Søgeresultater: 13

Filip er ikke sikker på særlig meget her i livet, men én ting ved han: Han vil ikke ende som sine forældre.Efter nogle år på kostskole, begynder han at studere jura. Han får hurtigt et godt netværk blandt de unge overklassejurister i 80’ernes København, og verden står åben. Men noget, hans farmor engang sagde, spøger i ham: Arbejde er ikke det vigtigste i livet, det vigtigste valg, man nogensinde kommer til at træffe, er, hvem man gifter sig med. Men hvordan ved man, om man vælger rigtigt?ET RIGTIGT LIV er en fortælling om jagten på lykke og kærlighed. Om den svære balance mellem familie og karriere, om forventningspres og forpligtelser, om venskaber og længslen efter at blive elsket for den, man er.

”Romanens fremtid er lige her.” SALLY ROONEY Et mesterligt fortalt drama om fortrængte familiehemmeligheder, amerikansk identitet og sprogets magt. Topeka, Kansas, sidst i 1990erne. I centrum står high school-eleven Adam Gordon og hans forældre, psykologerne Jane og Jonathan. Jane er en berømt feministisk forfatter, og Jonathan er ekspert i at nå ind til problematiske teenagedrenge. Adam selv er en dygtig debattør og freestylerapper med et spirende poetisk talent. Herfra spindes tråde fremad og tilbage i tiden. Fra forældrenes opvækst og første møde til Adams liv som voksen familiefar i Brooklyn. Fra at begære sin næstes hustru til en fatal billardkugle i en kælder. Topekaskolen er en historie om en familie, om hvordan man opdrager en søn til at begå sig i en verden gennemsyret af giftig maskulinitet, og samtidig en forhistorie til vores samtid: den offentlige samtales sammenbrud, den nye højrebølge og den hvide mands identitetskrise. Ben Lerners roman er blevet hyldet af kritikerne og var blandt finalisterne til Pulitzerprisen 2020. ”En svimlende intelligent forfatter. Et godt sted at starte for alle, der ønsker at forstå nutidens USA bedre.” THE TIMES "Modig, vild og, ikke mindst, en kærlighedshandling.” OCEAN VUONG

Maja vil så gerne være glad. Hun er adoptivbarn fra Vietnam og har svært ved at forstå sine omgivelser. Gennem livet går hun rundt og venter på et forløsende klik, der skal få hendes verden til at hænge sammen. Hun prøver at tilpasse sig, smiler og er dygtig, men under huden kribler det uroligt. Hendes godtroenhed udnyttes på forskellig vis af andre, og hun må erkende, at hun har levet på en løgn. Desillusioneret flygter hun til Vietnam, hvor hun vil søge efter noget familie og måske finde et ståsted. Hun trives godt i sit fædreland, blomstrer op og føler sig nærmest lykkelig. Alligevel må hun erkende, at hun ikke kan fortsætte det liv. Hun må hjem til sin syge adoptivmor og hverdagen i Danmark. Trist men modnet vender hun tilbage til Eventyrkvarteret. Men hun har noget at kæmpe for nu og finder styrke til at få visse drømme opfyldt. Anne Hjælmsø er cand. mag. i nordisk litteratur. Hun debuterede i 2007 med sejler-romanen, ”Elsker til vanvid”. Romanen, ”Syvstjernen” blev en læsersucces, den udkom i to oplag, ligesom novellesamlingen, ”Det værste til sidst”. Noveller herfra anvendes jævnligt til undervisning og eksamensopgaver i gymnasier, sosu-assistentuddannelser og på erhvervsskoler.

Kloster handler om Linea, en ung kvinde, der efter en livsomvæltende begivenhed ad forskellige omveje ender i et kloster i Rumænien. Her prøver hun at finde plads til sig selv i en verden, hvor hendes gamle holdepunkter er væk. Langsomt går det op for hende, at hun ikke længere er den samme.

