Søgeresultater: 24

I begyndelsen af 1950’erne bor to forskellige familier dør om dør i et af de pæne villakvarterer nord for København. Den velhavende og fremadstræbende familien Bentzon med jyske rødder og den kreative akademikerfamilie Lund. De to familier deler et fælles åg: En dominerende far, der kaster lange skygger over børnene. Specielt over sønnerne. Den neurotiske reklamemand Jørgen Lund udsætter sine tre børn og konen Esther for store prøvelser. Esther plages af skyld over sine egne svigt og hemmeligheder, men forsøger at beskytte børnene, især sønnen Peter, og datteren Barbara, der tidligt har appetit på livet og kærligheden. Lars, den yngste søn i familien Bentzon, lever sit eget rebelske liv. Hans frækhed og humor kender ingen grænser. Han drømmer om at rejse, om frihed og muligheder stik imod, hvad familien og hans afdøde far havde forventet af ham. Barbara og Lars bliver sjælefrænder og hinandens fortrolige i en turbulent tid i 50’erne, hvor familien er i opbrud og rollemønstre for både mænd og kvinder ændrer sig afgørende. Naboens søn er er en fortælling om at turde. Om fædre, der forventer det umulige af deres sønner, om mødre med evig skyldfølelse, om den store kærlighed man kæmper for, og den kærlighed man får.

Efter katastrofen omkring farmors 80-års fødselsdag er Michael gået under jorden i København. Her har han buret sig inde i sin kvistlejlighed midt i byen og afbrudt såvel dørklokke som telefon. Han har ikke lyst til at være i forbindelse med nogen og tvivler også på, at nogen har lyst til at være i forbindelse med ham.

Hans eneste beskæftigelse er at sidde i vinduet med sin guitar og skrive sange, og det skal da også vise sig at blive vejen ud af isolationen. For da han en dag vover sig på gaden og tilfældigt kommer til at kigge i Den Blå Avis, falder hans blik som det første på en annonce fra et band, der søger en forsanger.

Herfra eksploderer Michaels isolerede tilværelse, og en ellers noget triviel hverdag forvandles til et hav af muligheder og tilbud. Nu skal der vælges og vrages, men Michael må hurtigt sande, at der er konsekvenser ved ethvert valg. For selv om drømmen om at blive musiker ser ud til at være gået i opfyldelse, er den danske musikbranche ikke det nemmeste sted at begå sig, og selv om man har talent, er det ikke sikkert, man har talent til at udnytte det.

Da Katrine mærker et behov for fornyelse i sit liv, melder hun sig til et kursus på ernæringshøjskolen Sofielund. Her falder hun pladask for højskolens ejer, den karismatiske Liv Ladegaard, og hendes altomfattende sundhedsbudskab, Ny Tradition. Ved hjemkomsten forsøger hun begejstret at overbevise sin mand om, at de fremover skal være en NT-familie. Det står ikke Bjørn helt klart, hvad dette indebærer, men han indvilger i den tro, at det nok bare er en af Katrines griller, som plejer at gå over af sig selv. Men det, der skulle bringe den lille familie lykke og sundhed, viser sig i stedet at få uventet dramatiske konsekvenser. NT er en alvorlig historie, fortalt på en sjov måde, om det stadigt voksende fokus på, hvad der er den perfekte familie, hvordan vi skal spise, og hvordan vi skal leve vores liv.

Anna Rubina har familie i både øst og vest. Familierne taler vidt forskellige sprog, og de forstår ikke hinanden. De har også forskellig tro. En ting har de to familier dog til fælles: De har begge psykiske men og dybe hemmeligheder i bagagen. Så dybe, at Christense flygter hjemmefra, og Mohammad Rahim frygter for sin families videreførelse. De mødes i London og forelsker sig, og en dag begynder det at rumle inde i Christenses mave. Højt og vedvarende. Det lyder, som om der er nogen, der snakker derinde. Mohammad Rahim lægger øret til. ”Den taler urdu,” siger han.

Hvis sandheden skal frem er en selvstændig fortsættelse af Hvad man ikke ved – Anne Lise Marstrand-Jørgensens storslåede familiekrønike om dannelse og frigørelse.

Børnene i familien Horn bliver voksne i efterdønningerne fra ungdomsoprøret. I mulighedernes og konsekvensernes tid tager Marie-Louise, Flora og Martin livtag med deres idealer, seksualitet og forestillinger om kærlighed.

Hvis sandheden skal frem er en roman om løgn og sandhed, om familiens sammenhold og smerte, om forholdet mellem mænd og kvinder, børn og forældre gennem generationer, om frihedsdrømme og længslen efter at høre til.
 

