Søgeresultater: 50

Hvem sætter dagsordenen i dansk filmpolitik? Det udgangspunktet i de 10 essays, hvor fokus er på den dominerende rolle Filminstituttet, Statens Filmcentral og Danmarks Radio spiller, når der tages beslutninger om film i dansk politik.

Den danske filminstruktør og filmproducent Christian Braad Thomsen (f. 1940) debuterede som forfatter i 1971. Han er uddannet fra Den Danske Filmskole, har været direktør for Odense Film Festival og medlem af Statens Kunstfonds repræsentantskab. I 1991 kom han på Kulturministeriets livsvarige ydelse.

Suzanne Brøgger, der er en vigtig stemme i køns- og samfundsdebatten, har aldrig været bange for at ændre mening, fordi hun er blevet klogere. Her går hun i dialog med sine gamle bøger og opdaterer, nuancerer og diskuterer de emner, der altid har optaget hende, fx privatlivet, kernefamilien og parforholdet, voldtægt, skyld og skam, datter-,  mor- og kvinderolle. Alt kommer til udtryk i Brøggers veloplagte og provokerende stil.

Ph.d.-stipendiat Kasper Støvring argumenterer for, at Villy Sørensen i virkeligheden var kulturkonservativ snarere end kulturradikal, som han ellers traditionelt er blevet betragtet som. Støvring mener, at Sørensens værk Digtere og dæmoner fra 1959 rummer nøglen til denne nye forståelse og revurdering af forfatterskabet.

I Jørgen Leths værk består verden af tid og tilfælde. Leth udfordrer vores måde at læse og se på ved fascineret at pege på en verden, som går forud for fortolkning og kritik. En verden som er, og som vil os noget. Han provokerer ved at drive en æstetisk livsholdning til det yderste. Kunsten selv er en del af denne verden af tid og tilfælde, men den er samtidig en passioneret registrant af den og et metodisk indgreb i den. Leths værker befinder sig midt i foranderligheden, men hans stil er umiskendelig. Stilen formår med Roland Barthes' ord "at indføre en rytme i fataliteten" og "at give det nødvendige udseende af frihed". Og det er måske Leths største bedrift: Hans værk er frem for alt frigørende. "Stoleleg" handler om hele Leths værk: filmene, digtene, sporten, journalistikken, det hele inklusive Leth selv og de verdener han færde i.

Tredje bind i rækken af Carsten Jensens storsælgende debatbøger.
De færreste fødes som flygtninge. Ingen ønsker at dø som flygtning. Alligevel taler vi om flygtninge, som om det var en identitet på linje med dansk, svensk eller tysk. Flygtninge er mennesker, der er blevet tvunget til at bryde med alt, og alligevel har de en bagage med, håb og drømme, ideer om, hvem de er, og hvem de gerne vil være.
De er hovedspringere på timetervippen, der håber på vand i bassinet. Tyngdeloven kan man dø af. Derfor må faldet blive en kunstart.
Dette er ikke en bog om flygtninge, men om hovedspringere og mennesker på vej.

Den populæreste danske Gud i Ungtiden var en Vognstyrer, Kørsel har nu været yndet, Regn fulgte med ham, Ildebrande, han spildte, men en Karl til at køre var han, og Folk med lidt gale Heste har nok haft et lille Hammertegn hængende på sig for at sikre sig Lykke på Landevejene! På Runestene står der ofte en Henvendelse til den raske Gud, i en noget anden Betydning; til vort Formål skal det anvendes her, som Indgang til vor Kørsel og Beretningen derom Thor vie disse Runer!

Bjarne Nielsen Brovst rejser rundt i Danmark og fortæller undervejs om de digtere, der har ladet sig inspirere af de forskellige steder.

Bjarne Nielsen Brovst (f. 1947) er en dansk forfatter og foredragsholder, der i 1970 debuterede mede "Mit hjertes have". Sidenhen har Bjarne Nielsen Brovst skrevet et utal af bøger inden for genrerne digte, noveller, romaner, selvbiografi og bøger om historie. Bjarne Nielsen Brovst har skrevet en lang række biografier om kendte danske forfattere heriblandt H.C. Andersen, N.F.S. Grundtvig og Jeppe Aakjær.

