Søgeresultater: 131

”Jeg vil fortælle om en tid, der var engang, og en mandetype, der siges at være uddød. Men hvem ved, måske genopstår mænd af onkel-støbningen i nær fremtid.” - Jane Aamund Fra Christianshavns stræder til Jyllands herregarde i 1930’ernes og 40’ernes Danmark. Mød bagermester onkel Theodor med stålsat vilje og snoet overskæg, der ikke mærker meget til det stormfulde ægteskab, han lever i med tante Ella. Sædelighedsbetjenten onkel Kristen, der ligner Clark Gable og er gift med moster Karen, som sætter hver en mand på plads. Smedens uægte søn onkel Johan, der vokser op med sprut og tørre tæsk, ender som dansebestyrer og svinger et utal af damer uden om sit ægteskab med tante Valborg. Og smukke, forførende tante Esther fra Lemvig, der var gift med den ene onkel Viggo, og den ordblinde onkel Viggo, der elsker sin kone tante Flora højt og sin tyranniske mor endnu højere. Onklerne – og deres fruer er Jane Aamunds skæbnefortællinger om de kradse, kulørte og karismatiske onkler og tanter, hun mødte som barn i en tid, da linjerne mellem mand og kvinde var trukket op – og dog.

Værelset er portrættet af den ildelugtende onkel J., som blev forløst med tang og fik en skade ved fødslen. Han kan ikke føle smerte og kender ikke til skyld, men udlever i stedet sine glæder og lidenskaber i Frankfurts bordeller, værtshuse og skove. Han begejstres af byggepladser, kampvogne, og Luis Trenkers hjemstavnsfilm. Værelset er et lille mesterværk, en slags hjemstavnsroman i sig selv, og portrættet af Onkel J. er pars pro toto et portræt af Tyskland i året for den første månelanding. Bogen er refleksion over tid en der går, over nutiden der pludselig går hen og forvandler sig – med måneraketter, omfartsveje og trafikalt kaos – til den fremtid man har gjort sig forestillinger om. Det hele formidlet med varme og humor i et præcist og dynamisk sprog – der ligesom den menneskelige erindring er fuld af indskud og omveje.

I Guds rige er en stærk og rørende fortælling om familien, og om at turde søge ned i barndommens fortrængninger og møde sig selv på ny.

Aydin Soei er en af Danmarks mest vidende stemmer, når det handler om unge fra etniske minoriteter, social arv og unge i udsatte boligområder. Det er problemstillinger, Soei tidligere har skrevet om i bøger og indlæg i den danske presse. Men med denne nye bog er det hans egen og hans forældres historie, han fortæller.

”Hvis det ikke var for mine forældres rejse til Danmark og den nye eksiltilværelses forgrenede veje, ville drabet ikke have fundet sted. Uden min fars mislykkede liv i eksil som en del af ligningen, giver hans forbitrelse og hans søns forsøg på at forsone sig med hadet og fortiden ingen mening. Hvis mine forældre havde valgt et andet land som deres eksil, ville jeg være et andet menneske.”

Fortællingen veksler mellem beskrivelser af forældrenes flugt fra Iran via Sovjet til den københavnske vestegn. Aydin Soei fortæller om sin opvækst i Avedøre, hans fars tiltagende voldelige adfærd over for sin familie – og det mord, han ender med at begå på en anden iransk mand, hvis søn var forfatterens klassekammerat.

Forsoning er en helt igennem autentisk biografisk-dokumentarisk fortælling. Den giver et billede af en helt særlig periode i Danmarkshistorien set fra et barneperspektiv. Om en barndom i de store flygtningeår i midten af 1980’erne, hvor mange nyankomne drenge som Aydin Soei forsøgte at vinde status på gaden og i skolegården – på godt og ondt. Et hovedtema er forfatterens forsøg på at håndtere den vrede og den skyld, som hans far har givet videre til ham.

