Søgeresultater: 7

Alice er professor ved Harvard og får som 50-årig konstateret Alzheimers sygdom. Vi følger, også fra Alice's synsvinkel, omverdenens reaktion og hendes egen angst og tiltagende mentale opløsning. Alice's sygdom får dog også familien til at samles i kærlighed om hende.

Michala er på vej til Esbjerg. Hendes mormor ligger død på hospitalet, 101 år gammel. Michala husker tilbage så langt hun kan, ja længere end det. Hun har i mange år stået på små vestberlinske scener og fortalt fra sin familiekrønike. Ikke alt har hun selv oplevet. Noget har hun spurgt sig frem til, noget har hun sat sammen, noget har hun lagt til.

Samtidsroman. Ida Francesca, hvis far har været kz-fange, ved allerede fra en tidlig alder, at den store verden uden for det beskedne Aalborg-hjem kommer hende ved. Hun gifter sig med den velhavende vinhandlersøn Ulrik og oplever i mødet med dette meget anderledes miljø både glæder og sorger og ydmygelser. Siden uddanner hun sig til ingeniør, og vi følger hende livet igennem med op- og nedture, men med lysten til at gøre en indsats i verden bevaret til det sidste.

Så fik vi den, den store samtidsroman, vi i årevis har efterlyst ... Det er svært at få øje på det, Inge Eriksen ikke nåede i denne store, epokale fortælling om vores allesammens nutid forstået ud fra vores nærmeste fortid.
****** Niels Houkjær, Berlingske Tidende

Johanne, hendes mand Jakob og deres tre børn tager som altid af sted til deres sommerhus på Fanø for at tilbringe ferien der. Alt forløber, som det plejer, med strandliv, dasen, selskabelighed, snak, men med den ene undtagelse, at Johanne efter en meget våd sankthansfest går med en fremmed mand hjem. Hun lister ubemærket tilbage til sin familie om morgenen - det har været et øjebliks spænding, der står i modsætning til hendes  lidt lidenskabsløse, rutineprægede, men velfungerende og harmoniske familie- og hverdagsliv .

Sommerferie er en ægteskabsroman om et forhold, der fungerer, men hvor den enes drift mod spænding bliver fatal.

Foråret 2006 i Ryesgade, København: Den nogle og firsårige Albert Kaiser ligger for døden. Omkring hans dødsleje sidder hustruen Ebba, datteren, den 61-årige Agnete - og Ida på tredve, som har tilbragt det meste af sin barndom hos morforældrene, fordi moren ofte foretrak livet i Berlin hos sin tyske elsker. I en række tilbageblik får vi centrale glimt af de tre kvinders livshistorier, som de har formet sig med den stille og lidt tilbagetrukne Albert, tidligere skorstensfejer og modstandsmand.

Ebba har været gift med Albert i knap halvfjerds år, et godt ægteskab præget af hverdagens kendte rutiner, men også et samliv, der i det stille har været mærket af dramatiske hændelser under besættelsen, hvor hun var servitrice på Mokka, en af tyskernes foretrukne natklubber under krigen. Der forelskede hun sig i Thomas, en tysk officer - alt imens Albert i det skjulte arbejdede for modstandsbevægelsen.

Agnete, ægteparrets datter, har aldrig haft et nært forhold til sin far, men har gennem hele sit voksenliv levet en omflakkende tilværelse med rejser og ophold i udlandet, i Berlin især, hos elskeren, Idas far.

Ida er vej ud af sit forhold til kæresten, er i det hele taget tvivlende overfor, hvad hun vil med sit liv, som har været præget af et tæt samhørighedsforhold til morfaren - og så savner hun sin veninde, Jelne, der tidligere på året har forladt København og ikke siden har givet lyd fra sig.

Kaiser er selvstændig efterfølger til den prisbelønnede Jelne.

Da den hårdtarbejdende og succesfulde 40-årige arkitekt Lærke Holm Larsen bryder sammen af stress, tvinges hun til at gøre op med sin tilværelse og fortid. Hun flytter tilbage til sin nordjyske barndomsegn, og herfra fortælles historien om hendes opvækst hos nogle elskelige plejeforældre, om hendes livslange forelskelse i naboens søn, om stedets stille eksistenser, om venner og om, hvordan voksenlivet kunne ende med at blive så ensomt og arbejdstynget.

Anne Marie Ejrnæs' roman Tilde i Tuse foregår i første halvdel af det tyvende århundrede.

Tilde er 21 år og har netop fået sin første stilling som forskolelærerinde på Sorøkanten. Året er 1912. Det har ikke været nogen selvfølge, at uddannelsen er kommet i hus; der har ikke været megen støtte hjemmefra. Kæresten hedder Kristian og er soldat, men det trækker ud med brylluppet. Tilde har problemer med disciplinen i sine klasser, og hun har det heller ikke nemt med sine kolleger. Til gengæld har hun sit klaver og den musikalske veninde Regitze, der har givet hende øre for musikken, og den kommer til at spille en stor rolle i hendes liv.