Søgeresultater: 32

Livet og litteraturen, historien og digtningen, kærligheden - den fri og den konforme – ungdom og voksenliv, oprør og accept. I en række essays fortæller Jørgen Sonne om nogle af de begivenheder, der har været med til at forme ham som menneske og digter – og ikke mindst udvidet hans horisont.

Jørgen Sonne (1925-2015) dansk forfatter, digter, anmelder, oversætter og cand.mag. i historie og engelsk. Jørgen Sonne debuterede med en digtsamling i 1950. Sidenhen er blandt andet udkommet:

"Elisabeth I's og Shakespeares England" (1961), "Blå turist" (1971), "Natten i Rom" (1983), "Elskovs grønne ø" (1984), samt det humoristiske erindringsværk "Fra jul til jul" (1994).

Forfatteren skriver: Her er erindringsglimt, poesi og essays. Fælles for enkeltdelene er at søge ind til en forståelse af mit turbulente ophav, min omverden og den kaotisk overvældende kultur, vi ufrivilligt er smidt ind i. Men hvis vi prøver at gå den efter, hvis vi formår at se ind bag omstændighederne, så kan vi komme overens med verden og i sidste instans måske endog forandre den. Jeg er på opdagelse i egne korridorer og mørkelagte afkroge for at forstå, hvad der har formet mig, hvad der har defineret mine grænser og mangel på samme. Jeg er arkæolog i den undergrund, der er familie og fortrængninger. Og ikke mindst har jeg fundet ud, hvad der gør mig lykkelig. Ja, euforisk. For det er jeg ikke så sjældent. Og først i den tilstand kan jeg skrive. Således er denne bog opstået. Uddrag af bogen Jeg taler i et radiointerview om dengang, jeg drak alkohol. Intervieweren nedtoner og mener, at måske holdt jeg op med at drikke for ikke at blive alkoholiker. Jeg var snublende tæt på at give ham ret i den vinkel. Den er bekvem. Varmer. Signalerer kontrol. Agtpågivenhed. Men jeg må insistere på at kalde mig alkoholiker. Alkoholiker, det smager af indvolde og venstresvingsulykker. Det er som at knalde hovedet ned på kørebanen. Du er på cykel, og bilen rammer fra siden. Sammenstød tyrer kraniet. Ned. Om forfatteren Det er humoren, komikken, der ligger Thomas Wivels hjerte nærmest. Han var med til at starte bølgen af standup tilbage i 1991. Siden har det været en levevej, et livsværk. Der findes ikke mange byer på landkortet over Danmark, han ikke har stået og optrådt i. Men han har haft et parallelt og omfattende spor med forfattervirksomheden, som han har dyrket intenst i årtier. Han har begået sig i debatbøger, kortprosa, kriminalromaner og lyrik.

Smith lukker os ind i det det magiske rum, hvor kunst – bøger, musik, billedkunst – bliver skabt.

Jeg ville være enke, og jeg ville være digter er en samling af Tove Ditlevsens glemte tekster. Hendes klummer og kommentarer, essays og brevkassesvar. Hun skriver om alkoholen, de fattige og kernefamilien, om barndommen, bøgerne, berømmelsen, nostalgien og de indlagte på hospitalet. Om børnene og ensomheden, om weekend-drankerne og døden.

Bogen er illustreret af kunstnergruppen Sort Samvittighed.

Vores bogkultur oplever store omvæltninger på et støjende mediemarked. Bogmennesker fra 2016 er en bog om, hvad litteraturen kan.

I 100 essays fortæller litteraturprofessor Hans Hertel om bøger i sit eget liv og om bøgernes liv i den store verden frem til 2010’erne – med biblioteksaktivister og bognørder i front mod biblioteksslagtere og fjender af ”papirbogen”.

Her er portrætter af kritikere og forskere fra Georg Brandes til dagens formidlere, af det 20. århundredes store forlæggere, af boghandlere og bogens andre aktører. Og her er personlige essays om litteraturhistoriens nytte og læsningens glæder, fra Odysseen og Dekameron til Henry Miller og forbudte klassikere, dyrket af en illegal kvinde-læsekreds under det iranske præstestyre.

Tonen er optimistisk. Bogverdenen har masser af problemer, men skal nok tumle de mange nye mediemuligheder. Det afgørende er passionen – for litteratur og bøger.

Samtaler med fremmede er en samling af tekster af den amerikanske forfatter Paul Auster, skrevet og samlet fra de seneste halvtreds år. De 44 tekster giver et bredt og mangefacetteret billede af Paul Auster, hans tanker og reflektioner over en bred vifte af emner: korte filosofiske meditationer, politiske tekster, der berører emner som hjemløshed, 9/11, og sammenhængen mellem fodbold og krig samt tekster om hans lange rejse med den højt elskede skrivemaskine.

Samtaler med fremmede er en samling tekster med ekstrem spændvidde, højt til loftet og stor menneskelighed, hvilket gør den til en vigtig bog af en af de helt store amerikanske forfattere. - The Spectator

I Med fortællingen går jeg i døden afdækker Peter Nielsen et Europa i krise og forandring – sådan som det udfoldes i romaner af blandt andre Curzio Malaparte, Thomas Bernhard, Imre Kertész, Herta Müller, Salman Rushdie, Kirsten Thorup, Orhan Pamuk, Svetlana Aleksijevitj, Michel Houellebecq og Rachel Cusk. Peter Nielsen (f. 1967) er litteraturredaktør på Information, Ph.d. i Litteraturhistorie og grundlægger af den danske udgave af det europæiske kulturmagasin Lettre Internationale.