"Den globaløkonomiske udvikling har klare mindelser om Titanics jomfrurejse i foråret 1913. Hvordan kunne Titanic forlise, når den var konstrueret til at være synkefri? Uanset at hvert enkelt tandhjul var velfungerende, og hver enkelt møtrik var fastspændt, så løb Titanic alligevel på det fatale isbjerg. Ganske uafhængigt af hvor mange ingeniører, der havde været involveret i at perfektionere maskineriet og optimere betjeningen på 1. klasse, så kunne det ikke forhindre sammenstødet. Hvis kursen er udstukket forkert, så viste det sig omsonst at vedblive med at flytte om på dækstolene for at få den bedste plads i solen." Læs her en række iagttagelser fra 30 år med samfundsøkonomi, skrevet af professor emeritus ved Roskilde Universitet, Jesper Jespersen. Teksterne kan læses af såvel fagfolk som lægfolk med interesse for samfund, politik og økonomi. Bogen munder ud i det måske allermest presserende spørgsmål; giver det mening at tænke i en vækstbaseret samfundsøkonomi, med så presset en klode vi lever på?

"Ansøgning om at være menneske" dokumenterer forfatteren Stig Dalager som en engageret samfundsdebattør i opposition til ikke mindst udlændingepolitikken i årene 2001-2009 og Irak-krigen, hvor han har været en fremtrædende stemme, men også som en tidskritiker, der plæderer for dialogen og ud af historie henter overraskende begrundelser for denne. Stig Dalagers egen position er ikke bundet til en bestemt ideologisk platform, han trækker både på nogle af kulturradikalismens magtkritiske ideer, på friheds-og tolerance begreberne i oplysningstraditionen og på en forestilling om en "ægte liberalitet" kontra flere af nyliberalismens dogmer. "... en særdeles udfoldet og engageret kritik af Danmarks ageren efter 11. september 2001" og "Godt her at få samlet udsagn fra en af tidens markante og engagerede samfundsdebattører". Bibliotekerne

I en tid hvor grænseløsheden dominerer og sætter sit aftryk – nærmest totalitært – over alt, i hjerter og sind, og i en tid hvor globaliseringen er blevet epokens ydre udtryk, der har Søren Krarup i sit forfatterskab bestandigt fremhævet grænserne som en central kategori. Siden (1960) 1969 har Søren Krarup markeret sig som en uforsonlig kritiker af radikalismen, kulturradikalismen og af traditionsløsheden inden for undervisning og politik, opdragelse og familie, og han har med stor myndighed skrevet om det moderne sammenbrud og advaret mod en humanistisk totalitarisme.

Jørgen Leth kan det hele: Han er digter, filminstruktør, tv-kommentator, cykelsportsekspert, enfant terrible, levemand og æstetiker. At han også skulle være etiker, vil nok overraske mange, men det er faktisk lige det, filosoffen Finn Janning påstår i sin nye bog. Finn Janning argumenterer i sit essay for, at Leth er en gavmild etiker. Han viser, at digterens skrift og liv hænger sammen i kroppen. Og kroppen er det sted, hvor digterens erfaringer sætter sig og spreder sig. Leth er en atletisk og sanselig digter, der konstant afsøger eller udforsker grænserne for det levende. Finn Janning går ind i en personlig og forpligtende dialog med Leths værker og virke, hvilket naturligt fører til en undersøgelse af almene eksistentielle spørgsmål. Hvilket liv er værd at leve? Hvilken betydningen har døden for vores måde at leve på? Hvordan er det muligt at dele personlige erfaringer som noget upersonligt? Bogen er en original læsning af Leth, som henvender sig til en bred gruppe af læsere, hvad enten disse holder af Leth, cykelløb og etik – eller blot vil vide, hvorfor kunst er et spørgsmål om liv eller død.

Erindringsbogen "Ti år" er blevet kaldt Herman Bangs morsomste bog. Med selvironi og humor fortæller Herman Bang om sit liv som omrejsende skuespiller, forfatter og foredragsholder. Bogen fokuserer på perioden mellem 1877, hvor Herman Bangs forfatterkarriere går i gang, og fortsætter ti år frem til hans "vandreår" i Centraleuropa, som han vender hjem fra i 1887. Herman Bang (1857-1912) var en dansk kritiker, forfatter og journalist. I 1880 brød han igennem med romanen "Håbløse slægter", og siden blev det til en lang række værker inden for forskellige genrer. Herman Bang er kendt for sin impressionistiske skrivestil og var en af hovedkræfterne bag det moderne gennembrud i dansk litteratur.