Søgeresultater: 21

Georg Brandes var i de år i Berlin, og før han vendte hjem i 1883, havde Bang etableret sig som den førende litteraturkritiker. Han havde udsendt to vægtige litteraturkritiske artikelsamlinger, Realisme og Realister (1879) og Kritiske Studier og Udkast (1880), som foregreb Brandes' Det moderne Gjennembruds Mænd (1883) og Den romantiske Skole i Frankrig (1882) ved at portrættere de moderne realistiske danske forfattere samlet og introducere de tilsvarende franske. Kritiske Studier og Udkast indeholder også en afdeling „Dramaturgiske Pennetegninger“, som konkurrerede med Edv. Brandes' nyligt udkomne Dansk Skuespilkunst (1880). Efter Brandes' tilbagevenden til København kom det til en åben konfrontation over Gjellerups roman Romulus, som Brandes i sin anmeldelse kritiserede for at have et usikkert forhold til genren, fordi den både rummer stof til en roman, idet den giver „et sammentrængt Billede af den hele Verdenstilstand, som Digteren forestiller sig den“, og til en novelle, idet den giver „et interessant Enkelttilfælde, et fængslende Unicum“. Romanstoffet handler om mishandlingen af hesten Romulus som symbol på samfundsmæssig uret, mens novellestoffet er en kærlighedshistorie, og forfatteren har ikke kunnet beslutte sig til, hvilken af de to historier han ville fortælle. Brandes fremhævede i øvrigt den gode moralske balance, eftersom de samfundsmæssige misforhold straffes af en „ædel ung Pige“, der repræsenterer retsfølelsen, men kritiserede, at Romulus for sent etableres som tekstens centralsymbol, og den episke teknik, hvor der forekommer direkte forfatterkommentarer. En måned senere skrev Bang i „Teknik i vor nye Litteratur. Nogle Bemærkninger i anledning af Dr. Brandes' sidste Anmeldelse“, at hele Brandes' kritiske metode var forældet. Efter først at have hyldet Brandes som den store lærer noterede han på sin generations vegne: „Vi [unge] ere blevne forfærdede over at læse Ord som 'Symbol paa Samfundets Uret' eller som: 'En ædel ung Pige repræsenterer Retsfølelsen og Barmhjertigheden'“. De unge tænker i helt andre baner. De taler ikke om romaner og noveller, men om 'brudstykker af et livs historie' eller 'en følelses historie', hvor stoffet komponerer værket. De skriver enten en psykologisk roman om en enkelt følelse, eller som Zola en social roman, men i ingen af de to tilfælde er der tale om at skabe symboler. Man aftegner „en Krog af Samfundet“ eller „en Krog af Følelseslivet“. Brandes svarede, at kunsten gennem de realistiske enkeltskildringer dog udtrykker en større sammenhæng. (Dansk Litteraturs Historie)

”I denne bog jeg har prøvet fra en fremmedsprogforfatters synsvinkel komme ind på emner som: de danske værdier, den danske kulturarv. Hvad er typisk dansk? Hvad er Danish Design? Hvad er Made in Denmark? Hvordan ser fremtidens Danmark ud? Og om de fremmede i Danmark.” Nicolae Matei

Jeg ville være enke, og jeg ville være digter er en samling af Tove Ditlevsens glemte tekster. Hendes klummer og kommentarer, essays og brevkassesvar. Hun skriver om alkoholen, de fattige og kernefamilien, om barndommen, bøgerne, berømmelsen, nostalgien og de indlagte på hospitalet. Om børnene og ensomheden, om weekend-drankerne og døden.

Bogen er illustreret af kunstnergruppen Sort Samvittighed.

I Niels Birger Wambergs helt særlige sprogtone og med hans eminente iagttagelsesevne, store litterære indsigt og humoriske glimt i øjet kommer han i denne essaysamling omkring så forskellige personer og emner som bl.a. H.C. Andersen, E.T.A. Hoffmann, Karen Blixen, Søren Kierkegaard, Holger Drachmann, jødisk digtning og barndommen på Frederiksberg - alt under det brede tema, der hedder sprog, tid og erindring.

Et repræsentativt essayudvalg, der betoner den personlige udviklingshistorie og således kan læses som et supplement til eller et koncentrat af den individuationshistorie, der blev fortalt i 3-binds romanføljetonen Creme Fraiche (1978), Ja (1984) og Transparence (1993). Samlingen afsluttes med et nyskrevet essay - forfatterens seneste kommentar til den evige forvandlingsproces, som hun underkaster sig. "En god introduktion til Suzanne Brøggers forfatterskab." - Berlingske Tidende. "Hendes tonefald og ekshibitionistiske glæde ved den eminent fantasifulde og sensuelle sprogbeherskelse er til stede fra første til sidste side." - Politiken.

Jens Christian Grøndahl har skrevet dette essay i én lang bevægelse, under et ophold på Det Danske Akademi i Rom i april 2014.

Det er en tekst, der bevæger sig frit og suverænt på kryds og tværs af tid og sted, fra kunst og litteratur til politik og samfund, i sin forfatters forsøg på som dansker at se ud over den danske næsetip og indkredse en europæisk identitet, på som dansker at komme til at føle sig hjemme i Europa.

