Søgeresultater: 8

Det var en mørk og stormfuld nat er nok den mest klichéfyldte sætning i litteraturen, men det er også titlen på det første essay i denne samling, og dermed er tonen slået an: Essayet er en lang lovsang til litteraturen og fantasien, og denne hyldest ligger under alle de følgende artikler, der handler om forfattere og skuespillere og dermed om bøger og dramatik.

Niels Birger Wamberg har et uhyre stort kendskab til kultur i allerbredeste forstand, men noget elsker han højere end andet, deraf samlingens titel. Og hvad elsker han så? – han elsker fx Oehlenschläger, H.C. Andersen, Jonas Collin, Karen Blixen, ”Flagermusen”, Stefan Zweig og den gamle verden, Clara Pontoppidan, Poul Reumert, Ebbe Rode og Storm P.   Artiklerne har alle været offentliggjort før og er kun ganske let revideret.

Hans Boll-Johansen trækker i denne bog "Mellem lykke og moral" på sin viden om økonomi, men især om litteratur og på overbevisningen om, at ”de bedste litteraturværker altid har haft noget interessant at sige om alting,” når han begynder at skrive om pengene og deres væsen og virkning. Det gør han med en gennemgang af typer som ”spekulanten”, ”spilleren”, ”iværksætteren”, og om ”at spare”, ”at bruge”, ”at give” og ”at mangle”, hvilket giver anledning til at bringe såvel forfattere som Dostojevskij, George Eliot, Marcel Proust, St. St. Blicher, Søren Kierkegaard, Kirsten Thorup, Lise Nørgaard som foretagsomme typer som H.N. Andersen, Stein Bagger, Jørgen Poulsen, Knud W. Jensen m.m.fl. i spil.

Der findes forskellige former for totalitarisme. Der findes den, som udvikler sig i ens eget land. Der findes den, der presses ned over en af en besættelsesmagt. Der findes den selvpålagte, intellektuelle totalitarisme. I denne essaysamling undersøger Per Stig Møller disse tre former for totalitarisme. Første del beskriver hvorledes sovjetkommunismen har undertrykt den russiske litteratur. Den præsenterer koncentrationslejr-litteraturen i USSR og forfatternes vilkår fra 1917 og frem. Samtidig leveres nogle indgående introduktioner til flere af de væsentligste, men herhjemme ukendte koncentrationslejr-forfatterskaber.

Anden del viser, hvorledes den nazistiske besættelse prægede Martin A. Hansens, H. C. Branners, Karen Blixens og Kjeld Abells forfatterskaber. Med deres humanisme mødte de det onde, men kunne humanismen overleve dette møde?

Sidste del fremstiller den unge Camus’ udvikling og ser på hans eftermæle. Ikke mindst i lyset af hans strid med Sartre, hvis forskellige engagementer og fejltagelser tages op til indgående vurdering.

I forordet skriver Per Stig Møller bl.a. „Den nat, der i 1940 sænkede sig over Danmark, veg for daggryet i 1945. Den nat, der i 1917 sænkede sig over Rusland, har endnu ikke vist tegn til at vige".

Bogen kan ikke blot læses som en række foruroligende litterære beskrivelser, men også som et memento i en sikkerhedsdebat, der igen synes aktuel.

En af de mest markante skikkelser i det 20. århundredes danske litteraturforskning vender i disse fem vanligt indsigtsfuldt skrevne essays tilbage til temaer og forfatterskaber, som han har kredset om igennem et langt liv. Det drejer sig om Goethe, om dansk litteratur med udgangspunkt i Baggesen og om Bibelen.

FØRSTE PERSON, ANDEN PERSON indeholder 101 korte og længere kapitler. Så at sige alle genrer er repræsenteret: brudstykker af en fiktiv og virkelig selvbiografi, digte, essays om billedkunst og litteratur, optegnelser, polemik, rejsebeskrivelser m.m. Nyskrevne tekster og omskrevne tekster fra tidligere udgivelser side om side.

Umiddelbart kan det synes at være en mærkelig hybrid, men i sin helhed kan bogen læses som et storstilet forsøg på at samle forfatteren og forfatterskabet – det personlige liv og udviklinger i de seneste årtiers fælles liv – i én stor bevægelse.