Aydin Soei er 33 år og bosat på Nørrebro. Han er bachelor i journalistik, sociolog og har tidligere skrevet de anmelderroste bøger Skyld – historien bag mordet på Antonio Curra og Vrede unge mænd.

Roman om den unge kvinde Agnetes forhold til sin mor Anne, der er præst og 60 år gammel pludseligt rammes af livstruende kræft. I samme periode forelsker Agnete sig, bliver gift og venter sit første barn. Liv og død krydses ubarmhjertigt i et barskt, kærligt og absurd drama om døtre og mødre – og fraværende eksmænd, der pludselig melder sig på banen, når arven skal fordeles …

Ind i en stjerne er en roman om det ubærlige. Om at miste sin elskede, om lammende sorg og oprivende smerte, om livet med en utrøstelig, toårig dreng, der ikke forstår, hvorfor hans far pludselig ikke er der mere. Og om at føde et barn alene, tre måneder efter sin mands død. Men det er også en fortælling om livet, der langsomt melder sig igen i form af små glimt af glæde og taknemlighed – over de to børn, over selv at være i live.

Livet på godset i Pommern går sin gang, og efterhånden er Elizabeth ved at have fået taget på det – selvom tyskerne stadig er et mystisk og til tider uforståeligt folkefærd for den engelske dame. Hun beslutter sig for at tilbringe en sommer uden gæster, så hun kan få fred til at nyde sine bøger og sine blomster. Og bortset fra en enkelt præst, en uge med heldagsregn og en invasion af den Kongelige Preussiske Armé går det faktisk meget godt… "En sommer alene" udkom i 1899, året efter Elizabeth von Arnims sensationelt succesrige debutroman "Elizabeth og den tyske have", som med fordel kan læses først. Elizabeth von Arnim (1866-1941) var en af sin samtids litterære superstjerner. Hun skrev om kvinder og kvinders syn på verden, bramfrit og uden at vende blikket bort. Med lige dele skarp satire og varm medmenneskelighed viser hun os tingene, som de er.

Erling er blevet en ung mand og skal i gymnasiet. Han vil ikke til Ribe, som ellers ligger tættere på barndomsbyen Gram – han vil til Haderslev, for så er afstanden større til familien i ismejeriet derhjemme, hvor tingene går deres sædvanlige skæve gang.

Haderslev er en stor by, så både på kollegiet og i katedralskolen er der mange skikke og omgangsformer, han ikke er fortrolig med. Der er jævnaldrende på kollegiegangen, der er nye lærere og nye klassekammerater. Og så er der jo pigerne, hvis gådefulde væsen det er forfærdeligt svært at få hold på.

Der er også det med hele tiden at kende forskel på, hvad der er sandt, og hvad der er knap så sandt. Det har det altid knebet med for Erling, og nu får han rodet sig ud i noget værre snavs, da han kommer til at sige, at han slet ikke er født i Gram, men i København af revolutionære forældre. Hvordan slipper man lige ud af den pine?

At forfatteren trækker på sin egen historie, har han aldrig lagt skjul på; men man skal vistnok ikke tro på alt, hvad han siger, som han siger.

Hjemmefra er andet bind i en serie om familiehemmeligheder … i Gram og andre steder. Romanen kan læses selvstændigt.

