Søgeresultater: 3

I en række essays udpensler Villy Sørensen, med samlingen Uden mål - og med - moralske tanker (1974), nogle stadigt aktuelle samfundsmæssige problemer. "Samfundet er blevet så kompliceret, at politikere og teknokrater farer omkring for at pusle om detaljerne og forbedre maskinens enkeltdele - uden at der bliver tid til det generelle overblik og til tanker om, hvad vi egentlig ønsker at bruge maskinen til."

En række essays om bl.a. Søren Kierkegaard, Thomas Mann og Harald Kidde, der tilsammen lader en moderne filosofi træde frem. Villy Sørensens synspunkt er, at digtning ikke er fri fantasi, men en form for erkendelse, der udtrykker sig i symboler, men som ikke er mindre dybtgående eller eksakt end f.eks. videnskabelig erkendelse.

„Under alle omstændigheder er denne bog en af de mest inciterende, der længe er skrevet paa dansk, og selv om den paa sine steder mest inciterer til protest saa rummer den i hvert kapitel, ja næsten paa hver side selvstændige konstateringer og formuleringer, der virker ikke blot slaaende, men rammende.“ – Kai Friis Møller

Med disse syv essays træder Villy Sørensen ind i en diskussion der i lige grad omfatter kunstens og demokratiets problemer. Og da ingen af elementerne i vor tid kan tænkes fra hinanden, er spændingen på forhånd givet. I sin art kan man kalde kunsten elitær, på den anden side er en af kunstens hovedopgaver at være demokratiets talerør. At både kunsten og demokratiet vånder sig under den fælles tilstedeværelse, kan der ikke være tvivl om, hvilket kommer til udtryk i kunstens ofte meget kritiske indstilling til det politiske og politikernes hyppige afstandstagen fra den kritiske eller vanskeligt tilgængelige kunst. At diskussionen er aktuel aflæses dagligt i pressen, her får den sin kunstneriske og filosofiske uddybning.