Søgeresultater: 21

Konger og dronninger, guldalderens kunstnere og forfattere – dem har Maria Helleberg skrevet romaner om i 30 år. Nu vender hun blikket mod sin egen vilde familiehistorie. Det er en roman om to stærke kvinders vandring gennem et liv, der går brat ned og langsomt op. Om oldemoren Mariane, der kunne være blevet frue på en herregård, men i stedet ender i Vester Vandet, alene med en stor børneflok, da hendes mand stikker af for at prøve lykken i Amerika. Om mormoren, Marie Dusine, der derfor vokser op uden en far eller andre mandlige autoriteter. Hun er en vred oprører, der ikke kan bestride arbejdet som stuepige, men som gennem sine stærke holdninger kommer til at danne par med en uventet mand. Det er en fortælling om upassende forelskelser, om at have lykken inden for rækkevidde og tabe det hele på gulvet og om at udfordre fastlåste normer og skabe muligheder for sig selv. Et portræt af livet på landet og i provinsen, som det tegnede sig for kvinder i 1800-tallet og hen over århundredskiftet.

Pressen skriver:

»en stor fortællers værk. Med sansede og nærværende personer – som set på et filmlærred. Maria Helleberg har begået et stykke medlevende romankunst, der både er kraftfuldt og dirrende af nerve.«
***** – Claus Grymer, Kristeligt Dagblad

»et på en gang ømt og skarpt signalement af, hvad det var for vilkår, kvindeliv var underlagt i årene efter 1864. […] som læser er man taknemmelig for, at Maria Helleberg har formidlet billedet af sine to formødre så levende og nuanceret.«
***** – Henrik Tjalve, Fyens Stiftstidende

»Mænd burde den-onde-lyne-mig også læse med. For i Hellebergs bøger er der meget at hente. Hun tegner nemlig historiske perioder knivskarpt, og både hendes mande- og kvindefigurer emmer af kød, blod og begær. […] Herlig læsning.«
**** – Frank Sebastian Hansen, Ekstra Bladet

»en fremragende fortælling […] Maria Helleberg udnytter al sin litterære, psykologiske og genremæssige sikkerhed til at trække de to kvinder frem af glemslen og skabe et slægtsdrama, som i al stilfærdighed gør et stort indtryk. […] Portrætterne står skarpt og pålideligt og fint afstemt. Maria Helleberg har fundet den gode balance mellem det enestående og det tidstypiske.«
**** – Henriette Bacher Lind, Jyllands-Posten

»Maria Helleberg fortæller med indlevelse […] hun giver den for fuld skrue, og man bliver både godt underholdt og oplyst «
**** – May Schack, Politiken

»en medrivende historie […] overbevisende slægtsroman […] Også som tidsbillede er Kvinderne fra Thy velfortalt. […] en rigt facetteret slægtsroman, hvor ikke blot de to seje kvinder, men også miljøet står stærkt.«
– Birte Weiss, Weekendavisen

Den tyske besættelse har ikke brudt det familiesammenhold, Johanna i sin tid grundlagde, men trods alle gode intentioner føler Ågot, at der er et vildskud på stamtræet. Familien er ikke helt så konfliktfri, som den giver det udseende af.

"Ågot sad med halvt lukkede øjne i liggestolen og lyttede til solsortens sang og børnenes råben. Lågen blev åbnet, og hun så et par lange ben i hvide tennissko og det nederste af et par sorte Holmensbukser. Det var Svend. Hun trak vejret dybt, før hun rejste sig. "Kommer du her?" "Ja, som du ser." Kædernes knirken fra børnenes gynger standsede brat. "Max kommer først på lørdag." "Det er også dig, jeg vil besøge." Hun rejste sig, kaldte på Ole og Hjørdis. "Kom og hils på onkel Svend." Hjørdis stod bag Ole, som høfligt gav hånd og bukkede for den morbror, der aldrig blev talt om. Ole havde ingen anelse om, hvor onkel Svend havde været. Mor ville ikke tale om det.

"Tiden efter Johanna" er en selvstændig fortsættelse af "Johanna fra Småland".

Hjørdis Varmer (f. 1936) er en dansk forfatter og foredragsholder, som debuterede i 1971 med børnebogen "Per og Torben pjækker den". Hun har skrevet over 100 romaner, novellesamlinger og biografier med særligt fokus på historiske børnebøger. Hjørdis Varmer vandt Danmarks Skolebibliotekarers Børnebogspris i 1987, Martin Andersen Nexø Legatet i 1997 og Lise Louise Laura Volst Pris i 2000.

Højesteretssagfører Worm og hans familie lever trygt og godt, men da sølvbrylluppet mellem ham og konen Marion kommer nærmere, vokser Marions trang til at bryde ud.