Der er oplevelser fra forfatterens barndom hos bedsteforældrene i Munkerup mellem Dronningmølle og Gilleleje, hvor hans far voksede op, der er vemodige skildringer af hans mors opvækst og indimellem vanskelige forhold til familien, om hendes sygdom og sidste tid, om at rejse ud i verden og gøre opdagelser dér; der er iagttagelser fra Rom og Paris , om kulturelle ligheder og forskelle, om den kolde krig og Murens fald, om ytringsfrihed og Muhammed-tegninger, om deltagelse i litterære seminarer og konferencer, venskaber, der opstod undervejs, om familierelationer , - kort sagt om at være menneske i den tid, der er vores, med de muligheder, den rummer for at se sig tilbage og forsøge at gøre sig klogere ved at lære af litteraturen, af kunsten, af historien, både den fjerne og den nære.

”Jeg har to guder: Det er mine nerver og min intuition. De er det dyrebareste, jeg har. Holder man dem i live, sker der ting, som ikke sker for andre.” Sådan sammenfatter Morten Sabroe sin journalistiske metode i én af de nyskrevne tekster, der binder denne bog sammen.

I LÆSEHEST MED VERSEFØDDER deler Johannes Møllehave sine oplevelser med vers – fra de danske folkeviser til den folkelige vise. Og fra Emil Aarestrup og Sophus Claussen til Benny Andersen og Halfdan Rasmussen. Der findes yderligere tre Læsehest-bøger: LÆSEHEST MED ÆSELØRER – om gode oplevelser med dansk litteratur, LÆSEHEST MED GÅSEØJNE – om gode oplevelser med poesien og LÆSEHEST MED TEATERKIKKERT – om oplevelser med de største skuespil.

Johannes Møllehave (f. 1937) har siden debuten i 1975 med PÅ MYRENS FODSTI udgivet over 60 bøger: erindringer, romaner, prædikensamlinger, børnebøger, læsninger med meget mere.

Flemming Jensen kender risikoen ved at være humorist: Folk tror, han laver sjov. Og det gør han også! Bare ikke kun. I ‘Den sure humorist’ prøver han at få os til at tænke over, hvad vi gør ved os selv.

I et glødende forsvar for livsglæde og livskvalitet spørger Flemming Jensen, hvorfor vi finder os i mediehavets stigende overfladiskhed, og hvorfor vi ikke længere hilser på hinanden?

‘Den sure humorist’ er en tankevækkende og nærværende samtale mellem forfatteren og læseren.

Flemming Jensen, født 1948, er forfatter og skuespiller. Debuterede med VEJLEDNING I SÆLFANGST og har ved siden af sit humoristiske virke forfulgt en mere samfundsengageret linje.

"Man bliver flov. Man bliver overbevist. Man klukker af fryd og benoves over den begavede indsigt i livet og i danskerne, som Flemming Jensen lægger for dagen. Ikke så lidt klog er man efter endt læsning ... Tak for opsangen, Jensen" - Søndag

"... stor sproglig veloplagthed, tilsat lidt mavesyre og en humor der er med til at tage det frelste ud af kritikken"
– Aksel Brahe, Fyens Stiftidende

Teksterne, der fik stor indflydelse på både 1800-tallets dekadente litteratur og eftertidens kriminallitteratur, er et festfyrværkeri af provokerende, barokke og begavede iagttagelser. Med den levende og dramatiske beretning om selve mordene som hjørnesten veksler De Quincey mellem livlig reportage, skarp psykologisk analyse og brillant satire og finder undervejs lejlighed til at diskutere både litteratur, æstetik og filosofi.

"Kujonfabrikken" er Morten Albæks personlige kritik af hykleriet og principløsheden i dagens Danmark. Vi tør, ifølge Morten Albæk, ikke længere stå ved vores meninger og vil hellere hykle os igennem tilværelsen end tage de opgør, der nødvendigvis følger med troen på vigtigheden af holdninger og principper. Det gør os til kujoner, men hvad værre er, at det samtidigt både underminerer den offentlige debat og forkrøbler os som mennesker.

Hovedmotivet i "Kujonfabrikken" er det, Morten Albæk ser som en omsiggribende uoverensstemmelse mellem "hvad vi siger og hvad vi gør": Vi hylder dialogen, men ønsker ikke at blive modsagt af folk, der mener noget andet end os selv. Vi taler og skriver i et væk om opdragelsens vigtighed, men overdrager ansvaret for vores børn til institutioner.

Debattørerne skriver festtaler om det såkaldte ”videnssamfund”, men stiller sig tilfredse med medier, der drukner os i information i stedet for viden. Politikerne sælger sig selv på værdier og principper, men lader sig reelt styre af enkeltsager og meningsmålinger. Og listen fortsætter.

I ti korte essays diskuterer Morten Albæk, hvad uoverensstemmelsen mellem "hvad vi siger og hvad vi gør" betyder for såvel samfundet som for vores privatliv. Mere specifikt slår Albæk i hver af bogens essays ned på et konkret emne – politik, opdragelse, uddannelse, medier mfl. "Kujonfabrikken" er en ung borgerligt liberal og samfundsengageret debattørs opråb. Et opråb til hele samfundet, men i høj grad også et opråb til de generationer, der nu er ved at gøre sig klar til at overtage styringen af det danske samfund. Og Albæk skal også nok blive hørt, for han er ikke bange for at sætte tingene på spidsen i denne fyndige debatbog.

Oplevelsen af at blive trængt uden for verden og selv sætte sig uden for den, skildrer Brøgger i KVÆLSTOF som en grundoplevelse, hun har med sig fra barndommen.

Alle historierne beskrives med forkærlighed for mennesker, der befinder sig i outsider-positioner, eller som har erfaringer, der er grænseoverskridende eller oprivende.

KVÆLSTOF er en samling essays som Suzanne Brøgger udgav i 1990.