Søgeresultater: 21

Fra sin sommerbolig på lille ø Glænø ved Vestsjælland skrev den den danske litteraturprofessor og kulturperson Elias Bredsdorff 12 essays og at være dansk. I dette minisamfund udspillede danskheden sig for øjnene af ham, hvorfra han lærte sin kultur at kende indefra og samtidig kunne se den udefra. Med kærligt, skarpt og humoristisk blik portrætterer han her nogle grundtræk i dansk kultur. Elias Bredsdorff (1912-2002) var en dansk forfatter, litteraturhistoriker og modstandsmand. I sine unge år gjorde han sig bemærket som studenterpolitiker udi kommunismen, som han var meget optaget af. Under krigen tog han imidlertid afstand til DKP og blev i stedet aktiv i modstandsorganisationen Frit Danmark. Som cand.mag. skrev han en lang række værker om dansk litteratur og underviste i mange år om emnet på Cambridge University.

Jeg er på vedvarende opdagelsesrejse i min families fæstninger og kollisioner. Jeg ryster stamtræet, og der falder altid noget vildt og overraskende ned. Jeg ser helst tilbage. Det er i tilbageblikket, at løsningerne opstår. Tilbageblikket viser mig muligheder. I den granskning forstår jeg mine opture, og den forklarer min private lockdown endnu bedre. Jeg griber ud i dramaer fra verdenshistorien. Jeg genfortæller historier om altomstyrtende heltemod. Jeg vil gerne hylde den storhed, jeg selv har været fascineret af. Og især vil jeg gerne duellere med de kræfter, der vil ensrette mine valg. Jeg nærlytter kunst, litteratur og hjertelyd. Uddøende fænomener. Men det får de ikke lov at være i min bog, på min vagt! Men i bund og grund ønsker jeg at skrive mig frem til en underholdende oplevelse. Det er hermed forsøgt. Mit kampråb er i gang.

Dette tredje bind af Jørn Lunds erindringer består af tematiske essays: sidste arbejdsdag, morgner, djøfisering i den offentlige forvaltning, hadeord, personaletyper, kanondebat etc. Bogen tager udgangspunkt i den dag, hvor Jørn Lund som 65-årig fratræder sin som direktør for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, men ikke for at blive pensionist. Engagementet i forskellige bestyrelser, komiteer, udvalg og nævn fortsætter med uformindsket kraft, hvad bogens elleve essays giver et stærkt indtryk af. Samtidig fornemmer vi temperamentet bag de mange gøremål - det gælder alt fra irritation over klichéprægede managementudtryk til glæden ved den daglige løbetur.

Er det overhovedet muligt at finde en fællesnævner mellem Sokrates, Jesus, Martin Luther, Karen Blixen, Henrik Stangerup, François Truffaut, Sartre, Camus, Bob Dylan, David Bowie, Prince og Iggy Pop? Thomas Wivel giver flere svarmuligheder på spørgsmålet i sin kulturelle essaysamling, De visionære provokatører, der ligeledes kan læses som en utvetydig hyldest til det frie ord, den frie tanke og kunstnerisk skaberkraft i almindelighed. Wivel vover pelsen i de personligt vinklede analyser samt kommentarer, der kredser om, hvad det vil sige at være en visionær provokatør. Tanker om den menneskelige eksistens, politisk og religiøst opgør med magthaverne, iscenesættelse af dekadent levemåde og skarp kritik af tidsånden har gennem historien ofte virket provokerende, men samtidig plantet kimen til nye visioner. Sat på spidsen er De visionære provokatører Wivels bud på et kulturpolitisk kampskrift båret frem af hans dybe fascination af enerne inden for filosofiens, litteraturens, filmens og musikkens verden.

Det var en mørk og stormfuld nat er nok den mest klichéfyldte sætning i litteraturen, men det er også titlen på det første essay i denne samling, og dermed er tonen slået an: Essayet er en lang lovsang til litteraturen og fantasien, og denne hyldest ligger under alle de følgende artikler, der handler om forfattere og skuespillere og dermed om bøger og dramatik.

Niels Birger Wamberg har et uhyre stort kendskab til kultur i allerbredeste forstand, men noget elsker han højere end andet, deraf samlingens titel. Og hvad elsker han så? – han elsker fx Oehlenschläger, H.C. Andersen, Jonas Collin, Karen Blixen, ”Flagermusen”, Stefan Zweig og den gamle verden, Clara Pontoppidan, Poul Reumert, Ebbe Rode og Storm P.   Artiklerne har alle været offentliggjort før og er kun ganske let revideret.

I Niels Birger Wambergs helt særlige sprogtone og med hans eminente iagttagelsesevne, store litterære indsigt og humoriske glimt i øjet kommer han i denne essaysamling omkring så forskellige personer og emner som bl.a. H.C. Andersen, E.T.A. Hoffmann, Karen Blixen, Søren Kierkegaard, Holger Drachmann, jødisk digtning og barndommen på Frederiksberg - alt under det brede tema, der hedder sprog, tid og erindring.

”Ingen skrev bedre om den engelske karakter end Orwell” – New York Review of Books

I dette essay fra 1947 kaster George Orwell sit eminente undersøgende og analytiske blik på sit eget folk, Det engelske folk. Han skriver indsigtsfuldt om det særegent engelske, om politik, kultur og ikke mindst om det engelske sprog.

