Søgeresultater: 15

Med plads til hundrede køer er en selvstændig fortsættelse af Hans Otto Jørgensens slægtskrønike fra Jylland fra århundredeskiftet til i dag, der begyndte med Helt og heltinde (2001).

Det er en stærk roman om at lykkes – som landmand, kunstner og menneske.

En kvinde stiger af bussen et sted på Sjælland med sin rullekuffert. Hun har forladt sin mand og leder efter et godt sted at græde. Hun bliver samlet op af John og Putte, to venlige fremmede, som indlogerer hende på deres hjørnesofa. John og Putte har pådraget sig piskesmæld og klarer sig med småjobs. De passer Puttes onkels hunde, mens han er indlagt på Næstved. Puttes bror Ibber bor også lige i nærheden. Og så er der den ældre dame ved siden af, Elly, som har brug for hjælp indimellem. John og Puttes liv er på én gang trygt og fremmed, og det rummer en historie, som kun langsomt afsløres for kvinden med rullekufferten. ”Helle Helles prosa er diamantskarpt skåret til. Den emmer af det henkastede dagligsprog, hun aflytter med sit mesterlige Herman Bang'ske øre, fuldt af underforståede betydninger, der langsomt samles i større mønstre i løbet af romanen. Det er vældig godt gjort. Helle Helle har tilført dansk realisme en ny dimension, og man kan kun beundre hendes fornemme og sobre stemmeføring, der får de stille eksistenser til at komme til syne – og til at syne af noget.” - May Schack, Politiken

Johanne, hendes mand Jakob og deres tre børn tager som altid af sted til deres sommerhus på Fanø for at tilbringe ferien der. Alt forløber, som det plejer, med strandliv, dasen, selskabelighed, snak, men med den ene undtagelse, at Johanne efter en meget våd sankthansfest går med en fremmed mand hjem. Hun lister ubemærket tilbage til sin familie om morgenen - det har været et øjebliks spænding, der står i modsætning til hendes  lidt lidenskabsløse, rutineprægede, men velfungerende og harmoniske familie- og hverdagsliv .

Sommerferie er en ægteskabsroman om et forhold, der fungerer, men hvor den enes drift mod spænding bliver fatal.

En sommerdag i 60´erne, en svunden tid. Sveske sidder i bilen sammen med mormor på vej til Gården, hvor hun skal passes, mens mor og far er ude at rejse.
På Gården venter morfar og alle drengene: Sveskes tre onkler, Østen, Puer og Gårddrunten. I køkkenet regerer hushjælpen Nea. I staldene er der køer, morfars elskede heste og ikke mindst den unge flabede Kodriver. Et myldrende liv, som Sveske sanser med den barnlige forundring, der hører sig til, når man er lillebitte og fuld af spas.
Bornholmeruret i forstuen udmåler tiden, der er underligt elastisk, når man kun er fem år gammel. Nogen gange går den helt i stå, andre gange går den baglæns. En dag varer et liv, og eventyret venter i et blafrende sommergardin og øjnene på den udstoppede ugle. Men afgrunden og savnet er lige så virkeligt, for kommer mor og far nogensinde tilbage igen?
"Træer sår sig" selv er en kvindes erindringsfantasi fra barndommens land. Om en tid, hvor de voksne har kæmpe store næsebor og siger mærkelige ting, man kun halvt forstår. Måske har vi glemt det, men det var sådan, det var.

Michala er på vej til Esbjerg. Hendes mormor ligger død på hospitalet, 101 år gammel. Michala husker tilbage så langt hun kan, ja længere end det. Hun har i mange år stået på små vestberlinske scener og fortalt fra sin familiekrønike. Ikke alt har hun selv oplevet. Noget har hun spurgt sig frem til, noget har hun sat sammen, noget har hun lagt til.

Romanen begynder den 11. september 2001, da Kim Dahlman-Winther - en desillusioneret, lettere kuldslået ca. 60-årig mand - sidder i sit sommerhus og på tv følger begivenhederne i New York. Med samme kompositionsprincip som i trilogiens to første bind, Esbern og Hovedløs, klippes der i tid. Vi følger Kim, fra vi slap ham i midten af 1940'erne til denne skelsættende dato. Men til forskel fra de to foregående romaner, hvor synsvinklen skiftede mellem det store persongalleri, ligger den nu udelukkende hos Kim.

Kim har kunstnerdrømme, men har aldrig ført dem ud i livet. Nok i erkendelse af, at de ikke kan bære. Han er endt som scenograf, en glad amatør, som han siger, der lever af at lave kulisser. Kim er ingen lykkelig mand, han er en uforløst middelmådighed, der forsøger at gebærde sig mellem tilværelsens sætstykker. Hans ægteskab med den begavede museumsinspektør Jette Rigger-Christiensen er gået i stykker. Hans forhold til både moderen og søsteren er distanceret. Hans farmor, kunsthistorikeren Henriette Dahlman-Winther, der har været familiens store, dominerende skikkelse, ender som mere eller mindre senil. Hans forsøg på at finde ud af, hvorfor hans far, den mytologiske Esbern, tog af sted til Spanien for at bekæmpe fascismen, ender i den ret triste konklusion, at han simpelt hen ikke kunne holde den kvindedominerede og (små-)borgerlige lukkethed ud og derfor stak af ...

