Lone Hørslevs første roman. En sjov, intens, rørende og sært livsbekræftende bog om ferier. Ferier som en slags livets sorte huller, hvor fortælleren Lone "som damp fra en gryde kartofler" kan lade forestillinger, tanker og fragmenter strømme ud.
Alle har gået i skole. Ligesom alle har haft en familie. Martin Jensen er 3. generationsskolelærer. På den skole hvor han selv gik, og hvor hans forældre underviste. En dag springer en tidligere elev af toget på Belstrup Station. Det bliver til et showdown for Martin selv. Over tredive år på begge sider af katedret. En lang skudsalve af muntre og/eller melankolske fortællinger fra skolelivet, familielivet og en mindre provinsbys liv. Om de stærke og de svage. Uskylden og skylden. De berømte og de berygtede. Hadet og kærligheden.
Som det faktisk hedder: Ikke for skolen men for livet.
Det år vi gik til begravelser handler om at være hjemløs i sin egen familie, om at finde sig selv i en ny sammenhæng og holde op med at flygte fra livet. Det er en stor og mangesporet fortælling om familie, kærlighed og identitet.
Viktor Vinblad var en mærkelig dreng. Han kunne synge salmer baglæns og løste "Fermats sidste sætning". Da en ung kvinde
findes myrdet i den lille by, forsvinder Viktor sporløst i tredive år. Men nu er han efter sigende vendt tilbage.
David Mörtberg vender hjem til byen for at finde ud af, hvad der egentlig skete med barndomsvennen Viktor - og for at komme
overens med fortiden.