Søgeresultater: 115

"På den skitserede baggrund kan det måske tage sig verdensfjernt, ja, letfærdigt, ud at udgive shop talk om sprog, kunst og samfund og andet sligt. Men det skulle fremgå, at det netop er prioriteringen og overlevelsen, der kredses om i disse stykker."

I denne samling af essays og epistler efterlyser Elsa Gress engagement fra danskerne, idet hun stiller skarpt på evigtgyldige temaer som kunst, sex, hykleri, kønskamp og demokrati.

Det første af de fire bind anekdotiske memoirer, Ihøstens månefase, 1973, Sløret sandhed, 1974, Vink fra en fjern virkelighed, 1975 og Låsens klik, 1976, på én gang livsfilosofiske og spontane betragtninger, hvormed Paludan afsluttede sit forfatterskab. Disse bind udgør et koncentrat af et langt livs arbejde med den kunstneriske udtryksform og bekræfter Jacob Paludans placering i dansk litteratur som en af dens fineste stilister i hvis bøger refleksionslysten holdes i balance af ironi og skeptisk humor, den rene beskrivelse af en umiddelbart iagttagelsesglæde. Denne balance mellem intellekt og følelse afspejler Jacob Paludans egen livsholdning. Lige til sin død forblev han en årvågen - og ofte barsk - kommentator af det moderne samfund, men denne holdning holdtes stedse i ave af en lidenskabelig kærlighed til kunsten, traditionen og naturen; her opdagede Jacob Paludan den harmoni og skønhed han ellers ikke kunne finde i nutiden.

Dessau på vanlig slentrende, underholdende og tankevækkende vis om nogle af de temaer, der optager ham mest: tidens træk og trends, identitet og forandring, rejselyst og alderdom og historiens gang. Det er nemlig Dessaus pointe, at historien ikke gentager sig, men fortsætter. Alt er under stadig forandring, ved nærmere eftertanke.

„Frank Jæger har sit helt personlige greb om essaygenren … Poeten i ham giver hans tanker en sproglig kolorit, som må henrykke den modtagelige læser, og dertil kommer glæden over at finde ham selv som solen i sit solsystem.“

– Carl Johan Elmquist

„Jæger har altid haft talent for at mætte ordene med virkelighed. Han gentager f. eks. her på prosa den kunst, han før har bedrevet i poesi: at føre brænde frem på bogens blade med både klang af tør hårdhed og duft af skov og stue.“

– Frederik Nielsen

"I det fremmede" består af udvalgte essays og reportager af journalist og forfatter Niels Peter Juul Larsen, som har boet i metropolen Berlin siden 1985.
Tilværelsen som udenlandsdansker har givet Niels Peter Juul Nielsen et særligt blik for både hjemstavn og udland. Et blik, der er frigjort af nationale selvfølgeligheder og tilbøjeligheder og som derfor giver mulighed for at se det helt nære i et større perspektiv - og omvendt.

"Jeg mener at vide, at udlændighed, det at være fremmed, har været og er nøglen til alt, hvad jeg skriver. Det er energipunktet, smertepunktet, lykkepunktet...
Det er altså fra dette perspektiv, at jeg skriver; det er herfra jeg tænker, det er herfra, jeg taler om krig, ser, religion, elskov, smerte, melankoli. Det er herfra, at jeg har indset, at livets virkelige åbenbaring ikke er religion og ideer, men universets mægtige virkelighed, dets svævende skrøbelighed og gådefuldhed."

Niels Peter Juul Larsen (f.1842) er en dansk skønlitterær forfatter, journalist, skribent og dramatiker født i Frederikshavn. Han har været bosat i Berlin siden 1985, og har desuden rejst og reporteret fra flere steder i verden.
Niels Peter Juul Larsen har et omfattende bagkatalog, der strækker sig på tværs af medier og kunstformer såsom litteratur, radiomontager, skuespil og meget andet.
Niels Peter Juul Larsen sad i Kunstrådets fagudvalg for litteratur i perioden 2007-11 og har modtaget både danske og internationale priser for sit arbejde.