Som titlen antyder en endog meget personlig bog, men samtidig en bog, der ikke opererer med personligheden som én fast størrelse.

Niels Frank, født 1963, debuterede 1985 med digtsamlingen Øjeblikket, der senere er fulgt op af Digte i kim (1986), Genfortryllelsen (1988) og Tabernakel (1996). Niels Frank har også udgivet essays, Yucatán (1993), og en bog, der blander genrerne, Livet i troperne (1998), foruden fotobogen CV (2001). Flere tekster fra disse udgivelser optræder i foreliggende bog, oftest i reviderede udgaver.

Bjarne Nielsen Brovst rejser rundt i Danmark og fortæller undervejs om de digtere, der har ladet sig inspirere af de forskellige steder.

Bjarne Nielsen Brovst (f. 1947) er en dansk forfatter og foredragsholder, der i 1970 debuterede mede "Mit hjertes have". Sidenhen har Bjarne Nielsen Brovst skrevet et utal af bøger inden for genrerne digte, noveller, romaner, selvbiografi og bøger om historie. Bjarne Nielsen Brovst har skrevet en lang række biografier om kendte danske forfattere heriblandt H.C. Andersen, N.F.S. Grundtvig og Jeppe Aakjær.

En rejseskildring af en helt særlig slags. En uophørlig blanding af fiktion selvbiografi og historie. En rejse til fods gennem det engelske grevskab Suffolk et tyndt befolket stribe land langs den engelske østkyst men samtidig en opdagelsesrejse gennem Englands imperiale fortid. I august en måned der siden tidernes morgen skal have været under indflydelse af Saturn vandrer Sebald gennem det violette hedelandskab. Han besøger forfaldne landslotte taler med gamle godsejere og kommer på sin vej igen og igen på sporet af højst underfundige og sælsomme historier. Saturns ringe transporterer læseren vidt omkring og gennem mange tider. Forfatteren fortæller om de victorianske slottes storhedstid beretter om rovdriften på Congo bevidnet af Joseph Conrad sporer den europæiske silkehandel tilbage til Kina. Sebald følger også i fodsporene på den ødelæggelse som mennesket har bragt over sig selv. Klart og præcist fører han protokol over de stille katastrofer som menneskets voldsomme indgriben har forrettet i disse afsidesliggende egne. I sidste instans forvandler fodrejsen sig til en rejse gennem kulturens og naturens forfaldshistorie. W.G. Sebald (1944-2001) var krigsbarn født i Bayern. Efter studier i Schweiz og England valgte Sebald at bosætte sig fast i England hvor han underviste i sprog og litteratur ved universitetet i Norwich. Fra 1990 begyndte hans bøger at udkomme på såvel tysk som engelsk. Ved sin død (i en trafikulykke) som 57-årig blev han af mange betragtet som en mulig kandidat til nobelprisen i litteratur. På dansk er hidtil udgivet De udvandrede (1995) og Austerlitz (2003). Saturns ringe efterfølges i foråret 2012 af endnu et mesterværk af W.G. Sebald på dansk: Højde.Skræk (Schwindel.Gefühle).

Da Sebald påbegyndte det, der skulle blive hans hovedværk, romanen Austerlitz, lagde han et andet projekt til side – den om muligt endnu mere ambitiøse fortælling Campo Santo, som skulle begynde på øen Korsika og derfra forgrene sig ud til hele modernitetens Europa. Han nåede ikke at genoptage projektet før sin død i en bilulykke i 2001, året hvor Austerlitz udkom.

De fire fragmenter af værket, der er samlet her, mere end antyder, hvad vi er gået glip af. Sebalds særegne blanding af vitalitet og melankoli, empati og pessimisme, hans sans for såvel historiens store linjer som den sigende detalje, fornægter sig ikke.

Bogen indeholder desuden en række tekster fra årene 1975-2001, der på forskellig vis tager livtag med hans yndlingsforfattere: Franz Kafka, Vladimir Nabokov, Peter Handke og Bruce Chatwin, m.fl. Teksterne tillader os samtidig at følge Sebalds udvikling fra traditionel akademisk litteraturkritiker til den store lyrisk-melankolske essayist, han endte med at blive.