Søgeresultater: 37

Hvem sætter dagsordenen i dansk filmpolitik? Det udgangspunktet i de 10 essays, hvor fokus er på den dominerende rolle Filminstituttet, Statens Filmcentral og Danmarks Radio spiller, når der tages beslutninger om film i dansk politik.

Den danske filminstruktør og filmproducent Christian Braad Thomsen (f. 1940) debuterede som forfatter i 1971. Han er uddannet fra Den Danske Filmskole, har været direktør for Odense Film Festival og medlem af Statens Kunstfonds repræsentantskab. I 1991 kom han på Kulturministeriets livsvarige ydelse.

En samling af kulturadikale essays fra perioden 1934-1971 af Elias Bredsdorrf, der ofte tillægges æren for at placere kulturradikalismen som begreb i danskernes bevidsthed. Både større ideologiske retninger, som fascismen, og konkrete enkeltpersoner, som Georg Brandes', indflydelsen på strømningen præsenteres i bogen, der desuden indeholder en række interviews med væsentlige personer. Elias Bredsdorff (1912-2002) var en dansk forfatter, litteraturhistoriker og modstandsmand. I sine unge år gjorde han sig bemærket som studenterpolitiker udi kommunismen, som han var meget optaget af. Under krigen tog han imidlertid afstand til DKP og blev i stedet aktiv i modstandsorganisationen Frit Danmark. Som cand.mag. skrev han en lang række værker om dansk litteratur og underviste i mange år om emnet på Cambridge University.

Samlet udgave af Inger Christenens to essaysamlinger, Del af labyrinten (1982) og Hemmelighedstilstanden (2000), i ny sammenfletning.

Tredje bind i rækken af Carsten Jensens storsælgende debatbøger.
De færreste fødes som flygtninge. Ingen ønsker at dø som flygtning. Alligevel taler vi om flygtninge, som om det var en identitet på linje med dansk, svensk eller tysk. Flygtninge er mennesker, der er blevet tvunget til at bryde med alt, og alligevel har de en bagage med, håb og drømme, ideer om, hvem de er, og hvem de gerne vil være.
De er hovedspringere på timetervippen, der håber på vand i bassinet. Tyngdeloven kan man dø af. Derfor må faldet blive en kunstart.
Dette er ikke en bog om flygtninge, men om hovedspringere og mennesker på vej.

En hjertevarm ugentlig hilsen fra en af vores allerstørste forfattere
Igennem et år fra januar 2018 til januar 2019 har en af vores litterære samtids mest elskede stemmer, Elena Ferrante, skrevet en ugentlig klumme i den britiske avis The Guardian. Her samles klummerne for første gang til en smukt illustreret bog om årets gang, kærlighed og familie, hverdag og fest, sorg og ensomhed, ungdom og aldring, kort sagt nogle af menneskelivets største temaer.

"Nu skal filosofien ud til folket. Filosofferne må til at gøre gavn! De må lære sig formidlingens kunst. Ud af elfenbenstårnet! Bare ikke så højtravende, for nu skal det være: åbent universitet, indtægtsdækket virksomhed, etik, etik! Hvad nytte har man vel nogensinde haft af filosofien?"

Det er blandt andet det spørgsmål, Søren Gosvig stiller i essaysamlingen "Tid og kritik". Bogen består af en række essays, som er skrevet i midten af 1980’erne. Søren Gosvig vender og drejer filosofien i et forsøg på at se den med samtidens kritiske briller i stedet for ud fra de gammeldags, fastlåste kritikpunkter. Søren Gosvig Olesen (f. 1956) er kandidat i filosofihistorie fra Sorbonne og har sidenhen blandt andet undervist på Københavns Universitet og været forskningsbibliotekar ved Det kongelige Bibliotek. Søren Gosvig Olesen står bag flere bøger om blandt andet filosofi og har desuden oversat værker af Foucault og Heidegger.