„Frank Jæger har sit helt personlige greb om essaygenren … Poeten i ham giver hans tanker en sproglig kolorit, som må henrykke den modtagelige læser, og dertil kommer glæden over at finde ham selv som solen i sit solsystem.“

– Carl Johan Elmquist

„Jæger har altid haft talent for at mætte ordene med virkelighed. Han gentager f. eks. her på prosa den kunst, han før har bedrevet i poesi: at føre brænde frem på bogens blade med både klang af tør hårdhed og duft af skov og stue.“

– Frederik Nielsen

Journalisten og forfatteren Morten Sabroe er løs. Her har han samlet sine bedste reportager fra Danmark til én lang opdagelsesrejse. Han møder fremmedhadere, flygtninge, sociale tabere, surfere, bumser og skæve eksistenser. Han taler med statsministeren og skriver historien om „Manden der var et billede“. Han er på Christiansborg på de to historiske datoer, hvor danskerne først stemte sig ud af Unionen og siden ind i den. Han hudfletter Socialdemokratiet, politikerne og det politiske system. Og i et afsluttende kapitel uddyber han sit hårdt tilkæmpede journalistiske kampråb: Bladet betaler!

"En mængde skadevirkninger af en ensidig kultur der bygger på ensidig projektion af den logiske hjernehalvdels struktur registreres overalt under forskellige navne og (bort)forklaringer. Det forekommer (i al fald mig) nærliggende at antage, at der er en levende forbindelse mellem på den ene side sygdom og lidelse i psykisk/fysisk forstand og på den anden side oplevelse af og frembringelse af kunst."

En malerisk essaysamling fra forfatter Henrik Bjelke om samfund, kunst og kultur. Ikke mindst om kunstens nødvendighed og den rene fornufts svaghed.

Henrik Bjelke (1937-1993) var en dansk forfatter. Henrik Bjelke debutrede i 1968 med bogen "Første person ental". Han var lidt af en enfant terrible, der nægtede at ligger under for de gængse fortællinger om verdens logiske opbygning og tilværelsens meningsbestemte løbebane. Ifølge Henrik Bjelke var dette et falsum, og hans bøger kredser igen og igen om dette emne. Hans strenge opdragelse i barndommen har også fundet plads i forfatterskabet, og hans karakterer er ofte blinde for den skade de forvolder i anstændighedens eller meningens navn.

Henrik Bjelke blev tildelt Herman Bangs Mindelegat i 1979 og Beatrice Prisen i 1984.

"Fælles for dem skulle imidlertid gerne være, hvad man kunne kalde den kritiske idealisme: troen på det negatives ret side om side med det positive og forvisningen om, at respekt for de ‘upraktiske‘ ideer og studier er en nødvendig forudsætning for al kultur i højere forstand."



Sådan beskriver Elsa Gress essaysne i "Strejftog", som hurtigt blev fulgt op af en lang række romaner og essaysamlinger, der har fastslået hende som en skelsættende kommentator inden for alt fra litteratur, sociologi, psykologi til livets store spørgsmål.
Elsa Gress (1919-1988) debuterede dobbelt med essaybindet "Strejftog" (1945) og romanen "Mellemspil" (1947) om efterkrigsårenes rodløse eksistenser. Ud over de ofte selvbiografiske romaner skrev hun noveller, hørespil, journalistik og oversættelser, og et studieophold i 1952 i USA gjorde hende desuden til formidler af amerikansk kultur. Med sin intellektuelle nysgerrighed og sin livsform som "polymedium" blev Elsa Gress inkarnationen af den frie kunstner og kritiker, på én gang hudløs, hårdtslående og generøs.

Med disse syv essays træder Villy Sørensen ind i en diskussion der i lige grad omfatter kunstens og demokratiets problemer. Og da ingen af elementerne i vor tid kan tænkes fra hinanden, er spændingen på forhånd givet. I sin art kan man kalde kunsten elitær, på den anden side er en af kunstens hovedopgaver at være demokratiets talerør. At både kunsten og demokratiet vånder sig under den fælles tilstedeværelse, kan der ikke være tvivl om, hvilket kommer til udtryk i kunstens ofte meget kritiske indstilling til det politiske og politikernes hyppige afstandstagen fra den kritiske eller vanskeligt tilgængelige kunst. At diskussionen er aktuel aflæses dagligt i pressen, her får den sin kunstneriske og filosofiske uddybning.

Livet og litteraturen, historien og digtningen, kærligheden - den fri og den konforme – ungdom og voksenliv, oprør og accept. I en række essays fortæller Jørgen Sonne om nogle af de begivenheder, der har været med til at forme ham som menneske og digter – og ikke mindst udvidet hans horisont.

Jørgen Sonne (1925-2015) dansk forfatter, digter, anmelder, oversætter og cand.mag. i historie og engelsk. Jørgen Sonne debuterede med en digtsamling i 1950. Sidenhen er blandt andet udkommet:

"Elisabeth I's og Shakespeares England" (1961), "Blå turist" (1971), "Natten i Rom" (1983), "Elskovs grønne ø" (1984), samt det humoristiske erindringsværk "Fra jul til jul" (1994).

essays om køn psykoanalyse og filosofi