En helt almindelig mandag forsvinder 14-årige Rosa sporløst. Eftersøgningen giver intet resultat, og Rosas far, Poul, begynder at opløses som menneske, mens moren bliver mere harmonisk end nogensinde. Er Rosa død eller levende? Dette er historien om en fars kærlighed til sin datter, et naturbarn, der ikke kan tilpasse sig vort samfunds regler og normer. En kærlighed af en styrke, han ikke tør røbe for nogen. Rosa går sine egne veje fra første dag i sit liv, hvilket får Nina til at tage afstand fra hende og holde sig til det ældste barn, Marta.

Anden del i Ole og Ida triologien, en historie- eller krønikeskrivning om perioden fra omkring 1940 til i dag. Hvilken forbindelse er der mellem en gammel papæske i et pulterkammer i Bergthorasgade, en halvfemsårig veteran fra den spanske borgerkrig i kørestol på et plejehjem i Kongelunden og en sommerudfluft i den finske skærgård? I sin tredje roman “Flyttedag” vender Per Vadmand tilbage til nogle af personerne fra debuten “Bag Døren.” Gennem en række krydsklip i tid mellem Vinterkrigen i Finland, Danmarks besættelse og befrielse og årene frem til nutiden oplever læseren, hvordan fortidens kampe stadig udkæmpes – endda med tilbagevirkende kraft.” Ole og Ida triologien: - Bag døren (2003) - Flyttedag (2007) - Idas hus (2013) "Vadmand skal roses for på en elegant måde at betro os, hvilke tanker der ligger bag de fem smilende ansigter (på forsidebilledet, PV). Han tegner dem med lys og skygger - og med små spring i tiden tildeles læserne stadig flere brikker til et ikke helt let puslespil. Dette (...) giver læseren hovedbrud - og holder hende/ham fængslet til bogens sidste sider." - Arne Klinder, Lokalbladet Midtsjælland - "God, hverdagsrealistisk roman fra nutidens Danmark, men tyngdepunktet i handlingen er tilbageblik på personer i tiden omkring 1940, som skildres fængende og overbevisende. (...) Godt romanhåndværk med fint tidsbillede, troværdige personer og levende sprog - Marianne Majgaard Jensen, DBC -

Anne er otte år, begavet, gammelklog og ensom. Hun vokser op på en proprietærgård i Østjylland i slutningen af 1960'erne. Faderen drikker, moderen er kold og afvisende, broren er voldelig, farfaren er ligeglad. Facaden er pæn, men bag den er alt forfærdeligt for den lille pige.

John William Harding vender tilbage til sin fødeby Os for at forsone sig med sin bror som han ti år tidligere har svigtet på det grusomste.

Et familiedrama om tre mennesker, i et hus på en helt almindelig villavej. I en tilsyneladende idyl af hjemmelavet keramik, radioavis, racercykel, lørdagsslik, rødvinsmiddage, solsortesang og blomstrede drømmestole. Men noget holdes hemmeligt. - Stillevejen skildrer en families opløsning, set gennem et barns øjne. En historie om kærlighed, tavshed og ubehjælpsomhed. Anmelderne skrev bl.a.: »Carsten Boes familiedrama er gribende læsning, der vidner om betydeligt talent. Boe både kan noget og vil noget.« Lasse Horne Kjældgaard, Politiken. »En skarp debutroman. En interessant outsider i kampen om årets Debutantpris på BogForum.« Klaus Rothstein, Weekendavisen. »På så troværdig vis, at man faktisk føler sig hensat til en 12-13 årigs synsvinkel. Den er tankevækkende.« Katrine Sommer Boysen, Jyllands-Posten. »Rigtig god debutroman. Bred anvendelighed til læsere af stærke romaner.« DBC. www.carstenboe.dk

Familien skal i skoven en sommerdag i 1958, hvis de altså kan finde ud af at komme af sted. Der er nemlig så meget, de ikke kan finde ud af. For eksempel kan de voksne ikke finde ud af at tage vare på deres børn, og børnene er lidt for små til at tage sig af forældrene, selv om de forsøger. Moderen vil hele tiden tage sit eget liv, faderen vil gerne til Asien for at redde den tredje verden, men ingen kan finde ud af at redde sig selv. Familien som institution er et paradoks: en koncentrationslejr, hvor alle lever i identitetsløs frihed.

En rolig sommerhustur for en familie udvikler sig til lidt af et mareridt, da undertrykte aggressioner, gode viljer, mistænksomhed og svaghed bryder ud i lys lue. På turen er en far, der netop er blevet fyret, hans 14 årige datter og hans halvbror, som netop er kommet ud af fængslet.



"Den midterste dag" stiller spørgsmålet om, hvorvidt vi skal bekymre os for hinanden, og hvor meget eller lidt vi skal gøre. Martha Christensen (1926-95) er en dansk forfatter og har siden debutromanen "Vær god ved Remond" (1962) skrevet en lang række romaner og noveller. Martha Christensen blev i 1987 kåret til Årets forfatter og modtog Boghandlernes Gyldne Laurbær for romanen Dansen med Regitze. I 1989 blev hun valgt til Danskernes Ynglingsforfatter.