Søgeresultater: 21

Anna og Laura er mor og datter. Da Anna en dag læser et ord forkert i et digt, deler verden sig i to parallelle universer. Anna og Laura bliver fanget i hver sin del, og selvom livet går sin gang, er der alligevel noget, der mangler i de to kvinders liv.

OM FORÅRET er tredje bind af fire i en personlig encyklopædi af den norske forfatter Karl Ove Knausgård. I essayform beskriver han den virkelighed, der omgiver os alle. Alt bliver taget under kærlig, følsom og humoristisk behandling: himlens blå, solens stråler, luften mod huden; et ansigt, et træ, en lampe, en pyjamas, en sko.

Bogen er illustreret.

Karl Ove Knausgård (f. 1968) debuterede i 1998 med romanen Ude af verden, som han fik Kritikerprisen for. I 2004 udkom Alting har en tid, som blev nomineret til Kritikerprisen og Nordisk Råds Litteraturpris.

Karl Ove flytter til Bergen for at gå på Skrivekunstakademiet. Det bliver en gedigen skuffelse; han vil så meget, forstår så lidt og lykkes ikke med noget af det, han laver. Med et tilsyneladende fuldstændig uforståeligt gåpåmod fortsætter han med at skrive og læse. Flere af de mennesker, han kender og omgås, får deres manuskripter antaget på forlag og debuterer som forfattere. Karl Ove begynder at tænke, at han selv kan blive en habil litteraturskribent, men næppe nogensinde kunstner. Men skrivningen ændrer sig, og forholdet til verden omkring ham ændrer sig også.

MIN KAMP 5 er en roman om nye, stærke venskaber og om et alvorligt kærlighedsforhold, lige indtil romanen igen når frem til det eksistentielle omdrejningspunkt, som måske er den afgørende drivkraft for seksbindsværket: Faren dør, Karl Ove debuterer som forfatter, og alt bryder sammen.

I det anmelderroste selvbiografiske romanværk MIN KAMP beskriver forfatteren Karl Ove Knausgård i seks bind sin kamp for at komme overens med livet, sig selv, sine litterære ambitioner og de mennesker, han har omkring sig. Værket har vakt stor opmærksomhed i hjemlandet og har udløst en debat om, hvor tæt på man kan gå i beskrivelsen af hverdagen og de mennesker, der befolker den.

"Både bind 5 og 6 af ‘Min kamp’ giver alle andre selvbiografiske romaner baghjul."
- Politiken

"Karl Ove Knausgaard har præsteret noget helt unikt med sit store romanværk ‘Min kampø. Og jeg må tilslutte mig koret: Jeg elsker Karl Ove!"
- Litteratursiden (om bind V)

MIN KAMP III, bog tre, er en roman om barndom.

En familie på fire, mor, far og to drenge flytter til et hus i et nybygget villakvarter på Sørlandet. Det er i starten af 1970’erne, børnene er små, forældrene er unge og fremtiden ligger åben for dem. Men på et eller andet tidspunkt begynder den at lukke sig, og tingene ændrer karakter. Hvem eller hvad er det, der ændrer sig?

MIN KAMP, bog tre, beskriver verden set med barnet Karl Oves øjne. Børn og voksne lever side om side, men mødes aldrig rigtigt. Venskaber, piger, skolens forunderlige univers og de pludselige og umotiverede stemningsskift i familien observeres og sanses i forsøget på at nå til en forståelse af verden og det, der ligger bag.

Pressen skrev om bog et og bog to:
"Knausgårds roman er ren læsefryd..." - Politiken
"Ingen andre steder i nyere nordisk litteratur er den moderne mand så kompromisløst og præcist beskrevet som her. På samme tid et klynkende og kuet bløddyr og en knoklende selvcentreret fantast. Fremragende simpelthen!" - Ekstra Bladet

"Denne gang lader Knausgård det gå ud over konen, svigermoren, svenskeren og selvfølgelig sig selv. Det er mesterligt gjort, måden han ofrer alt på." - Weekendavisen

"Mesterligt."
- Lillian Munk Rösing, Information

Det tredje rige er den selvstændige efterfølger til Morgenstjernen og Ulvene fra evighedens skov. Nitten år gamle Line forelsker sig i Valdemar, frontfigur i det myteomspundne band Domen, og trækkes ind i en hemmelig, fascinerende og skræmmende verden. Politimanden Geir efterforsker et makabert trippeldrab, men den teori han til sidst danner sig, kan han ikke fortælle nogen om. Kunstneren Tove laver billeder inspireret af eventyrernes understrømme af seksualitet og død. En dag hører hun en stemme, som taler til hende, som vil hende noget. Bedemanden Syvert bliver urolig, da der ikke rapporteres om nye døde. Noget er i bevægelse i verden, det er, som om den er hjemsøgt - men af hvad og hvorfor?