Marianne Horsdal har som professor ved SDU i mere end 30 år forsket i livsfortællinger. Nu har hun skrevet sin egen. Hendes fortællinger, der er en let fiktionalisering af hendes eget familie- og ungdomsliv, er en fascinerende-broget historie om et liv, der næsten er for kulørt til at være sandt. Stedet er trekanten mellem, Kerteminde, Staures hoved og Fyns hoved. Hun voksede op som datter af en herregårdsskytte og ”Filla” og var selv ung studerende, dengang ”senkapitalismen” buldrede derudaf med voldsomme forandringer. Dem oplevede hun en del af, men en meget stor del af fortællingernes dramatik fortælles gennem ”Gogo”, broren, der levede hele sit korte liv på kanten og endte med at falde ud over den. Ved siden af de unge, Marianne og Gogo, tegner bogen ikke mindst et portræt af herregårdsskytten, hendes far, en dybt anakronistisk (og derfor morsom) gammel Hug-af. Udover de mange familietrakasserier giver Marianne Horsdal et glimrende indblik i de regler, der var gældende i de feudale hierarkier. Men de smukke landskaber, og ”Danmarks bedste jagt ” i Hjerringe indrammer bogen. Det er følsomt at famle i fortiden for at finde det sted, hvortil man er bundet og knyttet, siger Marianne Horsdal. Hendes barndom og ungdom var gennemstrømmet af en feudal romantisk, som for længst er borte med blæsten. Som en Scarlet O’Hara af Hindsholm – uden land. ”Sproget er så sanseligt og rigt, at man kan gro blomster i det, sprogblomster. Feudale fortællinger er lige så smukke som deres titel.” skriver Knud Romer, der både har læst og inspireret forfatteren.

Det er ikke hver dag, en af landets profilerede advokater springer ud og debuterer som romanforfatter. Det er ikke desto mindre, hvad Georg Lett gør med kærlighedsromanen En uendelig affære. Roland er pensioneret juraprofessor med speciale i menneskerettigheder. Han lever et afslappet liv sammen med kæresten Vibeke, da han en dag modtager en opfordring om at komme til begravelse. Hans ungdomskærlighed, som han ingen forbindelse har haft med i over 50 år, er død. Og mailen er fra hendes søn.

Fortællersken handler om Andrée de Destinelle, der fortæller historier i gaderne i Paris og den unge nordmand Hans Emilling, som under sine strejftog i Paris møder Andrée. Hun beder nu også ham fortælle om sit liv, så romanen består af to fortælleforløb. Romanen bærer præg af Jørgen Stormgaards begejstring for Karen Blixens skrivestil. Han skriver i et smukt og let arkaisk sprog, som gør læsningen af de medrivende fortællinger til en nydelse. Et hovedtema er de mange brudte kærligheds- og venskabsforhold og overraskende sejre, der fører til en afklaring. Handlingen foregår både i Frankrig, Danmark og Norge.

Da Leonora efter mange år får succes som forfatter med erindringsromanen Den, der lever stille, beslutter hun at skrive den faktiske historie om alle årene, der gik forud. Om at vokse op som åbenmundet outsider i Helsinge. Og om at ankomme med firetoget til København, springe ud som lesbisk og leve i skyggen af sine forældres fordømmelse.

Fine fornemmelser er et portræt af 90’ernes engelske overklasse og dem, der vil give deres højre arm for at tilhøre den.
Edith Lavery, en klassisk smuk engelsk blondine med et indladende væsen og en for middelklassen rimelig sikker stil, er en kvinde, der ved, hvad hun vil.
Selv om Edith lever et almindeligt Londonliv med ligegyldige venner og et kedeligt job i et ejendomsmæglerfirma, lykkes det hende at charmere aristokraten Charles Broughton, der er arving til godset Broughton Hall og alene af den grund en efterstræbt ungkarl. Da Charles frier, siger Edith lykkeligt ja.
Men livet blandt engelsk landadel med de mange uskrevne regler, der er beregnet på at afsløre en middelklasseopkomling, er ikke for sarte sjæle, og Broughton Hall regeres enevældigt af Ediths svigermor, den legendariske Lady Uckfield. ’Googie’, som hun kaldes i inderkredsen, bliver hurtigt klar over, at det ikke så meget er Charles, som det er grevindetitlen, der interesserer Edith, og så er magtspillet mellem de to kvinder i gang.
Fine fornemmelser er en moderne Jane Austen-historie. Den leverer, som også hun gjorde i sine romaner, et røntgenbillede af sin tid og en ætsende skarp hudfletning af den engelske overklasse – og af dem, der vil give deres højre arm for at tilhøre den.