Stefan Zweigs udødelige klassiker Stjernestunder har i mange år været uopdrivelig på dansk, men findes nu i denne nyoversættelse af Lone Østerlind, som en del af Turbines klassikerserie. Langt størstedelen af den tid, som er gået, og de ting, der er sket i verdenshistorien, er aldrig blevet beskrevet af nogen og er gået over i glemslen. Men der findes tidspunkter, det kan være en enkelt dag, en enkelt time eller bare et enkelt minut, hvor noget monumentalt, heroisk eller historisk vigtigt finder sted, og hvor hele verdenshistoriens fokus på dette tidspunkt er på denne hændelse; på denne stjernestund.

Selvom dansk litteratur bugner af spændende værker, så er der også en enorm kulturel rigdom at hente fra de oversatte klassikere, der minder os om, at der på tværs af sproglige og geografiske skel er fælles træk og strømninger, der interesserer læsere i vidt forskellige lande.

I 'Den oversatte klassiker' kortlægger Erik Skyum-Nielsen indledningsvis klassikerbegrebets historiske udvikling og dets betydning for moderne litteraturkritik for derefter at fokusere på litterær oversættelse samt de etiske og praktiske udfordringer, der følger med oversættelse af klassikere. Afslutningsvis beskæftiger Skyum-Nielsen sig med brugen af de udødelige klassikere i undervisningsregi. Litteraturhistoriker og oversætter Erik Skyum-Nielsen (f. 1952) har udgivet en lang række bøger om litteratur. Han er uddannet mag.art. i nordisk litteratur fra Københavns Universitet og har siden 2003 været ansat som lektor ved samme. Skyum-Nielsen er desuden litteraturkritiker ved Dagbladet Information.

En personlig litteraturhistorie gennem 65 år. Alle Politiken-læsere kender Thomas Bredsdorff, som har været fast boganmelder og kulturskribent ved avisen siden 1965 og desuden er forfatter til en lang række bøger. Han er kendt som en fremragende formidler, der henvender sig til både fagfæller og det almene publikum. Med Litteraturen giver form til en følelse er et stort udvalg af hans produktion nu samlet i en flot, monumental udgivelse. Det er dr.phil. Marianne Stidsen, der har foretaget udvalget og skrevet bogens forord og efterskrift. Resultatet er blevet en vidtspændende samling af artikler fra "Cyklerne i Hanoi" (1974) til "Humanist til sidst" (2019) foruden 16 kapitler om store skandinaviske forfattere fra Ludvig Holberg til Karl Ove Knausgård.

Maria Gerhardts klummer og essays fra bl.a. Cover, Information og Københavner er for første gang samlet i bogform.
”Hun observerede alt på en hundrededel af et sekund, det var ikke muligt at gemme sig for hende. Hun kunne sende et blik.” Martin Kongstad
”Maria Gerhardt var ikke bange for at lange ud efter andre, men mest af alt var hun ikke bange for at blotte sig selv – i sine tekster.” Chris Pedersen
Inden Maria Gerhardt sprang ud som skønlitterær forfatter, rapporterede hun i flere år fra nattelivet i dagbladet Information, skrev essays til modemagasinet Cover og startede magasinet Københavner sammen med forfatteren og kammeraten Martin Kongstad.
I sine klummer og essays spiddede Maria Gerhardt sin samtid, vores omgangsformer, parforhold og måder at feste på – men lod aldrig sig selv gå fri. Maria havde et præcist øje for menneskers måder at agere i kunstmiljøer og klubmiljøer, og for storbymenneskets higen efter likes både på de sociale medier, på dansegulvet og hjemme hos mor.
Klummerne giver et koncist tidsbillede af 00’ernes kompromisløse optursfølelse og 10’ernes søgen efter mening – de er et bevis på Maria Gerhardts lynende skarpe blik på sin verden og vidner om det enorme litterære potentiale, hun i sin levetid nåede at udfolde i sine tre værker, Der bor hollywoodstjerner på vejen, Amagermesteren og Transfervindue. Med Sommeren er ikke helt forbi er for første gang samlet hovedparten af de tekster, Maria i øvrigt fik udgivet som klummeskribent for en række tidsskrifter og som redaktør for sit eget magasin, Københavner.