I det anmelderroste selvbiografiske romanværk, Min kamp, udforsker Karl Ove Knausgård nådeløst og selvudleverende sit eget liv, sine ambitioner og svagheder, sin usikkerhed og tvivl, sine relationer til venner og kærester, kone og børn, mor og far.

Det er et værk, hvor livet beskrives i alle nuancer, fra de afgørende, rystende øjeblikke til hverdag livets mindste detaljer. Det er også et risikabelt projekt, hvor grænserne mellem det private og det offentlige overskrides, ikke uden omkostninger for forfatteren selv og for de mennesker, som beskrives.

I sjette og sidste bog handler det om realiseringen af værket: om udgivelsen af de tidligere bind og omstændighederne omkring dette, om litteraturen selv og dens forhold til virkeligheden.

"Som Ammundsen, der erobrede Sydpolen, eller Nansen, der gik over indlandsisen på ski, vil Knausgård være sin tids store skrivende opdagelsesrejsende, litteraturens ironman."
- Politiken

"Et litterært bjergmassiv fuldt af glitrende tinder og dybe afgrunde."
****** (6 hjerter) Jes Stein Pedersen, Politiken

På en ufrugtbar grund tre timer nord for den norske hovedstad bor Tormod Blystad, hans kone Siv og deres to børn. Efter at have lagt sine vilde år bag sig er Tormod nu en stabil og pålidelig familiefar. Men noget mangler i den lille familie, og så ankommer Snusken, den nye familiehund. Da Snusken dør, efterlader hun et tomrum, der skal udfyldes. Og så en nat befinder Tormod sig foran høvlbænken i garagen og blander rød ler og gødning. Uden at vide det kommer han til at udløse magtfulde kræfter med voldsomme følger. ”Udkants-Norge mødes med domestic noir og Mary Shelleys Frankenstein. Og med et chokerende godt resultat. Et virkelig originalt stykke skrivekunst. ”– Jo Nesbø Romanen er nomineret til Nordisk Råds litteraturpris 2020 og vandt Kritikerprisen og P2-lytternes romanpris i Norge. Norske Matias Faldbakkens femte roman, Vi er fem, er en skarp, ukonventionel og underholdende roman, der blander eventyr, horror, mytologi og science fiction med en stor dosis rå realisme. Om forfatteren Matias Faldbakken (født 1973 i Hobro, Danmark) er en af Norges mest kritikerroster forfattere og billedkunstnere. Faldbakken romandebuterede i 2001 med The Cocka Hola Company, der var første del af hans trilogi Skandinavisk Misantropi. To år senere udgav han Macht und Rebel, efterfulgt af Unfun fra 2008. Alle tre romaner er skrevet under pseudonymet Abo Rasul. I 2017 udkom The Hills (da. 2019), der blev nomineret til Brageprisen i Norge og er den første roman i hans eget navn. Bogen er solgt til udgivelse i 16 lande.

”Norske Sandra Lillebø romandebuterer med en bog, som balancerer mellem respekten for hendes psykisk syge mor og sit eget behov for at formulere og dele sin smertefulde erfaring.”– Information. Tingenes tilstand er et opgør med en psykisk syg mor. Den er et åbenlyst sorgarbejde og en ubitter erkendelsesproces, der fører frem til, at forfatteren skriver sin bog og afskriver sin mor. Moren lever en forhutlet og umulig tilværelse i Glasgow og prøver med jævne mellemrum at få kontakt med Sandra Lillebø, der bor i Bergen med mand, børn, kat og orden på sagerne. Den kontakt afviser Lillebø, der selv bryder sammen, lider af angst i en grad, der får hende til at hallucinere. Men det er ifølge psykologen alligevel usandsynligt, at hun vil udvikle skizofreni som sin mor og mormor. Gennem romanens overvejelser og erindringer bliver Sandra Lillebø mere og mere afklaret med sin nødvendige udlevering af og brud med sin mor. Og i takt med at hun bliver mere afklaret med det, bløder hun op og omtaler hende med mere varme, ømhed og sorg: ”Stakkels mor”. Sandra Lillebø blev født i 1978 i Ålesund. Hun har skrevet to digtsamlinger. Tingenes tilstand er hendes romandebut. Velanmeldt norsk virkelighedslitteratur. Ny, litterær stemme.

