrede i 1968 med bogen "Første person ental". Han var lidt af en enfant terrible, der nægtede at ligger under for de gængse fortællinger om verdens logiske opbygning og tilværelsens meningsbestemte løbebane. Ifølge Henrik Bjelke var dette et falsum, og hans bøger kredser igen og igen om dette emne. Hans strenge opdragelse i barndommen har også fundet plads i forfatterskabet, og hans karakterer er ofte blinde for den skade de forvolder i anstændighedens eller meningens navn.

Henrik Bjelke blev tildelt Herman Bangs Mindelegat i 1979 og Beatrice Prisen i 1984.