Rebecca Solnit blev et ikon, da hun med sit skarpe og veloplagte essay Mænd forklarer mig ting satte ord på den lidt nedladende måde, nogle mænd forklarer kvinder noget, de allerede ved. Solnits beskrivelse gik sin sejrsgang over hele verden, og begrebet mansplaining var født. Titelessayet er humoristisk, men slår også en alvorligere tone an, for mansplaining kradser kun i overfladen af dybere kvindefjendske strukturer. Solnit kaster her lys over, hvordan den systematiske vold og undertrykkelse af kvinder viser sig i forskellige former for magtudøvelse, om det så drejer sig om gruppevoldtægter, seksuelle krænkelser eller en toppolitikers overgreb på en stuepige i New York. Rebecca Solnit (f. 1961) er prisvindende amerikansk historiker, aktivist og forfatter til 18 bøger om bl.a. landskab, miljø, kunst og politik. Hun er en af USA’s fremmeste og mest læste essayister.

Pressen skriver:

››Solnits essays er veloplagte, sjove, gennemarbejdede og velskrevne og fulde af de små ting, som vi skylder hinanden - både mænd og kvinder - at være mere opmærksomme på. Hendes grundighed og måde at gennemskue virkeligheden på er dybt inspirerende. ‹‹
*****  ?  Femina

››Rebecca Solnits to essaysamlinger Mænd forklarer mig ting og Alle spørgsmåls moder, der nu udgives samlet på dansk, handler i høj grad om tavshed… De er som den kontante, morsomme og ikke mindst rammende replik, man drømmer om at komme med, når nogen siger noget dumt.‹‹
 – Information

››Efter at have læst den amerikanske historiker og kulturkritiker Rebeccas Solnits to essaysamlinger Mænd forklarer mig ting og Alle spørgsmåls moder går det med nogen forsinkelse op for mig, at det er nødvendigt at skue grundigt indad… Hendes dybe indignation over måden, kvinder har været reduceret til parenteser i kulturhistorien indtil slutningen af 1960erne, og stadig med et heftigt efterslæb, er stærkt brændstof. ‹‹
 – Weekendavisen

››der er en uforskrækkethed over hendes essays… Fra voldtægt til Trump, over miljøaktivisme, ulighedsdebatter, skoleskyderier og det kulturelle ønske om kvinders tavshed. Altsammen båret af et ukrænkeligt håb om forandring. ‹‹
 – Berlingske

››Begge essaysamlinger handler om tavshed og opgøret med den. Både den tavshed, talende mænd pålægger kvinder, når de afbryder dem, den tavshed, ofre for overgreb tvinges ind i, eller den tavshed angående følelser, som patriarkatet pålægger mænd… Solnit er popfeminismens store stjerne… spiddende og morsom…‹‹
 – Politiken

››Rebecca Solnit har uden tvivl styr på hvad hun skriver om, og det emmer samlingen, eller rettere samlingerne, af. Der er ingen tvivl om at jeg skal læse mere af hende! Mænd forklarer mig ting / Alle spørgsmåls moder er en af de bedste essay-samlinger jeg længe har læst og uden tvivl også en af de bedste feministiske værker. En uforglemmelig, berigende læseoplevelse som jeg kun kan anbefale hvis man interesserer sig for emnet. ‹‹
– Frk. Litteratur

››Hvis man var i tvivl om, at #metoo ikke er for det bedste og fuld berettiget, så burde man tage at læse den her bog. Den sætter det hele i perspektiv. Og jeg tror ikke, at der er nogen der bagefter vil påstå, at den bevægelse ikke har gjort en masse godt. … Og måske er lige netop denne bog bedst til mænd, fordi den indeholder så mange fakta, som ikke er til at løbe fra ‹‹
– Skrivepulten

Opfølgeren til den moderne klassiker Mænd forklarer mig ting.

