Søgeresultater: 11

Opøret mod tyngdeloven

starter med debatten om velfærdsstat og genteknologi. Den slutter med tragedien i New York. Uge efter uge har Carsten Jensen fulgt et års begivenheder i Søndagspolitiken, en turbulent tids små og store dramaer mellem hinanden, frem mod det fatale eksplosionspunkt.

Den dag New Yorks tvillingetårne kollapsede under angrebet fra to kaprede passagerfly, var det ikke blot fremtiden, der dramatisk forandrede sig. Vi fik også en helt ny fortid. Det er dette skred i synet på verden, Carsten Jensen dokumenterer med sin bog, der indeholder 53 essays fra 6. august 2000 til 16. september 2001.

Ud – Opdagelsesrejser 1978-2010 består af genoptryk af Carsten Jensens rejsereportager gennem 32 år.

Artiklerne introduceres af Carsten Jensen og er sat ind i en sammenhæng, som både er historisk, politisk og personlig. Resultatet er en rigt facetteret tidskrønike – fra trækdyrene i Thy til arbejdsløse i Napoli, fra muhajedinere i Afghanistan til Muren i Berlin, fra et Sovjet i opløsning til danske soldater i Helmand.

Dette er den nyere tids historie set og oplevet af en rejsende, der har opsøgt de yderste afkroge for at vende hjem og dele sine erfaringer med læserne.

Tredje bind i rækken af Carsten Jensens storsælgende debatbøger.
De færreste fødes som flygtninge. Ingen ønsker at dø som flygtning. Alligevel taler vi om flygtninge, som om det var en identitet på linje med dansk, svensk eller tysk. Flygtninge er mennesker, der er blevet tvunget til at bryde med alt, og alligevel har de en bagage med, håb og drømme, ideer om, hvem de er, og hvem de gerne vil være.
De er hovedspringere på timetervippen, der håber på vand i bassinet. Tyngdeloven kan man dø af. Derfor må faldet blive en kunstart.
Dette er ikke en bog om flygtninge, men om hovedspringere og mennesker på vej.

Som kritiker og kommentator har Carsten Jensen været i hidsigt livtag med sin samtid firserne igennem. Souvenirs fra 80'erne er en række af hans kommentarer til tidens fænomener, fra længere overvejelser i tidsskrifterne Hug og Fredag, til de korte knivstik i aviser som Information, Politiken og Det Fri Aktuelt.

Her er artikler, der spænder fra Fremskridtspartiet til Afghanistan, fra rockmusik til sprogfornyelse, fra skrækfilm til smølfer, fra dansk politik til døden.

Først og sidst er det massemedierne og deres afstumpning af vores virkelighedsbillede, der må stå for skud i kortlægningen af et kortfristet, behagesygt årti.

Carsten Jensens artikler i Souvenirs fra 80'erne (1988) er blevet karakteriseret som kulturkritiske elektrochok.

En personlig beretning om litteraturen, kritikken, livet og døden, eksistentielle grundvilkår og filosofiske skoler.

Hvorfor skal alle politiske skandaler i Danmark importeres udefra? Hvad er den danske uskyldssyge, og hvorfor er der ingen opposition i Danmark? Er Anders Fogh Rasmussen Irakkrigens svar på Forrest Gump? Hvorfor mener Bertel Haarder, at det er godt for muslimer at arbejde i en svinesti? Hvad er lavdemokrati? Og hvad skal der til, før vi synes, at tortur er okay? Carsten Jensen tager et opgør med danskernes selvopfattelse i et stort nyskrevet forord til Livet i Camp Eden. Bogen rummer 59 udvalgte essays skrevet fra september 2001 til nytår 2004 og bragt i dagbladet Politiken. Carsten Jensen kortlægger den dramatiske tid efter tvillingetårnenes fald. Ikke bare de store historiske skred, men også hverdagens små umærkelige ryk i en splittet verden, hvor der vendes op og ned på alle værdier, og hvor civilisationerne synes på konfrontationskurs, mens frygt blandes med militant selvretfærdighed til en ny og farlig cocktail. Kulturminister Brian Mikkelsen har kaldt Carsten Jensen den mest vulgære af venstrefløjens debattører. Professor Bent Jensen har betegnet hans meninger som "primitiv nazisme", og Roskildebiskoppen Jan Lindhardt har lyst ham i band som "ikke bare ondskabsfuld, men simpelthen ond". De tre repræsentanter for det borgerlige Danmark hører med til persongalleriet i Livet i Camp Eden, som Carsten Jensen dissekerer i et stort nyskrevet forord: "Fordi vores eget lykkebegreb er så nedtonet, vore forventninger så farveløse, tåler vi ikke at leve tæt på en livsudfoldelse, der ikke bekræfter os i, at vi er de bedste. Vi lever i et aggressivt, selvudnævnt paradis, og det er derfor, vi kalder forposten for vores demokrati i Iraks ørkensand for Camp Eden, 'Paradislejren'. Her nord for Basra ligger Danmarkshistoriens endestation, der bor vi, sådan ser der ud inden i vore hoveder tre år efter Socialdemokratiets historiske fald: en maskingevær-rede midt i ørkensandet."

Carsten Jensens fjerde essayistiske debatbog handler om den evige krig og glæden ved at slå hinanden ihjel. Ligesom i Kældermennesker, Mod stjernerne og Hovedspringere sætter Carsten Jensen i korte, skarpe kapitler spot på de ting, der optager samfundet netop nu.
Er krigen vores arts neurose, den ubarmhjertige sandhed bag alle vores civilisatoriske bestræbelser, et magt- og destruktionslystent mandekøns genetiske forbandelse nedkaldt over hele menneskeheden, en selvpåført katastrofe og straf? Er vi en myre-art, der ikke blot bærer tuens konstruktion, men også buddet om dens ødelæggelse i vores gener?
Vores evige krige er blevet baggrundsmusik, en fjern, dunkende basgang, som vi nogle gange nikker i patriotisk takt til, men for det meste ignorerer.
Bjælken i mit øje handler om krige, terrorisme og den epidemi af selvmord blandt unge, der hjemsøger os. Men det er også en bog, der selv i de tabte liv forsøger at finde et håb.

Nogen tager tiden på kornet, andre ser den lige i øjnene. Carsten Jensen gør begge dele og opdager, at det er der, sjælen sidder. I øjet. Det gør han ikke kun, fordi han er en betragter, men også fordi hans egen sjæl sidder bag en sårbar og følsom hinde, hvis registreringer han giver udtryk for.

S

jælen sidder i øjet er en serie knitrende prosastykker, hvori vidt forskellige emner fra international terrorisme til skvalp i den hjemlige andedam behandles med den intensitet som et uforbeholdent engagement giver.

I personlige dagbogsblade fra 1998

og

år

og

og

og

Forsømmelsernes bog

rummer 5 store essays, der alle kredser om ondskaben, døden og skæbnen sat i relation til læsning, rejsen som tema i kulturen og litteraturen og begivenheder i verden. Rejselitteraturen som genre er genstand for behandling, og bogen viser således direkte videre til Carsten Jensens egne store rejsebøger få år senere.

På en mørkeræd klode er en samling fabulerende, poetisk og sviende kortprosa om verdens mangfoldighed og dumhedens ensidighed.

"Carsten Jensen er skriftklog og kan sit dialektiske Kierkegaard-dansk og bekræfter den fornemmelse, han gav fra sin første opdukken, at noget enestående var på vej." -Thomas Bredsdorff, Politiken