Bjørn Hansen er 77 år, nærmest en olding. En gammel stivnakke med dårlig hørelse. Han bor alene i en tarvelig etværelses lejlighed på Grønland i Oslo, mens hans tilværelse stille og roligt lakker mod enden. Nyheder interesserer ham ikke længere. Hans liv centrerer sig omkring en omfattende bogreol som er ordnet systematisk. Af frygt for at gå glip af dødens alvor, griber han til sine himmelske forestillinger og fører samtaler med sine afdøde forældre, men omgås ikke andre mennesker. Han er med andre ord en gnaven gammel mand hvis liv er kørt af sporet. En dag banker svigerdatteren på døren. Med sig har hun Bj. Hansens sønnesøn Wiggo. Wiggo er 20 år og bogorm og skal begynde at studere litteratur på universitetet i Oslo, og svigerdatteren har besluttet at Wiggo skal bo hos farfaren. De gør plads til en madras ved siden af sovesofaen i den lille lejlighed, og den unge fåmælte Wiggo flytter ind. Wiggos beundrer sin farfar og betragter ham som en slags oprører. Det sætter fut i den gamle, som følger sig ganske oplivet. En dag får Wiggo en kæreste, en succesfuld idrætsstjerne-blogger som også læser litteraturvidenskab. Hvordan Bj. Hansen møder sit endeligt skal ikke afsløres her, blot at dette vitterlig ér den ”Tredje, og sidste, roman om Bjørn Hansen”.

"Indkredsning"-trilogien er et hovedværk i nyere norsk litteratur. Et råt og psykologisk nuanceret portræt af en mand, hans omgangskreds og hans samtid.

Efter tre år i gymnasiet i Kristiansand rejser Karl Ove 18 år gammel til Nordnorge, hvor han har fået job som lærervikar. Hans forældre er blevet skilt, hans bror Yngve er flyttet for længe siden, og Karl Ove skal ud i verden og være en ung mand. I det nordlige møder han elever og kolleger, som bringer ham i situationer, han aldrig før har befundet sig i.

MIN KAMP 4 skildrer en ung mands uforfærdede følelse af storhed og selvpåført ydmygelse, oprigtigheden, ærligheden, naiviteten og umodenheden i én stor og uforløst blanding. Som i de første tre bøger stilles der skarpt – helt skarpt – på de bitte små ting i menneskelivet.

I det selvbiografiske romanværk MIN KAMP beskriver forfatteren Karl Ove Knausgård i seks bind sin kamp for at komme overens med livet, sig selv, sine litterære ambitioner og de mennesker, han har omkring sig. Værket har vakt stor opmærksomhed i hjemlandet og har udløst en debat om, hvor tæt på man kan gå i beskrivelsen af hverdagen og de mennesker, der befolker den.

"Der er ved at ske noget opsigtsvækkende med Knausgård og hans grænseløst ambitiøse seksbindsværk. I de mange år jeg har læst litteratur professionelt, har jeg aldrig oplevet en tilsvarende entusiasme for et skønlitterært projekt: Min kamp diskuteres på en måde, der er stimulerende for hele litteraturen."
- Kåre Bulie, Dagbladet (om bog tre).

"Det er umuligt at stoppe. Det skyldes ikke kun den litterære form, gestaltningsevnen, al visdommen teksten bærer på. Men også at du som læser forstår, at du er vidne til et eksistentielt projekt, som på et plan vil svare på udfordringer, vi alle kender... Karl Ove Knausgård har valgt at skrive en bog, som knapt nok ligner noget som helst andet. Det opleves som en stor gave at læse den."
- Trygve Riiser Gundersen, Dagbladet (om bog to).

Ulvene fra evighedens skov udspiller sig både i Norge og i Rusland fra 1977 og frem til i dag og er fortalt af seks forskellige stemmer. Det er en standalone roman, men den deler tematikker med Morgenstjernen. En stor roman om livet og døden og alt det, vi ikke forstår.

Historien begynder vinteren 1977 på en ø i det sydlige Norge. Fortælleren er Helge Bråthen, der en sen aften, 12 år gammel, ser en lysstråle i vandet under en bro. Det er lygterne fra en bil, som er kørt i vandet. Rådvild og på tærsklen til voksenlivet ved han, at han må tilkalde hjælp, men ender alligevel med at tage hjem og falde i søvn.

1986. 20-årige Syvert Løyning er efter halvandet år i hæren som kok på vej hjem til sit barndomshjem i det sydlige Norge. Syvert aner ikke, hvad han skal stille op med sit liv, og den første tid flakker han planløst rundt i den lille by og prøver at finde sig til rette hos sin mor og sin lillebror. Atomulykken i Tjernobyl sætter Syvert på sporet af hans far, som døde, da Syvert var helt lille og som han aldrig har kendt. En gammel frakke, en kasse med breve skrevet på russisk og en samtale med hans onkel tegner et billede af faren, som vækker Syverts nysgerrighed og vrede.