Søgeresultater: 10

Erling drømmer om at blive forfatter, men inspirationen er væk. Han er på bistandshjælp og arbejder for kommunen i en grøftekant i byens pæne kvarter. Om aftenen går han hætteklædt rundt i området og lurer ind i de riges hjem, for det er dem, han vil skrive om. Da Suzanne, datteren i et af de store flotte huse, pludselig viser ham interesse, er alverdens rigdom og skønhed med ét inden for rækkevidde – men under overfladen af skønhed og succes lurer hemmeligheder og løgne, og mens Erling langsomt bliver en del af Suzannes familie, tager en uhyggelig historie form i hans notesbog.

Vindueskiggeren er en medrivende og sorthumoristisk roman om en vindueskigger, der bliver inviteret indenfor. For hvad sker der egentlig, når det beskyttende lag af glas forsvinder mellem en selv og dem, man betragter?

Vindueskiggeren er det fjerde selvstændige bind i Erling Jepsens erindringsserie, Familiehemmeligheder, som også omfatter Gramhavet (2017), Hjemmefra (2019) og Skolekomedie (2021). Alle bøger i serien kan læses selvstændigt. 

Det sønderjyske par Niels-Peter og Dorothea skal besøge deres søn Robert. Men besøget er ikke et hyggevisit. Robert er nemlig indlagt på det psykiatriske hospital Sankt Hans i Roskilde. På togturen derhen afsløres forældrenes selvoptagede blindhed. En blindhed, der manifesterer sig i overdreven kærlighed til hunden Lex og manglende omsorg og forståelse for deres egen søn.

Læs også På Sankt Hans

Erling Jepsen (f. 1956) er en dansk forfatter og dramatiker. Erling Jepsen er født og opvokset i Sønderjylland. Barndommen og egnens marsklandskaber er tilbagevendende temaer i Erling Jepsens romaner og radio- og skuespil. Han debuterede i 1977 med radiospillet "Kiks med kniv og gaffel" og som romanforfatter med bogen "Ingen grund til overdramatisering" i 1999. Erling Jepsen fik sit gennembrud med den delvist selvbiografiske roman "Kunsten at græde i kor", som blev filmatiseret i 2007.

Erling Jepsens bøger og radio- og skuespil er ofte præget af underfundig og underspillet humor, selv når temaerne er alvorlige. Han formår at udstille mennesket i al dets groteske, forstillede og absurde væren på en spidsfindig og næsten tilgivende måde, der sætter sine spor hos læseren.

Ud over "Kunsten at græde i kor" er også romanen "Frygtelig lykkelig" fra 2004 blevet filmatiseret. Erling Jepsen er blevet hædret med flere priser og legater, blandt andet Jeanne og Henrik Nathansens Mindelegat i 1999, Danske Dramatikeres Forbunds Hæderspris i 2002 og den prestigefyldte Holberg Medaljen i 2004.

Dagen er kommet, hvor Robert, der er indlagt på det psykiatriske hospital Sankt Hans, skal have besøg af sine forældre. Dorthea og Niels-Peter har rejst hele den lange vej fra Sønderjylland for at se deres søn. Men gensynet bliver alt andet end glædeligt.

"På Sankt Hans" er den selvstændige fortsættelse til radiospillet "Rejsen til Sankt Hans".

Erling Jepsen (f. 1956) er en dansk forfatter og dramatiker. Erling Jepsen er født og opvokset i Sønderjylland. Barndommen og egnens marsklandskaber er temaer i hans romaner og radio- og skuespil. Han debuterede i 1977 med radiospillet "Kiks med kniv og gaffel" og som romanforfatter med bogen "Ingen grund til overdramatisering" i 1999. Erling Jepsen fik sit gennembrud med den delvist selvbiografiske roman "Kunsten at græde i kor", som blev filmatiseret i 2007.

Erling Jepsens bøger og radio- og skuespil er ofte præget af en underfundig og underspillet humor, selv når temaerne er alvorlige. Han formår at udstille mennesket i al dets groteske, forstillede og absurde væren på en spidsfindig og næsten tilgivende måde, der sætter sine spor hos læseren.

Ud over Kunsten at græde i kor er også romanen Frygtelig lykkelig fra 2004 blevet filmatiseret i 2008. Erling Jepsen er blevet hædret med flere priser og legater, blandt andet Jeanne og Henrik Nathansens Mindeledat i 1999, Danske Dramatikeres Forbunds Hæderspris i 2002 og den prestigefyldte Holberg Medaljen i 2004.

Emilies forældre er blevet skilt, og sammen med sin mor og lillebror er hun flyttet til et gammelt hus uden for byen. En aften dukker der en ung mand op i haven. Moren slår ham godt nok først ned med et boldtræ, men han har boet i huset tidligere og tilbyder at hjælpe med at få skik på haven. Den unge mand flytter ind og kurtiserer snart både mor og datter, der på hver sin vis lader sig charmere. Men Emilie er nu engang kun 14 år, så da hendes far hører om den nye gartner, bliver han knap så begejstret. HOVEDLØS SOMMER er en gotisk familiegyser, komplet med utæmmet natur, underjordiske hemmeligheder og afklippede hoveder. For der er så hyggeligt ude på landet …

Karen Blixen havde en farm i Afrika, ved foden af Ngong Hills. Der dyrkede hun kaffe.

