Søgeresultater: 12

En uhyggelig fortælling om en mand, der bliver uskyldigt anklaget for incest. Det er samtidig en historie om, hvordan samfundet forsøger at handle i den bedste mening, men ender med at knuse et uskyldigt individ i processen.

Ida lider af en alvorlig omgang bøhlandsblues. Der sker absolut INTET i det hul, hun bor i. Alle er som levende døde, der bare gør det, som alle andre gør. Drømmer om det, som alle andre drømmer om. Det er kun weekenderne, der giver kedsomheden modspil, og den kaster Ida sig grådigt over i en tåge af sex, sprut og stoffer. Hun må væk. Ud. Bort. Provinsen er som kviksand: jo mere Ida kæmper imod, jo mere bliver hun trukket ned i et bundløst hul. Hvad gør man, når der er så meget at kæmpe imod? Når den største fjende ... er en selv? Ditte Wiese (Winther-Rasmussen) er født i 1978. Hun er opvokset i provinsen og kender alt til bøhlandsblues og rastløshed - som også er det, der har trukket hende først fra Vestfyn til Silkeborg, så over Aalborg til København og nu til en ny lille provinsby lige uden for Køge. Hele sit liv har Ditte arbejdet med ord i forskellige afskygninger, og hun er uddannet inden for kommunikation og markedsføring. I flere år har hun arbejdet med unge på forskellige typer ungdomsuddannelser. Nu er hun så trådt noget længere tilbage i tiden og arbejder med UNESCO Verdensarv på Stevns Klint og det meteornedslag, der for 66 mio. år siden udryddede dinosaurerne. Det uperfekte, grimme og rå har en særlig plads hos forfatteren, som samtidig er håbløs romantiker og evig optimist - en til tider svær balancegang, men der var vist ingen der lovede, at det skulle være let, det der liv.

Frederik vokser op på Als i tyskertiden. Frederiks forældre går ikke så meget op i de nationale modsætninger, men ønsker sig tilbage til hertugdømmernes tid, hvor dansk og tysk levede i harmoni.
– Men ellers er det nu nok bedre at støtte det store Tyskland end det lille Danmark, siger Frederiks far, da de i 1920 får chancen for at afgive deres stemme ved valget forud for Genforeningen.
Farbroren, som tager Frederik i bagerlære, stemmer dansk. Frederik ved ikke, hvad han selv mener og er lettet, da han kort efter afstemningen flytter til Fyn og slipper for at skulle tage stilling. På Fyn gifter han sig med Maren. Det bliver til 4 børn og egen bagerforretning. 1930’ernes krise slår imidlertid hårdt og rammer også dem, så måske har Frederiks søskende en pointe, når de taler om Hitler, der lover Tysklands genrejsning og arbejde til alle?
Da 2. Verdenskrig bryder ud, og Frederik får tilbudt arbejde i Tyskland, synes han ikke, han har noget valg, og Maren støtter ham. Der er jo børnene at tage hensyn til. Senere da bomberne falder over Kiel, er valgmulighederne også begrænsede, da han søger ly og varme i en ung kvindes arme.

Linda Lassens dramatiske realisme har de nationale modsætninger og Frederiks mange valg som omdrej¬ningspunkt, men bag de ydre forhold fokuserer Linda Lassen ikke mindst på den svære opgave det er at blive sig selv. Er uddannet lærer og psykolog. Debuterede i 1997. Har i årenes løb udgivet en lang række romaner for børn og unge – og de senere år voksenromaner, bl.a. Håbets år – historisk roman om Gertrud Rask og Hans Egede, 2011, Men sko må jeg ha’– roman om vandrelærerinden Henriette Gubi, 2014 og Forsvar for Martha, 2016.Linda Lassens romaner er alle karakteriseret ved en høj grad af historisk og psykologisk realisme, der bringer dem tæt på en historisk dokumentarisme. Linda Lassen bor med sin mand i Gråsten.

I en lille by i Jylland er beboernes liv viklet ind i hinanden. Der er Zenia og Benedikt, der mødes og bliver forelskede. Benedikts far, Vilhelm, der er gået i hundene. Betjent Jepsen, der gør sin pligt. Imens har pastor Mikkelsen onde drømme, Benedikt skal vælge sin vej i livet, og Hermod Glæsborg mindes gamle dage i Gertrud og Emilias have. Ole Henrik Laub (f. 1937) er en dansk forfatter, der har udgivet både noveller, romaner, børnebøger, hørespil og skuespil. Hans forfatterskab er præget af en realistisk stil, og mange af hans værker er blevet oversat til fremmedsprog. Ole Henrik Laub har modtaget en lang række prestigiøse stipendier og legater heriblandt Statens Kunstfonds store legat og treårige stipendium.

Hvad sker der med en familie i underskud, som pludselig kommer til penge? Som endelig får det, de har drømt om? Vil alt nu endelig blive godt i hjemmet for enden af den lange grusvej lidt uden for Skive? Thomas Korsgaard tog læsere og anmeldere med storm med sin debutroman "Hvis der skulle komme et menneske forbi". "En dag vil vi grine af det" fortsætter den stærke og sørgmuntre fortælling om Tue, der vokser op i et hjem, hvor børn overlades til sig selv, og hvor voksne ikke rigtig magter at være forældre. Det er en fortælling om ensomhed og fysisk og psykisk vold som en del af hverdagen. Men det er samtidig en lun og ikke-fordømmende karakteristik af livet i en hårdt prøvet familie, hvor realiteterne sjældent lever op til intentionerne. Tues mor har fået en stor erstatning for en arbejdsskade, og nu skal alt blive godt. Men er penge det, der skal til, for at komme fri af den følelse af rod og opløsning, der hidtil har præget dagligdagen? Og hvad sker der, når Tue ikke længere er et barn – men en ung voksen, som opdager, at der er en verden uden for hjemmet for enden af grusvejen? Thomas Korsgaard (født 28. februar 1995 i Viborg) debuterede i vinteren 2017 med den meget omtalte og kritikerroste roman ‘Hvis der skulle komme et menneske forbi’, der er baseret på hans egen opvækst. ‘En dag vil vi grine af det’ er fortsættelsen på den delvist autobiografiske fortælling om Thomas Korsgaards familie og opvækst. Thomas Korsgaard har desuden skrevet journalistik og essays for flere nationale medier.

Thomas Korsgaards debutroman er et portræt af en familie i økonomisk krise – set med et barns øjne.

Hvis der skulle komme et menneske forbi følger en familie på en gård lidt uden for Skive i Midtjylland. Faderen er ved at gå fallit og må låne penge af sin succesfulde storebror, der tilsyneladende gladeligt låner familien penge, men kræver både taknemmelighed og kontrol til gengæld. Moderen bruger dagene på at kæderyge foran computeren, mens hun spiller internetkasino. Børneflokken er – ligesom faderens mange hunde, som løber vildt om på gårdspladsen – overladt til sig selv

Thomas Korsgaards roman er skrevet med både følsomhed og mørk humor, og beskriver den afstumpethed og afmagt, der opstår, når kærligheden forsvinder i en familie. Det er en bog om vold. Om fattigdom. