Søgeresultater: 12

Grethe Heltberg har, i "Skærver af evigheden" samlet en række af sine kronikker og essays og udgivet dem i bogform. I et levende, smukt sprog beskriver hun forskellige situationer og problemstillinger fra dagliglivet og fra den verden, der omgiver hende.

Kronik og polemik, indfald og udfald gennem 40 år samlet af Niels Birger Wamberg.

Indhold: Indgangsbønnen, Jeg takker Gud for vellysten, Vi der har vort seksualliv i orden, Han ynkedes inderligt, Vi trækker streger, Min fordom, Og det var hyrderne ..., Tolderen og farisæeren, La vær, Kærlighed, Himmelspejlet og de falske spejle, Selvmord, Selvmordet og friheden, Tale og tavshed, Mod, tro og håb, Lyset i mørket, Jævnt, muntert, virksomt, En salme man kan leve og dø på, Mellem kriterium og krummetærium, Om vinkendere, Den verdenskloge humor, Det uvirkelige liv, Simpel, enfoldig, trolig og naturlig, Lær os, Kunstværket og makværket, Børnenes levende øjne, Derfra min verden går, Daisys dag, En Beta-blokering, Prolog til danske bedemænd, Da alting blev anderledes, Påske

Bør anmeldere skydes? Er der tale om masseunderholdning eller religionserstatning? Det er blot et par af de spørgsmål, Elsa Gress stiller sig selv og sin læser i essaysamlingen "Nye strejftog". Med sin enorme erfaring som forfatter, kritiker, kulturformidler og menneske i det hele taget udfolder Elsa Gress sig bredt og dybsindigt om det litterære klima, massekulturen, kritikerens rolle og myndighedernes adfærd.

"Som ven med ven" er en række essays af Grethe Heltberg om vinter og sommer, om gamle venner og mennesker man engang har mødt, om det herlige i at kunne høre og i at kunne række andre mennesker sin hånd til hilsen. I "Som ven med ven" kommer Grethe Heltberg omkring stort og småt i livet – både de særlige lejligheder og det der hører hverdagen til.

Grethe Heltberg (1911-1996) debuterede i 1942 med digtsamlingen "Portræt af en pige", og skrev siden en lang række romaner, noveller, digte, essays og erindringer. Et tilbagevendende tema i forfatterskabet er splittelsen mellem at være kvinde og kunstner. Grethe Heltberg var medlem af Dansk Forfatterforenings bestyrelse fra 1957-72 og modtog fra 1946 Statens Kunstfonds livsvarige ydelse. Hun er mor til tre børn, deriblandt forfatter og journalist Bettina Heltberg.

I anledning af Tage Voss‘ 90 års fødselsdag i 2008 blev 52 af denne store forfatter og debattørs skarpe og smukke essays genudgivet under den sigende titel "Stemme i ørkenen".

Bogen er en tekstsamling, bestående af anmeldelser, essays, kronikker og foredrag m.m. Teksterne handler om religion eller om ikke-religiøse livsopfattelser og om undervisning i religionsfaget.

Emnerne spænder vidt – fra nordisk mytologi og afroamerikansk religion til maorierne i New Zealand og shinto i Japan. Fra folkereligion og nye religioner til verdensreligioner som kristendom, islam og buddhisme. Fra ateisme og humanisme til fundamentalisme og folkekirkelig fideisme, dvs. troen som frelse og gave fra Gud.

Forfatteren diskuterer de forskellige religioner og livssyns kvaliteter. Han hylder de religiøse myter og tekster, som i nogle tilfælde har høj litterær kvalitet og rummer dyb indsigt i menneskesindet. Andre, især nyere religioner kalder han makværk. Sidst i bogen erklærer forfatteren sig som ikke-troende – en kulturkristen uden gudstro. Finn Stefánsson (1942-2020), cand.mag. i dansk og religion. Har udgivet en lang række fagbøger, opslagsværker og essaysamlinger, især med fokus på religion. Desuden har han bidraget til en række leksika og Den Store Danske Encyklopædi.

Intet emne er for stort eller småt til at blive sat under lup i Hemming Hartmann-Petersens erindringsessaysamling "Med tilbagevirkende kraft". Alt lige fra køkkenhaven til identitetskriser bliver taget under behandling, og der bliver selvfølgelig krydret med talrige erindringsglimt fra et langt liv som lærer, jazzmusiker og programsekretær i Danmarks Radio. Hemming Hartmann-Petersen (1923-2004) var en dansk musiker, lærer, programsekretær, radiovært og forfatter. Han blev ansat på DR i 1962, hvor han var med til at skabe det, vi i dag kender som P3, og gennem de næste knap 30 år hørte han til blandt radioens mest skattede studieværter. Hemming Hartmann-Petersen skrev derudover en række bøger – blandt andet tre essaysamlinger og erindringerne "En røst fra orkestergraven".

"Orion over Assisi" er et udvalg af Johannes Jørgensens efterladte arbejder, poesi og prosa fra Italien, fra København og Fyn skrevet gennem hele livet – fra journalisttiderne i hovedstaden til den sidste tid i Assisi – samt et udvalg af europæisk litteratur og digtning.

Også de litterære essays om sine danske samtidige, Pontoppidan, Drachmann og Rode, har en plads i samlingen ligesom kritiske artikler om Johannes V. Jensen og Georg Brandes, som havde stor indflydelse på den unge Jørgensen. Omend på trods.

Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.

Forfatteren Johannes Jørgensen (1866-1956) blev født i Svendborg. Han flyttede til København og senere til udlandet, men vendte hjem til fødebyen som en kendt kunstner. Johannes Jørgensen konverterede til katolicismen og er især nu kendt i Italien for sin biografi om Frans af Assisi. I sin samtid var han en kendt digter og journalist/debattør og opnåede at blive æresborger både i Assisi og i Svendborg. Var han ikke den moderne litteraturs mand, udgav han dog kønne senromantiske digte og rejsebøger. Et hovedtema i det katolske Jørgensens omfattende forfatterskab er menneskets splittelse mellem kønsdrift og higen efter Gud og evigheden.

Livet og litteraturen, historien og digtningen, kærligheden - den fri og den konforme – ungdom og voksenliv, oprør og accept. I en række essays fortæller Jørgen Sonne om nogle af de begivenheder, der har været med til at forme ham som menneske og digter – og ikke mindst udvidet hans horisont.

Jørgen Sonne (1925-2015) dansk forfatter, digter, anmelder, oversætter og cand.mag. i historie og engelsk. Jørgen Sonne debuterede med en digtsamling i 1950. Sidenhen er blandt andet udkommet:

"Elisabeth I's og Shakespeares England" (1961), "Blå turist" (1971), "Natten i Rom" (1983), "Elskovs grønne ø" (1984), samt det humoristiske erindringsværk "Fra jul til jul" (1994).

Hvor går grænsen mellem fiktion og virkelighedsskildring? Det spørger Franz Berliner om i denne novellesamling, hvor fiktive personer blander sig med rigtige, erindringer med fantasi. Én ting er fælles for novellerne: Scenerne og personerne er indimellem opdigtet, men bagtæppet, kulissen – stederne – er virkelige.

Ja, der er som regel en del, der hører efter, hvad Elsa Gress har at sige. I denne essaysamling filosoferer Elsa Gress over modernismens klimaks, det moderne menneske, velfærdsstaten, kulturskizofreni og afdøde helte som Karen Blixen, Graham Greene og Aldous Huxley. Hun afsætter i øvrigt en stor del af bogen til tanker om USA‘s racekamp, mordet på John F. Kennedy og begrebet succes set med amerikanske øjne.

"Det er afgjort ikke fashionabelt i disse tider at tale om standpunkter, endsige at have dem. I stedet skal man have fornemmelser for ‘det nære’ … At have en fornemmelse af misforholdet mellem det, der er, og det, der bør eller kunne være, forekommer dem latterligt."

Dette synspunkt gør Elsa Gress op med i "Elysisk aften – at være kætter", og som hun også bemærker, er det ikke bare forbigående tendens, at man ikke må udtale sig kritisk eller i store vendinger. Det har altid været ildeset på den måde ‘at være kætter’, som hun kalder det.

Elsa Gress (1919-1988) debuterede dobbelt med essaybindet "Strejftog" (1945) og romanen "Mellemspil" (1947) om efterkrigsårenes rodløse eksistenser. Ud over de ofte selvbiografiske romaner skrev hun noveller, hørespil, journalistik og oversættelser, og et studieophold i 1952 i USA gjorde hende desuden til formidler af amerikansk kultur. Med sin intellektuelle nysgerrighed og sin livsform som "polymedium" blev Elsa Gress inkarnationen af den frie kunstner og kritiker, på én gang hudløs, hårdtslående og generøs.