Isa er en 14 år gammel dreng fra den lille by Gjakova i Kosovo. Han er halv serbisk, hans far er en ukendt, serbisk soldat. Isa er vokset op med moren, Deborah, og stedfaren, Reza, som er veteran fra Kosovo-krigen, og som aldrig har forsonet sig med at have en uægte søn i huset. Isa knytter sig til den tre år ældre halvbror, Shkodran, som er den eneste, der kan beskytte ham mod Reza.
Hvid bog mørk vinter strækker sig over én dag. Isa, Shkodran og Reza er ude i skoven med et arbejdshold af krigsveteraner for at fælde træ til brænde. Den ekstreme kulde er en konstant følgesvend i denne koncentrerede og poetiske fortælling om forholdet mellem to brødre og om et skovarbejde, som holder krigens minder på afstand.
"Følsomt, indsigtsfuldt og reflekteret om krig og fred, menneske og natur, og menneskenaturen ... I navlebeskuelsens tidsalder er det befriende at læse Eirik Ingebrigtsen (f. 1975, deb. 2001), som på sin stilfærdige og observerende måde synes at ville belyse helt andre ting end sin egen hjerte-smerte ... en stramt komponeret, poetisk og reflekteret fortælling ... den underliggende nerve i forholdet mellem Reza og sønnerne, som Ingebrigtsen så overbevisende etablerer og opretholder, finder tilsidst en udløsning i denne velskrevne og tankevækkende roman om vores europæiske samtid" - SIGMUND JENSEN,
STAVANGER AFTENBLAD
”Ingebrigtsen skriver intenst, malende prosa, det er ofte langt mellem hvert punktum, sproget er suggererende rytmisk, historien har en underliggende nerve, og igen viser Ingebrigtsen sig at være en fremragende stilist.” - GRO JØRSTAD NILSEN, BERGENS TIDENDE