Familien Borgia blev allerede i deres samtid omkring år 1500 udsat for ondskabsfulde og udokumenterede angreb, hvor især Cesare blev anklaget for diverse voldsomheder, men de senere års forskning har vist, at familien ikke var mere kriminel eller voldsom end andre højtstående familier på dette tidspunkt. Imidlertid er det tydeligt fremgået, at der ved ensidigt at beskæftige sig med voldsomhederne er tale om en ukorrekt skildring af Cesare Borgias væremåde i forhold til den almindelige befolkning, der viser sig at have sat ham meget højt grundet de positive reformer, han indførte for dem i deres dagligdag. Hans nydannede hertugdømme blev et mønster for bønderne, men adelen hadede ham, og da det er adelen og overklassen, der har skrevet historien, har sandheden ladet vente på sig. Denne bog fortæller Cesare Borgias liv og den måde, han er blevet opfattet på i sin samtid. Uddrag af bogen Hans venner søgte at dæmpe ham. ”Tag det roligt,” sagde. ”Han hedder Michelotto og er den bedste mand til nærkamp i hele Italien. Han er lejemorder for Cesare Borgia og uhyre farlig, så dæmp dig.” ”Du skal ikke få problemer med mig,” sagde Michelotto roligt og rejste sig. Det, han havde hørt, skulle straks bringes videre til Cesare og paven. Han vendte ryggen til bordet og kantede sig forsigtigt forbi de fyldte bænke, men før han nåede ud ad døren, fik han pludselig en fornemmelse af fare. Han vendte sig hurtigt om og blev med fuld kraft ramt i panden af en karaffel fyldt med vin. Om forfatteren Torben Hangaard er uddannet historiker fra Odense Universitet og har tilbragt en længere årrække i Rom med særlig uddannelse i den italienske renæssance. Hans hovedemne har været studier i den betydning, familien Borgia har haft for renæssancen og den efterfølgende udvikling af kirkens historie. Som et naturligt led i sin interesse for historie og kultur uddannede han sig ligeledes i teologi for gennem 35 år at være beskæftiget som sognepræst i den danske folkekirke, samtidig med han har fortsat sit arbejde med forskning i den italienske renæssance, og han opholder sig så meget, det er muligt, i Rom.

”Hver dag står der en ny idiot op.” “Hvad mener du med, at der hver dag står en ny idiot op?” spurgte jeg. “Nå ja, det er et gammelt købmandsudtryk. Der findes jo idioter. Man skal bare finde dem. Eller bedre endnu: lade idioterne finde dig.” “Hvorfor det?” Far så medlidende på mig. “For at man kan sælge dem noget dumt, din idiot, derfor.” Vi befinder os i 1980’erne, og Arnos forældre drømmer om, at successen venter lige om hjørnet, da faren får arbejde hos en bilforhandler. Hele familien rykker til Frankrig, og børnene begynder i en dyr privatskole. Men inden længe begynder Arnos forældre at opføre sig mærkeligt … Arno erfarer, at hans far er en svindler. Deres nyfundne rigdom er baseret på stjålne penge, og Interpol er i hælene på dem. Det, børnene troede, var et eventyr, udvikler sig til en hæsblæsende flugt gennem Europa. I Hver dag en ny idiot tager Arno Frank læseren med på en tour de force gennem hans egen familiehistorie, som emmer af både tragikomiske episoder, håb og dyb skuffelse. Der er udpræget omsorgssvigt på spil, og samtidig formår fortælleren, den unge Arno, at formidle sin familiefortælling på indlevende, underholdende og livsbekræftende vis. Arno Frank er født i 1971 i den tyske by Kaiserslautern. Han er forfatter og journalist og skriver for en række medier, heriblandt Die Zeit, Dummy, Spiegel Online, taz, Fluter og Musikexpress.

Litteraturanmelder, forfatter og gymnasielærer Finn Stein Larsen forlader efter 29 års ægteskab sin kone til fordel for en elev. I hjemmet på Rampen i Risskov står reolerne gabende tomme, og den unge Jesper Stein er ladt alene tilbage med en fortvivlet, bitter og bedøvet mor, der kræver hans uforbeholdne loyalitet. Han kommer i klemme mellem forældrene og lever et dobbeltliv udadtil som den festende pigeglade dødspilot og indadtil som sjælesørger for sin mor i en relation, der er grænseoverskridende tæt.

Stor fransk bestsellerroman om fem generationer af kvinder baseret på forfatterens familiehistorie.

En medrivende slægtsfortælling, hvor et anonymt postkort med fire navne sender forfatteren tilbage i tiden.