Søgeresultater: 6

Blandede bolsjer indeholder 43 essays eller forsøg af forfatteren Klaus Rifbjerg (1931-2015). Teksterne er skrevet gennem en del år. Det er blandede bolsjer, og der er både søde og syrlige og enkelte dameskrå i posen. Der er stykker om Chaplins maske, om måltidet, mere personlige erindringsstykker fra barndommens land, over besættelsestid og efterkrig, fra byen København til nutidens Spanien. Der er stykker om gamle venskaber og venskab som sådan, om ungdom, forlovelsestid og kærlighed, om familie og slægtninge, om at være født i 1931 og meget meget andet. Samlingen udkom oprindeligt 2014.

Gennem mange år har Rifbjerg haft sommerhus i byen Mojácar, og med udgangspunkt i stedet og egnen giver han nogle små snapshots af livet, som det former sig i den spanske provins. Nogle af de små enkeltsituationer har nærmest novellekarakter, andre er øjebliksbilleder, fastfrosne situationer og natursansninger. Teksterne ledsages af en række fotos af den nu 80-årige svenske fotograf Georg Oddner.

"Rifbjerg har skrevet en af sine allerbedste bøger."
Bettina Heltberg i Politiken

"En dejlig bog ... Denne lille oplevelsesrefleksion er tæt på at rumme nøglen til hele det omfattende forfatterskab."
Erik Svendsen i Jyllands-Posten

Efter Karakterbogen (1992), Synderegistret (1994) og Facitlisten (1995) kommer her den fjerde i rækken af Rifbjergs reflekterende, dagbogsagtige betragtninger. Hvor de foregående var henholdsvis »Et virrehoveds bekendelser«, »En angergivens betragtninger« og »En gammel snyders papirer« er det altså her rutsjebaneføreren, der sart, bidsk, nøgternt og lyrisk bekender sine meninger om nationale såvel som internationale, private såvel som offentlige tildragelser. Tidsrummet spænder denne gang fra 11. september 2001 til 7. januar 2002.

Forfatteren gør status over den mærkelige tid vi lever i. Han skriver om det politiske klima efter kommunismens fald og højrefløjens fremmarch, om kulturradikalismen som et nødvendigt korrektiv, om anmelderstandens magt, kunstens væsen, døden, humoren og den omsiggribende pessimisme.

Forfatteren "bekender" åbent sine fejltrin, sidespring og forsyndelser mod de herskende bud og skriver endvidere om døden, humanisme, borgerskabet, Maastricht-aftalen, vejret og ikke mindst om krigen i det tidligere Jugoslavien.

En selvstændig fortsættelse af Karakterbogen (1992) og Synderegistret (1994), hvor forfatteren i samme reflekterende form kommenterer tingenes tilstand, fx medieeksponeringen af sex, vold og krig, venstrefløjens forsvinden, den politiske længsel efter en stærk mand, landskabets vandalisering, vækstideologiens fallit og danskernes mentalitet. "Han er ikke til at slukke. Hverken som forfatter eller fænomen. Det hænder, man bliver blændet, men som oftest er man glad for det lys, han sender i mørket, og det er vel i grunden et ganske fornemt facit." - Jes Stein Pedersen, Aktuelt.