Allan Jensen havde en farm i Sønderjylland, ved foden af Gramby Bakke. Der avlede han kaniner.
 
Vi er i 1960’erne, i en familie, der har sine problemer og konflikter. Forfatteren Erling Jepsen har skrevet en både munter og bizar, gribende og grotesk historie fra den danske provins.
 
For alle – ikke mindst dem, der har læst Kunsten at græde i kor og Frygtelig lykkelig.

I Erling Jepsens nye roman er alt ikke, som det synes.

Under Gram ligger Gramhavet, det trak sig tilbage for mange tusind år siden, men det ligger stadigvæk under det hele og giver en helt særlig, ikke sjældent lidt foruroligende klangbund til alt, hvad der foregår i Gram.

I Gram bor Erling og hans familie. Erlings far er ikke på nogen måde en vinder. Det går sløjt med forretningen, det lille mejeriudsalg, der er for langt mellem kunderne, og i privatlivet står det ikke bedre til: Konen, der stammer fra Hamburg og engang som barn har hilst på Goebbels, tager en gang imellem en tur til den tyske café i Haderslev, og det kan både manden og naboerne jo have deres teorier om, hvorfor hun gør. Datteren har det skidt, hun er i familiepleje og ser kun sjældent sine forældre og søskende. Der er noget her, man ikke taler om.

På kollegieværelset i Haderslev hjemsøges den 17-årige Erling af familien i Gram og fortidens trængsler. Da hans gymnasieårgang får til opgave at lave skolekomedien i 3.g, melder han sig til forfatterholdet i håb om at få afledt tankerne og komme på hold med Randi fra klassen, som han har et godt øje til.

Erling bliver som besat af ideen om at skrive et dramatisk mesterværk og finder uventet en muse i sin dansklærerinde, fru Sonnenberg. I en rus af søvnløshed, skrivemani og psykofarmaka begynder han langsomt at miste grebet om, hvad der er fakta, og hvad der er fiktion. Er fru Sonnenberg forelsket i ham eller er det fantasien, der spiller ham et puds?

Erling Jepsens Skolekomedie er en kulsort, humoristisk og fængslende fortælling om kærlighed og kunst, begær og bedrag.

Romanen er tredje bind i Erling Jepsens delvis selvbiografiske serie om familiehemmeligheder, Gramhavet (2016) og Hjemmefra (2019), og kan læses selvstændigt.

11-årige Allan går til begravelser sammen med sin far, hvis taler kan få voksne mænd til at bryde sammen. Det hjælper på farens humor og på omsætningen i familiens lille købmandsbutik, men det tynder ud i begravelserne. Farens ´psykiske nerver´ tager til, og Allan ser ingen anden udvej end at overtale sin storesøster til at ligge med faren på sofaen.Det er på fornemmeste vis lykkes at forvandle Allans historie til levende billeder, og både Jepsens roman og Schønau Foghs film emmer af det Sønderjylland, af hvis muld denne tragikomiske fortælling er runden.Erling Jepsens originalt hjemmestrikkede familiegyser udkom første gang i 2002. Den har siden fået en selvstændig fortsættelse i romanen Med venlig deltagelse fra 2006.

Med venlig deltagelse er efterfølgeren til Erling Jepsens gennembrudsroman, Kunsten at græde i kor.

Allan og hans søster Sanne har ikke været hjemme hos mor i Sønderjylland i ni år, men da far dør, kan de endelig tage tilbage til barndomshjemmet.Allan er fast besluttet på at få gjort familieregnskabet op, men hans mor er mere interesseret i at flytte til et nyt hus med badeværelse og varme i gulvet.Faktisk synes hele byen at være meget godt tilfredse med at være kommet af med den gamle mælkemand. Det nager Allan, især fordi han ikke rigtig kan få klar besked om, hvad det egentlig var, der tog livet af far.MED VENLIG DELTAGELSE er historien om, hvordan det videre gik familien fra KUNSTEN AT GRÆDE I KOR

Erling er blevet en ung mand og skal i gymnasiet. Han vil ikke til Ribe, som ellers ligger tættere på barndomsbyen Gram – han vil til Haderslev, for så er afstanden større til familien i ismejeriet derhjemme, hvor tingene går deres sædvanlige skæve gang.

Haderslev er en stor by, så både på kollegiet og i katedralskolen er der mange skikke og omgangsformer, han ikke er fortrolig med. Der er jævnaldrende på kollegiegangen, der er nye lærere og nye klassekammerater. Og så er der jo pigerne, hvis gådefulde væsen det er forfærdeligt svært at få hold på.

Der er også det med hele tiden at kende forskel på, hvad der er sandt, og hvad der er knap så sandt. Det har det altid knebet med for Erling, og nu får han rodet sig ud i noget værre snavs, da han kommer til at sige, at han slet ikke er født i Gram, men i København af revolutionære forældre. Hvordan slipper man lige ud af den pine?

At forfatteren trækker på sin egen historie, har han aldrig lagt skjul på; men man skal vistnok ikke tro på alt, hvad han siger, som han siger.

Hjemmefra er andet bind i en serie om familiehemmeligheder … i Gram og andre steder. Romanen kan læses selvstændigt.