Søgeresultater: 27

Foråret 2006 i Ryesgade, København: Den nogle og firsårige Albert Kaiser ligger for døden. Omkring hans dødsleje sidder hustruen Ebba, datteren, den 61-årige Agnete - og Ida på tredve, som har tilbragt det meste af sin barndom hos morforældrene, fordi moren ofte foretrak livet i Berlin hos sin tyske elsker. I en række tilbageblik får vi centrale glimt af de tre kvinders livshistorier, som de har formet sig med den stille og lidt tilbagetrukne Albert, tidligere skorstensfejer og modstandsmand.

Ebba har været gift med Albert i knap halvfjerds år, et godt ægteskab præget af hverdagens kendte rutiner, men også et samliv, der i det stille har været mærket af dramatiske hændelser under besættelsen, hvor hun var servitrice på Mokka, en af tyskernes foretrukne natklubber under krigen. Der forelskede hun sig i Thomas, en tysk officer - alt imens Albert i det skjulte arbejdede for modstandsbevægelsen.

Agnete, ægteparrets datter, har aldrig haft et nært forhold til sin far, men har gennem hele sit voksenliv levet en omflakkende tilværelse med rejser og ophold i udlandet, i Berlin især, hos elskeren, Idas far.

Ida er vej ud af sit forhold til kæresten, er i det hele taget tvivlende overfor, hvad hun vil med sit liv, som har været præget af et tæt samhørighedsforhold til morfaren - og så savner hun sin veninde, Jelne, der tidligere på året har forladt København og ikke siden har givet lyd fra sig.

Kaiser er selvstændig efterfølger til den prisbelønnede Jelne.

Medrivende roman om en brutal og uskyldig barndom.

Da forfatterens gamle faster Ingeborg døde, efterlod hun et lille hæfte på ca. 40 sider, skrevet af hendes far og hans bror. Det handlede om familien, men gav ikke en entydig fremstilling, for den ene gik i rette med den anden. Det hæfte har sat hele denne store roman i gang, for der lå så meget usagt og antydet mellem linjerne, at det måtte forklares. Resultatet er denne krønike, som dels handler om familien, der omkring 1. Verdenskrigs udbrud havde hovedsæde i en stor villa på Bülowsvej, og dels om nutiden, hvor jeg'et - som familien altid har gjort - tager til Afrika. Dette kontinent er en fast del af familiens univers - på godt og ondt.

I huset på Bülowsvej sidder 11-12-årige Henrik i sin stålbandage, travlt beskæftiget med at lave en evighedsmanskine. Han er svækling, ude af stand til at holde sig oprejst, og sidder derfor i dette stativ, plejet af skiftende kvinder, ikke mindst af den livsglade Elvira Ursula på 17 år. Hans mor Camilla har muligvis haft en affære med en slægtning, Arnold Sørensen, hvilket Jakob, ægtemand og officiel far, nages af, for hvem er egentlig biologisk ophav til Henrik? Arnold Sørensen er kaptajn i Fremmedlegionen og dør under et slag i Afrika, hvorfor hele familien i åbningskapitlet er samlet til mindegudstjeneste på Frederiksberg. Her sidder de: forældre og børn, søskende, fætre, kusiner, ægteviede, tilløbne, venner og bekendte og repræsenterer en bred vifte af det danske samfund, fra kunstneren over forretningsmanden til håndværkeren og den fallerede bogholder, vævet ind i hinanden og med alle de kærlighedsbånd og hadefulde følelser, som kendetegner en familie. Nogle har det godt, andre er mislykket i livet. Familien er en broget flok, og man elsker ikke nødvendigvis hinanden.

Femten noveller, der med stille humor og klart blik for tilværelsens mere bizarre sider skildrer temaer, episoder og hændelser i helt almindelige (hvis de findes?) menneskers liv, fx sidespring, skilsmisse, julefrokost, nabostrid, familiebånd - og så alt det, der drifts- og følelsesmæssigt sker mellem mænd og kvinder.

Efterfølgeren til romanen Send mere sex Oven på en røvtur af en skilsmisse kaster Helene Sandholm sig i armene på Mads, en klatre-entusiast med flair for poesi og madlavning. Men hvem er han? Og ikke mindst, hvem er hans lesbiske ekskone, der vil gøre alt for at få hans sæd?

Morten, der har rundet de fyrre, finder en dag sin ellers så fornuftige ingeniørkone, Iben, i lag med tennismakkeren, Henrik. Iben flytter hjemmefra, og deres syge datter, Trine, bliver gidsel i spillet mellem forældrene. For Morten står dog én ting klart: Iben skal hjem igen, koste hvad det vil! I denne sorgmuntre og ironiske kriseroman kommer en mærkværdig svensker, Göran, til at spille en central rolle som kombineret skytsengel og plageånd i Mortens forsøg på at samle stumperne af sin tilværelse.