I 12 nye skarpe og tankevækkende essays uddyber forfatteren og aktivisten Rebecca Solnit sine analyser af kønsroller og magtforhold. De handler om kvinder, som nægter at bliver tiet ihjel, om vold mod kvinder, om voldtægt-jokens historie, men også om Virginia Woolf, hollywoodfilmen Giganten og om de 80 bøger, enhver kvinde bør undgå. En rød tråd gennem essayene er tavshed og fortielse, og de mange forskellige måder kvinder – men også mænd – tvinges til tavshed på. Men også den nye feministiske bevægelse, som er ved at vokse frem, og som hastigt er i gang med at ændre vores syn på samtykke, magt, rettigheder, køn og repræsentation.

Rebecca Solnit (f. 1961) er prisvindende amerikansk historiker, aktivist og forfatter til 18 bøger om bl.a. landskab, miljø, kunst og politik. Hun er en af USA’s fremmeste og mest læste essayister.

Pressen skriver:

››Solnits essays er veloplagte, sjove, gennemarbejdede og velskrevne og fulde af de små ting, som vi skylder hinanden - både mænd og kvinder - at være mere opmærksomme på. Hendes grundighed og måde at gennemskue virkeligheden på er dybt inspirerende. ‹‹
*****  ?  Femina

››Rebecca Solnits to essaysamlinger Mænd forklarer mig ting og Alle spørgsmåls moder, der nu udgives samlet på dansk, handler i høj grad om tavshed… De er som den kontante, morsomme og ikke mindst rammende replik, man drømmer om at komme med, når nogen siger noget dumt.‹‹
 – Information

››Efter at have læst den amerikanske historiker og kulturkritiker Rebeccas Solnits to essaysamlinger Mænd forklarer mig ting og Alle spørgsmåls moder går det med nogen forsinkelse op for mig, at det er nødvendigt at skue grundigt indad… Hendes dybe indignation over måden, kvinder har været reduceret til parenteser i kulturhistorien indtil slutningen af 1960erne, og stadig med et heftigt efterslæb, er stærkt brændstof. ‹‹
 – Weekendavisen

››der er en uforskrækkethed over hendes essays… Fra voldtægt til Trump, over miljøaktivisme, ulighedsdebatter, skoleskyderier og det kulturelle ønske om kvinders tavshed. Altsammen båret af et ukrænkeligt håb om forandring. ‹‹
 – Berlingske

››Begge essaysamlinger handler om tavshed og opgøret med den. Både den tavshed, talende mænd pålægger kvinder, når de afbryder dem, den tavshed, ofre for overgreb tvinges ind i, eller den tavshed angående følelser, som patriarkatet pålægger mænd… Solnit er popfeminismens store stjerne… spiddende og morsom…‹‹
 – Politiken

››Rebecca Solnit har uden tvivl styr på hvad hun skriver om, og det emmer samlingen, eller rettere samlingerne, af. Der er ingen tvivl om at jeg skal læse mere af hende! Mænd forklarer mig ting / Alle spørgsmåls moder er en af de bedste essay-samlinger jeg længe har læst og uden tvivl også en af de bedste feministiske værker. En uforglemmelig, berigende læseoplevelse som jeg kun kan anbefale hvis man interesserer sig for emnet. ‹‹
– Frk. Litteratur

››Hvis man var i tvivl om, at #metoo ikke er for det bedste og fuld berettiget, så burde man tage at læse den her bog. Den sætter det hele i perspektiv. Og jeg tror ikke, at der er nogen der bagefter vil påstå, at den bevægelse ikke har gjort en masse godt. … Og måske er lige netop denne bog bedst til mænd, fordi den indeholder så mange fakta, som ikke er til at løbe fra ‹‹
– Skrivepulten