Søgeresultater: 6

I Med fortællingen går jeg i døden afdækker Peter Nielsen et Europa i krise og forandring – sådan som det udfoldes i romaner af blandt andre Curzio Malaparte, Thomas Bernhard, Imre Kertész, Herta Müller, Salman Rushdie, Kirsten Thorup, Orhan Pamuk, Svetlana Aleksijevitj, Michel Houellebecq og Rachel Cusk. Peter Nielsen (f. 1967) er litteraturredaktør på Information, Ph.d. i Litteraturhistorie og grundlægger af den danske udgave af det europæiske kulturmagasin Lettre Internationale.

"Alberts lære" er et essay om Albert Camus. Det begynder med Den fremmede, historien om et meningsløst mord og en lykkelig død, som siden 1942 har grebet læsere verden over. Det er på den overrumplende baggrund, Camus bygger sine tanker om tilværelsen og samfundet. Romanen rummer kimen til en måde at eksistere på i verden, der trods konflikt, ligegyldighed og mangel på mening også er rig, varm og fuld af lys. Forfatterens holdninger og handlinger livet igennem former sig til en fortælling om lighed, frihed og kollektivt ansvar, om ideologiernes trussel mod Europa og om skønheden, kunsten, litteraturen og teatret som model for den alt for oversete kreative faktor i vores arbejde og hele tilværelse. "Alberts lære" kredser om begreber som lykke, nationalisme og menneskelig og planetær bæredygtighed set i det perspektiv, Camus fik med sig fra fødslen i den franske koloni i Algeriet.

I Jørgen Leths værk består verden af tid og tilfælde. Leth udfordrer vores måde at læse og se på ved fascineret at pege på en verden, som går forud for fortolkning og kritik. En verden som er, og som vil os noget. Han provokerer ved at drive en æstetisk livsholdning til det yderste. Kunsten selv er en del af denne verden af tid og tilfælde, men den er samtidig en passioneret registrant af den og et metodisk indgreb i den. Leths værker befinder sig midt i foranderligheden, men hans stil er umiskendelig. Stilen formår med Roland Barthes' ord "at indføre en rytme i fataliteten" og "at give det nødvendige udseende af frihed". Og det er måske Leths største bedrift: Hans værk er frem for alt frigørende. "Stoleleg" handler om hele Leths værk: filmene, digtene, sporten, journalistikken, det hele inklusive Leth selv og de verdener han færde i.

Ida Jessen har siden sin barndom været en lidenskabelig læser. Hvad gør Sigrid Undset, Kathrine Mansfield, Alice Munro, St.St. Blicher, Fjodor Dostojevskij og Kerstin Ekman til nogle af verdens bedste forfattere? Hvor henter de deres stof fra, og hvordan former de det, så det bliver alment menneskeligt? Hvor henter hun selv sit stof? Hvordan kan man konstant forny sig? Og det værste af alle spørgsmål: Hvornår er man færdig som forfatter og skal holde op?

Jørgen Leth kan det hele: Han er digter, filminstruktør, tv-kommentator, cykelsportsekspert, enfant terrible, levemand og æstetiker. At han også skulle være etiker, vil nok overraske mange, men det er faktisk lige det, filosoffen Finn Janning påstår i sin nye bog. Finn Janning argumenterer i sit essay for, at Leth er en gavmild etiker. Han viser, at digterens skrift og liv hænger sammen i kroppen. Og kroppen er det sted, hvor digterens erfaringer sætter sig og spreder sig. Leth er en atletisk og sanselig digter, der konstant afsøger eller udforsker grænserne for det levende. Finn Janning går ind i en personlig og forpligtende dialog med Leths værker og virke, hvilket naturligt fører til en undersøgelse af almene eksistentielle spørgsmål. Hvilket liv er værd at leve? Hvilken betydningen har døden for vores måde at leve på? Hvordan er det muligt at dele personlige erfaringer som noget upersonligt? Bogen er en original læsning af Leth, som henvender sig til en bred gruppe af læsere, hvad enten disse holder af Leth, cykelløb og etik – eller blot vil vide, hvorfor kunst er et spørgsmål om liv eller død.

"♥♥♥♥♥ Den store svenske digter Gunnar Ekelöf smukt set gennem essayets og samtalens krystal" Mikke Bruun-Zangenberg, Politiken