Alt er kort sagt noget rod.

Samtidsroman. Ida Francesca, hvis far har været kz-fange, ved allerede fra en tidlig alder, at den store verden uden for det beskedne Aalborg-hjem kommer hende ved. Hun gifter sig med den velhavende vinhandlersøn Ulrik og oplever i mødet med dette meget anderledes miljø både glæder og sorger og ydmygelser. Siden uddanner hun sig til ingeniør, og vi følger hende livet igennem med op- og nedture, men med lysten til at gøre en indsats i verden bevaret til det sidste.

Så fik vi den, den store samtidsroman, vi i årevis har efterlyst ... Det er svært at få øje på det, Inge Eriksen ikke nåede i denne store, epokale fortælling om vores allesammens nutid forstået ud fra vores nærmeste fortid.
****** Niels Houkjær, Berlingske Tidende

Anne Marie Ejrnæs' roman Tilde i Tuse foregår i første halvdel af det tyvende århundrede.

Tilde er 21 år og har netop fået sin første stilling som forskolelærerinde på Sorøkanten. Året er 1912. Det har ikke været nogen selvfølge, at uddannelsen er kommet i hus; der har ikke været megen støtte hjemmefra. Kæresten hedder Kristian og er soldat, men det trækker ud med brylluppet. Tilde har problemer med disciplinen i sine klasser, og hun har det heller ikke nemt med sine kolleger. Til gengæld har hun sit klaver og den musikalske veninde Regitze, der har givet hende øre for musikken, og den kommer til at spille en stor rolle i hendes liv.

Da Jens Peter under første verdenskrig bliver tvunget i tysk militærtjeneste, forfærdes han over krigens rædsler, og under et kort rekreationsophold beslutter han at desertere. For ikke at bringe sin dansksindede familie i Slesvig i fare søger han tilflugt hos slægtninge i Danmark. Her gør man alt for at bringe ham på fode igen, men han kan ikke ryste de grusomme oplevelser af sig, og han bliver aldrig som fætteren Jep og andre medlemmer af sin store slægt fænget af tidens nye politiske bevægelser som arbejderkamp og kommunisme.Efter krigen fortsætter familien i Slesvig den mangeårige kamp for at blive danske igen, og glæden er stor, da genforeningen finder sted i 1920. Det eneste skår i glæden er, at Jeps forældre på grund af deres politiske standpunkt vælger at forblive tyske. Men slægtens stærke sammenhold består på trods af alt, og den dag den voksende nazisme truer sikkerheden syd for grænsen, er hjælpen parat.

Jakob er en 27-årig premierløjtnant, der er glad for sit arbejde, for hæren forvirrer ham aldrig. Der giver alt mening. Det er alt det udenfor, der er forvirrende.

Jakob møder Lone på et diskotek. De bliver kærester, og Jakob lover at passe på Lone og hendes søn, Ask. Men det er svært, når arbejdet sender Jakob til Bosnien og Afghanistan, så Lone og Ask efterlades ubeskyttede i en verden, der er gået amok med krig, terror og bilister.

Jeg er en hær er en roman om de menneskelige og psykologiske aspekter ved at gå i krig og en kærlighedsroman om de helt store tab. Men det er også en historie om venskab, håb og ensomhed. Og om Liverpool Football Club, verdens bedste fodboldhold.

Lars Husum er forfatter og dramaturg

Foråret 2006 i Ryesgade, København: Den nogle og firsårige Albert Kaiser ligger for døden. Omkring hans dødsleje sidder hustruen Ebba, datteren, den 61-årige Agnete - og Ida på tredve, som har tilbragt det meste af sin barndom hos morforældrene, fordi moren ofte foretrak livet i Berlin hos sin tyske elsker. I en række tilbageblik får vi centrale glimt af de tre kvinders livshistorier, som de har formet sig med den stille og lidt tilbagetrukne Albert, tidligere skorstensfejer og modstandsmand.

Ebba har været gift med Albert i knap halvfjerds år, et godt ægteskab præget af hverdagens kendte rutiner, men også et samliv, der i det stille har været mærket af dramatiske hændelser under besættelsen, hvor hun var servitrice på Mokka, en af tyskernes foretrukne natklubber under krigen. Der forelskede hun sig i Thomas, en tysk officer - alt imens Albert i det skjulte arbejdede for modstandsbevægelsen.

Agnete, ægteparrets datter, har aldrig haft et nært forhold til sin far, men har gennem hele sit voksenliv levet en omflakkende tilværelse med rejser og ophold i udlandet, i Berlin især, hos elskeren, Idas far.

Ida er vej ud af sit forhold til kæresten, er i det hele taget tvivlende overfor, hvad hun vil med sit liv, som har været præget af et tæt samhørighedsforhold til morfaren - og så savner hun sin veninde, Jelne, der tidligere på året har forladt København og ikke siden har givet lyd fra sig.

Kaiser er selvstændig efterfølger til den prisbelønnede Jelne.

Medrivende roman om en brutal og uskyldig barndom.