“Uforlignelig skarp og frisk … Den klareste og mest overbevisende engelske prosastil i dette århundrede.” – Sunday Times

“En forfatter som man kan – og skal – genopdage i hver en ny tidsalder.” – Irish Times

“Orwell forbliver guldstandarden, som alle andres indsats skal bedømmes efter.” – Telegraph

Astronomer kalder ubestemmelige og mystisk aktive himmellegemer for begivenhedshorisonter. Jeg har skrevet denne bog som en personlig begivenhedshorisont. Ambitionen er, at intet lys må undslippe beskrivelsen af indre cirkler, familie, kvinder og andre urocentre. Jeg ønsker, at mine tekster rummer aktion. Altså at de er til stede, at de ånder i bestræbelserne. Helst med tændsatser, med humor. De er forsøg på selvforståelse og undersøgelser af min virkelighed, men de må ikke være flugtforsøg. For jeg er distræt, jeg er fjern, og det prøver jeg netop at skrive mig væk fra. Jeg vil gerne reagere hurtigt på en impuls, på en indskydelse, der kræver handling lige nu. Jeg vil så nødig stene helt til, sådan som det nemt kan ske, for eksempel når intellektuelle skal ud af en bil. Uddrag af bogen Men foreløbig er jeg min egen forfatterskole. En institution uden halsbrand eller fyringer. Det er kontraproduktivt at påføre den uddannelse etisk fordring og kammertone. Kunstnerisk magma kan ikke nedkøles i fryseposer fra Fakta. Hvordan ville Charles Bukowski passe ind på den skole? Eller Rimbaud og Verlaine? De ville ikke løbe skrigende væk. Nej, det ville være at udvande deres mod og mordinstinkt. De ville tværtimod jage skrankepaverne til jordens ende og skrive digte om det imens. Skal forfattere lære at være antirynkecreme og kastratsangere? En whistleblower på forfatterskolen?! Det er ensretning og personforfølgelse. Det er infiltration på et diktatorisk niveau. Kontaktbesvær og koldkrig; Søndagsskole og spejderære. Kunst er det modsatte, det er smadrede vinterhaver og atmosfærisk voldtægt, det er jordskred og knuste kirker. Om forfatteren Thomas Wivel er efter 30 år i underholdningsbranchen endnu konstant optrædende standupkomiker, men arbejder også intenst som forfatter og har efterhånden adskillige udgivelser i alle genrer i sit kalejdoskopiske bagkatalog. Hans gnistrende og dramatiske familie har i de senere år været omdrejningspunkt for bøgerne, og det er den ikke mindst i indeværende udgivelse. Thomas skriver om tab, nærkontakt og dagenes stjerner. Han er fra 1967 og er far til fire børn.

I "Sparegris og julemand" giver forfatter og digter Lise Sørensen sit besyv med i diskussionen omkring nedskæringerne i kulturlivet i slutningen af 1960'erne og midt 1970'erne. Nedskæringer, der både ramte Danmarks Radio, folkebibliotekerne, kunsten og daginstitutionerne.

I værket stiller Lise Sørensen spørgsmålstegn ved, om denne frigørelse af midler vil resultere i et mere fattigt samfund på længere sigt.

Lise Sørensen (1926-2004), født Louise Nathalie Sørensen, var en dansk forfatter. Hun havde sin digteriske debut allerede som 17-årig, da hun fik optaget et enkelt digt i poesitidsskriftet "Vild Hvede". I 1946 udkom hendes første digtsamling "Rodløs", og i 1948 debuterede hun som prosaist med novellesamlingen "Goddag, Lisbeth."

Fra 1956 fulgte en række bøger og digtsamlinger, hvor kvindesag og søstersolidaritet er genkommende temaer.

I Kunsten at gå på gaden samler forfatter og kulturjournalist Lars Movin op på Jørgen Leths tekster fra 60’erne om film, musik, ballet, litteratur, rejser … alle de lethske fascinationer, der finder deres første udtryk her.
 

Læs mere om forfatteren, Jørgen Leth.

En rejseskildring af en helt særlig slags. En uophørlig blanding af fiktion selvbiografi og historie. En rejse til fods gennem det engelske grevskab Suffolk et tyndt befolket stribe land langs den engelske østkyst men samtidig en opdagelsesrejse gennem Englands imperiale fortid. I august en måned der siden tidernes morgen skal have været under indflydelse af Saturn vandrer Sebald gennem det violette hedelandskab. Han besøger forfaldne landslotte taler med gamle godsejere og kommer på sin vej igen og igen på sporet af højst underfundige og sælsomme historier. Saturns ringe transporterer læseren vidt omkring og gennem mange tider. Forfatteren fortæller om de victorianske slottes storhedstid beretter om rovdriften på Congo bevidnet af Joseph Conrad sporer den europæiske silkehandel tilbage til Kina. Sebald følger også i fodsporene på den ødelæggelse som mennesket har bragt over sig selv. Klart og præcist fører han protokol over de stille katastrofer som menneskets voldsomme indgriben har forrettet i disse afsidesliggende egne. I sidste instans forvandler fodrejsen sig til en rejse gennem kulturens og naturens forfaldshistorie. W.G. Sebald (1944-2001) var krigsbarn født i Bayern. Efter studier i Schweiz og England valgte Sebald at bosætte sig fast i England hvor han underviste i sprog og litteratur ved universitetet i Norwich. Fra 1990 begyndte hans bøger at udkomme på såvel tysk som engelsk. Ved sin død (i en trafikulykke) som 57-årig blev han af mange betragtet som en mulig kandidat til nobelprisen i litteratur. På dansk er hidtil udgivet De udvandrede (1995) og Austerlitz (2003). Saturns ringe efterfølges i foråret 2012 af endnu et mesterværk af W.G. Sebald på dansk: Højde.Skræk (Schwindel.Gefühle).