Da den hårdtarbejdende og succesfulde 40-årige arkitekt Lærke Holm Larsen bryder sammen af stress, tvinges hun til at gøre op med sin tilværelse og fortid. Hun flytter tilbage til sin nordjyske barndomsegn, og herfra fortælles historien om hendes opvækst hos nogle elskelige plejeforældre, om hendes livslange forelskelse i naboens søn, om stedets stille eksistenser, om venner og om, hvordan voksenlivet kunne ende med at blive så ensomt og arbejdstynget.

Med plads til hundrede køer er en selvstændig fortsættelse af Hans Otto Jørgensens slægtskrønike fra Jylland fra århundredeskiftet til i dag, der begyndte med Helt og heltinde (2001).

Det er en stærk roman om at lykkes – som landmand, kunstner og menneske.

En kvinde stiger af bussen et sted på Sjælland med sin rullekuffert. Hun har forladt sin mand og leder efter et godt sted at græde. Hun bliver samlet op af John og Putte, to venlige fremmede, som indlogerer hende på deres hjørnesofa. John og Putte har pådraget sig piskesmæld og klarer sig med småjobs. De passer Puttes onkels hunde, mens han er indlagt på Næstved. Puttes bror Ibber bor også lige i nærheden. Og så er der den ældre dame ved siden af, Elly, som har brug for hjælp indimellem. John og Puttes liv er på én gang trygt og fremmed, og det rummer en historie, som kun langsomt afsløres for kvinden med rullekufferten. ”Helle Helles prosa er diamantskarpt skåret til. Den emmer af det henkastede dagligsprog, hun aflytter med sit mesterlige Herman Bang'ske øre, fuldt af underforståede betydninger, der langsomt samles i større mønstre i løbet af romanen. Det er vældig godt gjort. Helle Helle har tilført dansk realisme en ny dimension, og man kan kun beundre hendes fornemme og sobre stemmeføring, der får de stille eksistenser til at komme til syne – og til at syne af noget.” - May Schack, Politiken

Mens Torunn Neshov er på gården på Byneset hos sin far, Tor, tager han livet af sig ude i grisestalden. Torunn kæmper videre med at drive gården og får hjælp af den unge afløser Kai Roger. I køkkenet sidder hendes gamle farfar og kan ikke meget andet. Margido er travlt optaget af at modernisere og udvide sin bedemandsforretning inde i Trondheim blandt andet med et kistelager i gårdens lade. I København har Erlend og hans kæreste Krumme vilde planer om at indrette feriebolig på Neshov. Det hele spidser til i de hede sommerdage, da familien mødes for at samle trådene. Og Torunn står centralt i alle de andres planer for fremtiden.

”Humor og parodisk lethed balanceret med tyngde og tænksomhed plus religion over for et individuelt menneskeansvar. Det er opskriften på Anne B. Ragdes sympatiske saga.”
- Weekendavisen

”En stor læseoplevelse … Anne B. Ragde skriver levende og skildrer personernes liv på en fordomsfri og loyal måde.”
- Børsen
 

En skøn underholdningsroman om tre generationer af kvinder. Amalie er en falleret revyskuespillerinde, og hendes liv er romanens omdrejningspunkt. Da Amalie dør i København, jubler Ruby, hendes datter i Oslo. Barnebarnet, Therese, gør ikke. Hvordan kan Amalie på en gang være en tyranniserende og kold mor og samtidig en forstående og varm mormor? Hvorfor har Amalies mand, Mogens, kunnet leve med Amalie i alle de år? Var hans kærlighed virkelig så stærk? Bogen viser i hvilket omfang tilfældighederne og det planløse spiller ind og kan have dramatiske følger for vore efterkommere. Ragde går dybt ind i menneskeskæbnerne, hendes personer er sammensatte, vind og skæve, spændende og fremfor alt levende. Arseniktårnet er et forrygende familiedrama, med rødder tilbage i et Danmark, som man næsten ikke kan forestille sig har eksisteret.

Patricia fortæller om sin familie og det liv, der udfolder sig i den: om ganske almindelige og trivielle konflikter, mellem forældre og børn, mellem forældrene indbyrdes, om den ambitiøse advokatmor, om faderens nye kæreste, Lise, om lillebroren Felix - alt sammen beskrevet med den inderlige foragt, Patricia omfatter det hele med: Det er ikke et autentisk liv, de lever, mener hun, det er et "postkortliv". Og hun lader ingen være i tvivl om sin ringeagt.

Men langsomt går det op for læseren, at der da vist er noget helt andet på færde i Patricia: Patricia viser sig at have meget specielle evner: Hun kan gå gennem vægge, hun kan flyve, hun kan gøre, hvad hun ønsker, i retning af at bevæge sig på tværs af tid og rum. Og hun begår bankrøverier sammen med Felix, hun stjæler ubesværet biler og flygter i dem, hun lever i et parallelunivers til den sædvanlige, normale; hun sprænger alle forestillinger om sædvane og normalitet.