Allerede i "Den farlige alder", der var Karin Michaëlis gennembrudsroman, beskæftiger forfatteren sig med det, hun betegner som "den farlige overgangsalder", hvor kvinden begynde at føle sig prisgivet for tidens tand og giver sig til selvdestruktivt at svælge i seksuelle fantasier. Også i "Familien Worm" griber Michaëlis det i samtiden kontroversielle emner og analyserer de psykologiske mekanismer i overgangsfasen.

Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.


Karin Michaëlis (1872-1950) var en af sin tids bedst kendte danske forfattere nationalt såvel som internationalt. Igennem hele sit forfatterskab kredser hun tematisk om kvindeundertrykkelse og pigers og kvinders psykologi og seksualitet. Som ung rejste hun til København, hvor hun kom ind i det litterære miljø omkring Georg Brandes. Under besættelsen måtte Karin Michaëlis bosætte sig i USA på grund af sin mangeårige indsats for tyske forfattere på flugt fra nazismen, heriblandt Bertolt Brecht.

Becky på roadtrip!

Sammen med sin skøre familie og et par venner (og en fjende!) kører Becky Bloomwood i en minibus mod Las Vegas for at finde sin far.

Beckys far, Graham, og hendes bedste venindes mand, Tarquin, er forsvundet. Efter sigende var der noget meget vigtigt, de skulle ordne i Las Vegas, men Tarquins kone, Suze, og Beckys mor er overbeviste om, at mændene skjuler noget og er i fare. Becky føler sig ansvarlig, fordi han har ignoreret sin fars forsøg på at bede om hjælp, og desuden frygter hun at miste sit venskab med Suze. Det er intet mindre end livsnødvendigt, at de finder dem!

Med Beckys mand, Luke, bag rettet kører hele flokken, inklusiv datteren Minnie, fra Los Angeles til Las Vegas i jagten på de to forsvundne mænd. En rejse, der bliver alt andet end kedelig...

Den engelske forfatter Madeleine Sophie Wickham (f. 1969) er bedst kendt for "Shopaholic"-serien skrevet under pseudonymet Sophie Kinsella. De første to romaner i serien, "En shopaholics hemmelige drømmeverden" og "En shopaholic i New York", er blevet filmatiseret under navnet "Confessions of a Shopaholic" med Isla Fisher i hovedrollen. Madeleine Sophie Wickham har også skrevet bøger under sit rigtige navn.

Hvordan ser det ud indefra, når et menneskes psyke smuldrer?

Dette svære spørgsmål forsøger romanen Ingen at besvare. Jegfortælleren Elisabeth er en helt almindelig, velfungerende kvinde, som arbejder som fotograf og har udstillinger rundt om i verden. Men hun har været indlagt på en psykiatrisk afdeling tre gange i løbet af ni år. Det stempler hende som psykisk syg, synes hun. Hun lever ellers et fint liv og har et udmærket forhold til sin store datter, sin eksmand og sin kæreste, som er journalist. En dag er kæresten forsvundet. Det er sket før, og Elisabeth er ikke nervøs. Men det er politiet. Uroen smitter Elisabeth, og hendes virkelighedsopfattelse begynder at smuldre. Har naboen virkelig begravet deres hund i hendes have, fordi de tror, hun har dræbt den? Er der virkelig sket en ulykke med hendes datter, fordi hun drømmer det? Elisabeth beslutter at tage væk og være alene i sommerhuset, som hun altid har drømt om. Hun tror, at ensomheden kan kurere hendes tanker.

Den 30. november 1967 krydsede den 17-årige Johanna Dufva Carlsdotter Øresund og gik fra borde med sine få ejendele i en bylt. Vel ankommet til København stod hun blandt de andre svenske indvandrere på Kvæsthusbroen og ventede spændt på, at der skulle komme én, som havde brug for en tjenestepige. Hun var ikke skåret over en helt almindelig læst, den stædige Johanna, som endte med at forsøge sig selv og sine tre børn i en tid, hvor enlige mødre måtte klare sig, som de bedst kunne. Tilmed fik også alle børnene en uddannelse, så også på dette punkt gjorde hun sig fri af den sociale arv, hun havde med sig fra det fattige Pjätteryd o Småland. Selvom Johanna blev i København, bevarede hun kontakten med sin far, hvis breve altid startede med sætningen "Min älskade Dotter…"

Ved hjælp af en god portion fantasi og sin 100-årige mors glimrende hukommelse har Hjørdis Varmer givet liv til sine tre stærke formødre: Johanna, Anna og Ågot, som har været modeller for romanens tre kvindelige hovedpersoner.

Eileen Tumulty er fra 1941, irsk immigrant, og er vokset op Queens, i et hjem, hvor humøret svinger mellem dyb smerte og stor glæde, afhængigt af meget alkohol, der er blevet indtaget.