"Alberts lære" er et essay om Albert Camus. Det begynder med Den fremmede, historien om et meningsløst mord og en lykkelig død, som siden 1942 har grebet læsere verden over. Det er på den overrumplende baggrund, Camus bygger sine tanker om tilværelsen og samfundet. Romanen rummer kimen til en måde at eksistere på i verden, der trods konflikt, ligegyldighed og mangel på mening også er rig, varm og fuld af lys. Forfatterens holdninger og handlinger livet igennem former sig til en fortælling om lighed, frihed og kollektivt ansvar, om ideologiernes trussel mod Europa og om skønheden, kunsten, litteraturen og teatret som model for den alt for oversete kreative faktor i vores arbejde og hele tilværelse. "Alberts lære" kredser om begreber som lykke, nationalisme og menneskelig og planetær bæredygtighed set i det perspektiv, Camus fik med sig fra fødslen i den franske koloni i Algeriet.

”Dengang jeg for mange år siden flyttede alene ud på landet, satte jeg straks forfatterportrætter op på væggen for at have nogen at snakke med. Hvad enten forfattere er levende eller døde, forbliver de ens nærmeste.”

Suzanne Brøgger bevæger sig veloplagt og indsigtsfuldt ind i moderne kulturhistorie ved at skabe forbindelser mellem de kunstnere, forfattere, musikere og filosoffer, der har inspireret hende igennem et helt liv og har været med til at danne hende. Hun skriver i såret på egne erfaringer og favner både danske forbilleder som Agnes Henningsen, Karen Blixen og Villy Sørensen og rejser ud i verden og møder bl.a. Henry Miller og Jorge Luis Borges. Hun læser sig helt ind på vores samtid med inspirerende betragtninger om Joan Didions beskrivelse af mor-datter-forhold, Siri Hustvedts betragtninger om seksualitet og eros og Ursula Le Guins bæreposeteori og vender tilbage til myternes verden og den sumeriske gudinde Inana, der gør alt, hvad man ikke må, og intet af det, man skal. På denne måde skriver Suzanne Brøgger dugfriskt om kvindeligt begær og frigørelse til alle tider. Og hun forbinder disse nære overvejelser med betragtninger om, hvordan den kapitalistiske verdens teknologier trænger ind på den enkeltes intimsfære, og hvordan verden i hendes levetid er blevet udfordret af opbrud, krig, flygtningestrømme og klimaforandringer. Når verden er gået i stykker, kan vi kun gendanne og reparere ved at genfortælle den. Kunstnerne på væggen bevæger sig i revnernes poetik og sprækkernes dybde, hvor læseren kan træde ind og fortsætte reparationsarbejdet og fortælle videre. Danne sig selv og sin egen verden i tillid til, at livet er stort nok.

"På væggen" er et vidtfavnende og inspirerende værk om at blive sig selv ved at læse og lade egne erfaringer spejles i andres.

Suzanne Brøgger, der er en vigtig stemme i køns- og samfundsdebatten, har aldrig været bange for at ændre mening, fordi hun er blevet klogere. Her går hun i dialog med sine gamle bøger og opdaterer, nuancerer og diskuterer de emner, der altid har optaget hende, fx privatlivet, kernefamilien og parforholdet, voldtægt, skyld og skam, datter-,  mor- og kvinderolle. Alt kommer til udtryk i Brøggers veloplagte og provokerende stil.

I Jørgen Leths værk består verden af tid og tilfælde. Leth udfordrer vores måde at læse og se på ved fascineret at pege på en verden, som går forud for fortolkning og kritik. En verden som er, og som vil os noget. Han provokerer ved at drive en æstetisk livsholdning til det yderste. Kunsten selv er en del af denne verden af tid og tilfælde, men den er samtidig en passioneret registrant af den og et metodisk indgreb i den. Leths værker befinder sig midt i foranderligheden, men hans stil er umiskendelig. Stilen formår med Roland Barthes' ord "at indføre en rytme i fataliteten" og "at give det nødvendige udseende af frihed". Og det er måske Leths største bedrift: Hans værk er frem for alt frigørende. "Stoleleg" handler om hele Leths værk: filmene, digtene, sporten, journalistikken, det hele inklusive Leth selv og de verdener han færde i.

Der findes forskellige former for totalitarisme. Der findes den, som udvikler sig i ens eget land. Der findes den, der presses ned over en af en besættelsesmagt. Der findes den selvpålagte, intellektuelle totalitarisme. I denne essaysamling undersøger Per Stig Møller disse tre former for totalitarisme. Første del beskriver hvorledes sovjetkommunismen har undertrykt den russiske litteratur. Den præsenterer koncentrationslejr-litteraturen i USSR og forfatternes vilkår fra 1917 og frem. Samtidig leveres nogle indgående introduktioner til flere af de væsentligste, men herhjemme ukendte koncentrationslejr-forfatterskaber.

Anden del viser, hvorledes den nazistiske besættelse prægede Martin A. Hansens, H. C. Branners, Karen Blixens og Kjeld Abells forfatterskaber. Med deres humanisme mødte de det onde, men kunne humanismen overleve dette møde?

Sidste del fremstiller den unge Camus’ udvikling og ser på hans eftermæle. Ikke mindst i lyset af hans strid med Sartre, hvis forskellige engagementer og fejltagelser tages op til indgående vurdering.

I forordet skriver Per Stig Møller bl.a. „Den nat, der i 1940 sænkede sig over Danmark, veg for daggryet i 1945. Den nat, der i 1917 sænkede sig over Rusland, har endnu ikke vist tegn til at vige".

Bogen kan ikke blot læses som en række foruroligende litterære beskrivelser, men også som et memento i en sikkerhedsdebat, der igen synes aktuel.