Søgeresultater: 2

De to essays undersøger hhv. begrebet om heksen og den ideologi, der praktiseredes i Auschwitz. Essayet om heksen finder, at forestillinger om og forfølgelse af hekse bunder i en dybere, historisk gennemgående angst og foragt for kvinden. Ideologien i Auschwitz måtte, midt i al sin fordækte bestialitet, af hensyn til det i øvrigt civiliserede og veldisciplinerede tyske samfund vise sig 'pæn' og legal. Ideologien anså også mennesker som fra hinanden helt isolerede og atomiserede 'individualister' i hensyns- og nådesløs kamp for overlevelsen. De to artikler er fælles om at se en helt grundlæggende årsag til uhyrlighederne i den vestlige kulturs så at sige ubeherskede trang til at beherske og underlægge sig naturen, den ydre såvel som menneskets egen. Som tillæg er trykt et essay om nogle erfaringer fra min studietid.

"Nu skal filosofien ud til folket. Filosofferne må til at gøre gavn! De må lære sig formidlingens kunst. Ud af elfenbenstårnet! Bare ikke så højtravende, for nu skal det være: åbent universitet, indtægtsdækket virksomhed, etik, etik! Hvad nytte har man vel nogensinde haft af filosofien?"

Det er blandt andet det spørgsmål, Søren Gosvig stiller i essaysamlingen "Tid og kritik". Bogen består af en række essays, som er skrevet i midten af 1980’erne. Søren Gosvig vender og drejer filosofien i et forsøg på at se den med samtidens kritiske briller i stedet for ud fra de gammeldags, fastlåste kritikpunkter. Søren Gosvig Olesen (f. 1956) er kandidat i filosofihistorie fra Sorbonne og har sidenhen blandt andet undervist på Københavns Universitet og været forskningsbibliotekar ved Det kongelige Bibliotek. Søren Gosvig Olesen står bag flere bøger om blandt andet filosofi og har desuden oversat værker af Foucault og Heidegger.