Søgeresultater: 6

Med denne bog præsenteres en samling af Michel Houellebecqs tidligste essays for første gang på dansk. Det radikale manifest AT HOLDE SIG I LIVE er en rasende og sorthumoristisk manual til, hvordan man overlever som ung kunstner. Digteren må forsone sig med lidelsen som grundvilkår, dog helst uden at begå selvmord. Herfra leder skriften, i Houellebecqs særlige aftapning, frem mod en sandhed – en sandhed som samfundet ikke vil vide af. Foruden titelessayet rummer bogen en række kritiske tekster, alle skrevet før han blev kendt som provokerende romanforfatter. Her kaster forfatteren et nådesløst blik på sin tid og foregriber det ætsende angreb på det moderne vestlige samfund, han senere udfolder i romanerne. Niels Lyngsø har oversat og forsynet bogen med et uddybende forord. Anmelderne skrev: "Suveræn og overvældende tankevækkende. " - Information "Virkeligt læseværdige og kostelige højdepunkter." ★★★★★ Berlingske "Fremragende ... og fremragende oversat." ♥︎♥︎♥︎♥︎♥︎ - Politiken "Munter misantropi og skarp iagttagelsesevne." ★★★★★ - Børsen "Når Houellebecq er bedst ... er han sin tids vel skarpeste portrættør." - ★★★★ Kristeligt Dagblad "Tak til den vrisne franskmand." - pov.international "Åbner op for litteraturens vigtige rolle i samfundet." - Littuna.nu

Om litteratur, religion, tro, ytringsfrihed, konservatisme og kærlighed. I denne bog beskæftiger den franske forfatter Michel Houellebecq sig direkte med de emner, der altid har optaget ham og forklarer og perspektiverer han de positioner og holdninger, vi kender ham for, og som både provokerer og stimulerer.

NEDTÆLLING FOR HUMANISMEN kredser i form af artikler publiceret som kronikker i tidsrummet 2015-18 (i Politiken, Information og Berlingske Tidende) samt en nyskreven monolog og et nyskrevet essay om det betændte udlændingespørgsmål både herhjemme, i Europa og i USA. Dalager angriber temaet som både et politisk, kulturelt og humanistisk anliggende og giver forskellige forslag til at analysere og løse det på. I to artikler (den ene skrevet sammen med Uffe Elbæk) udfolder Dalager desuden sine visioner for et forandret og fremtidigt Danmark, ligesom han også i en anden artikel forholder sig til vores kulturs grundfortælling om Jesus fra Nazaret med udgangspunkt i sin fortælling ”Rabbiens sidste dage”. Endnu et nyskrevet essay forholder sig til temaet machismo og kvindehad. Bogen kan læses i forlængelse af Stig Dalagers artikel- og essaysamling ”Ansøgning om at være menneske” fra 2009 og hans artikel- og essaysamling ”Opgøret med det entydige” fra 2002. Den kan også læses som et supplement til Dalagers omfattende litterære forfatterskab, der p.t. tæller 60 værker, hvoraf adskillige er udgivet og/eller opført i nu i alt 30 lande. Ifølge The Guardians Michel Faber har Dalager med sine romaner og skuespil ”opnået et fornemt ry i Europa”, og karakteristisk for hans samtidskritik er også det europæiske udsyn. ”Dalager har noget så sjældent som en egen ”stemme”; man fornemmer hans frasering, hans tonearter, og den stemme går som en bred og i bedste forstand entydig strøm gennem de mange tekster” Mikkel Zangenberg, Politiken om ”Opgøret med det entydige” (2002) ”Disse tekster (er) samlet set ganske fremragende… her demonstrerer Dalager ambition og indsigt til at komme et par spadestik dybere”. Jakob Kvist i Berlingske om ”Opgøret med det entydige” (2002) “…en særdeles udfoldet og engageret kritik af Danmarks ageren efter 11. september 20011 … godt her at få samlet udsagn fra en af tidens markante og engagerede samfundsdebattører”. Bibliotekerne om ”Ansøgning om at være menneske” (2009)

I dette essay argumenterer Thoreau for at arbejde skal være noget, vi har lyst til, hvis livet skal være værd at leve. Hvis det blot gøres for at tjene en skilling, mister livet sin mening.

Henry David Thoreaus berømte og indflydelsesrige essay fra 1849 om civil ulydighed.

"Ansøgning om at være menneske" dokumenterer forfatteren Stig Dalager som en engageret samfundsdebattør i opposition til ikke mindst udlændingepolitikken i årene 2001-2009 og Irak-krigen, hvor han har været en fremtrædende stemme, men også som en tidskritiker, der plæderer for dialogen og ud af historie henter overraskende begrundelser for denne. Stig Dalagers egen position er ikke bundet til en bestemt ideologisk platform, han trækker både på nogle af kulturradikalismens magtkritiske ideer, på friheds-og tolerance begreberne i oplysningstraditionen og på en forestilling om en "ægte liberalitet" kontra flere af nyliberalismens dogmer. "... en særdeles udfoldet og engageret kritik af Danmarks ageren efter 11. september 2001" og "Godt her at få samlet udsagn fra en af tidens markante og engagerede samfundsdebattører". Bibliotekerne