Da Eileen møder Ed Leary, som adskiller sig meget fra de mænd, hun normalt omgås, tror hun, at hun har fundet den perfekte partner, en mand, der kan føre hende ind i den verden, hun længes efter at tilhøre. De gifter sig, og Eileen opdager hurtigt, at Ed ikke har de samme ambitioner om at tage del i den store amerikanske drøm, som hun selv har.

Hun tilskynder Ed til at ville noget mere med livet: at få et bedre arbejde, flere og bedre venner, et større hus, men som årene går, bliver det tydeligt, at Eds tiltagende modvilje er udtryk for en dybere og mere alvorlig psykologisk dysfunktion. Et uundgåeligt mørke sniger sig ind i deres liv, og Eileen og Ed og deres søn Connell prøver desperat at opretholde et skær af den virkelighed, de er vant til, og at holde fast i tanken om og ambitionerne for en lykkelig fremtid.

Med beretningen om familien Leary fortæller Matthew Thomas historien om den store amerikanske drøm, med et skarpt fokus på ideen om den lykkelige familie og den økonomiske velstand, der gennesyrede tiden efter Anden Verdenskrig. Resultatet er en fascinerende og bevægende roman; en historie, der minder os om, at livet er mere end en endeløs række af sejre og nederlag, og at vi lever for at elske og blive elsket, og at vi skal huske at fortælle hinanden det, inden det er for sent.

En stærk og flimrende fortælling om familieforhold og kvinderoller, om krigens destruktivitet og kunstens skabelsespotentiale.

Det er tiden omkring første verdenskrig. Familien Ramsay holder sommerferie på øen Skye i Hebriderne, og blandt gæsterne er den ugifte kunstner Lily Briscoe. Hendes modbillede er husmoderen mrs. Ramsay, hjemmets engel. I spændingsfeltet mellem disse to kvinder lader Virginia Woolf romanens kalejdoskopiske univers udfolde sig. Gennem indre monologer og et fortættet billedsprog fortæller Viginia Woolf en stærk historie om familieforhold og kvinderoller, om krigens destruktivitet og kunstens skabelsespotentiale.

Til fyret er en del af Rosinantes klassikerserie og indledes her med et personligt forord af den danske forfatter Merete Pryds Helle.

I dette femte og sidste bind af Lone Andrups romanserie, åbnes der for et nyt kapitel af forfatteren Ellen Margrethes liv, da hun beslutter sig for at flytte op til madanmelderen og vennen Henrik i Nordjylland sammen med hunden Hovsa. Under nedpakningen af hendes hjem ved Utterslev Mose, finder Ellen Margrethe nogle gamle papirer, som fortæller, at hun i virkeligheden er datter af en tjenestepige og en godsejer. Nu starter Ellen Margrethes eftersøgning af hendes eget liv, og første skridt er at opsøge en helt bestemt person på et plejehjem i Hjørring.

Tit er jeg glad af Jens Christian Grøndahl er en ægteskabshistorie, en bog om kærlighed, om familier og familierelationer. Georg er lige død, og hans kone nummer to, Ellinor, står tilbage med hans to tvillingesønner af første ægteskab. Hvad gør man så? Historien er henvendt til drengenes døde mor, Anna. ”Tit er jeg glad” er en dramatisk bog om udfordrende familierelationer.

ROMAN om hustruvold, godhed, næstekærlighed, hævn – og drab!

Den knap 40-årige kunsthistoriker Julie slikker sårene efter mange år med sin livsforskrækkede filosofkæreste Rune. Hun finder sig til rette i sin egen lejlighed, arbejder på galleriet Lennart Frost og skriver på en ph.d.-ansøgning om samtidskunst. Hun undrer sig over, at man ustandseligt skal involvere sig med kunstværket, og hun undrer sig i det hele taget over, at folk hele tiden involverer sig med hinanden. Selv Rune er videre med en ny kvinde. De har fået en køkken-ø og en baby, og nu skal de giftes. Det kan Julie ikke se for sig. Hun er mere tilbøjelig til at knalde med en gift mand eller gå i dvale som den lotusblomst, hun ser i Landbohøjskolens Have.

"`En anden kvinde end mig´ har genrens selvironi, som vi kender den fra for eksempel `Bridget Jones‘ Dagbog´, men Braad byder på mere end selvironi og formår med sin stramme struktur og dynamikken mellem Julies privatliv og hendes forskningsprojekt at lave en mere moden genreopdatering. En opdatering, hvor det er kvinden selv og ikke drømmen om manden, der er central i fortællingen." - Berlingske, 4 stjerner Agnete Braad, f. 1976, er cand.mag. med speciale i kernefamiliens idéhistorie. Hun debuterede i 2012 med romanen "Som om hun bare lagde røret på og forsvandt" om sin mors, præsten Anne Braads sygdom og død.