Stor og vilter roman om magt og afmagt og ønsket om at skabe sin egen fortælling. "Sfinx" er en bog om forældre og børn, om turisme, krig, handicap, rygter, små samfund. Den handler om de ting, som former os, de ting som er svære at løbe fra, det som nogen ville kalde skæbnen. Jan Schnecker er vokset op på Bornholm under 2. verdenskrig. Hans tyskklingende navn og specielle udseende gør ham udstødt i den lille fiskerby, og han forsøger at komme væk, men bliver forhindret af krigen. Et halvt århundrede senere sidder han på den anden side af kloden i en kørestol ved en pool i Thailand, nu fanget i sin egen krop. Thea er i begyndelsen af tyverne og rejser alene rundt i Sydøstasien. Hun vil skabe et dokumentarisk kunstværk om sin rejse, og samtidig forsøger hun at navigere i et backpackermiljø, hvor alle vil have noget af hinanden. Hun støder på to italienske søstre, hvis manglende respekt for konventioner fascinerer hende. De indlogerer sig på samme ressort som Jan Schnecker, og en sen aften, hvor de kommer larmende og fulde tilbage fra byen, finder de Jan Schnecker efterladt ved poolen. De beslutter sig for at køre ham lidt rundt. Om forfatteren: Daniel Dalgaard (f. 1987) er uddannet fra Forfatterskolen og har udgivet to anmelderroste digtsamlinger: "Vi er ikke konger" (2013) og "Spejlkamel" (2015). Derudover har han bidraget til adskillige antologier og tidsskrifter.

Fjorten ørnefjer er historien om den unge indianer, Water Bear, og hans mange oplevelser, da han forsøger at skaffe de ørnefjer, han har tabt i et væddemål til sin gode ven, White Feather. Rammen om romanen er indianerbyen Mitutanka, der ligger ved Missouri River i North Dakota. Hele byen skal flyttes sydpå for at sikre fremtiden. Det er forbundet med stor risiko, og da to unge piger samtidig forsvinder, vokser utrygheden. Alt imens byen er travlt optaget af den forestående flytning, slutter Water Bear sig til et hold fuglefængere for at udrede præmien på de fjorten ørnefjer til White Feather. Holdet drager den lange vej over prærien for at prøve lykken fra stammens ørnefangergruber ved Little Missouri River,
men det er ikke let. "Fuglen flaprede med vingerne og var ved at rykke kødfulde lunser ud af ryggen på Water Bear under forsøget på at lette. Den fløjtede ham ind i øret, så det skar. Han fik et kraftigt vingeslag ved tindingen, der halvvejs slog ham i jorden. Han vaklede og bukkede sig sammen for at beskytte hovedet med armene mod kaskaden af slag. Ørnen arbejdede konstant med sine syle i kødet mellem skulderbladene på ham og hakkede hans arme til blods. Angrebet endte lige så uventet, som det var indledt.
”Jeg er ørnelederen,” fløjtede rovfuglen ham i øret. ”Hvordan kan I tro, I har kontrol over noget? Whe-e. Whe-e.” Martin Mortensen, født i 1954, har det meste af sit liv interesseret sig for de nordamerikanske indianere og har tidligere fået udgivet fagbøgerne Indianerne på prærien og Crow-indianerne samt romanen Vintertællingens hemmelighed.

Den unge pige Esther bliver revet ud af sit liv for at flytte til en lille østtysk by, hvor hendes familie skal bygge en ny rigssal sammen med menigheden på farens gamle hjemegn. Mens forældrene går fra dør til dør som specialpionerer i Vagttårnselskabet for at missionere i det tidligere DDR, savner Esther sin veninde Sulamith. Lige fra barndommen har hun delt alt med Sulamith: madpakkerne til sommerstævnerne, den teokratiske skole, de første store følelser og hemmeligheder. Men Sulamith tvivler mere og mere på det trossystem, de to veninder er vokset op i, hvilket fører til skæbnesvangre begivenheder i tiden op til Esthers flytning. I sin søgen efter svar, på hvad der er sket med Sulamith, støder Esther på en del af sin egen familiehistorie, som hidtil er blevet hemmeligholdt for hende. Stefanie de Velasco fører os ind i en verden, der findes midt iblandt os, men som er ukendt for de fleste. Ikke en del af verden beretter om at vågne op i Jehovas Vidners trossamfund og om en ung kvindes frigørelsesproces, som får samtlige fundamenter under hende til at bryde sammen. Stefanie de Velasco, født 1978 i Vesttyskland, har studeret europæisk etnologi og statskundskab. Hun skriver jævnligt for Berlinmagasinet Zitty, FAS og ZEIT Online. I 2013 udkom hendes debutroman Tigermælk, som er oversat til adskillige sprog og desuden filmatiseret. Hun ervokset op blandt Jehovas Vidner og forlod det religiøse fællesskab som femtenårig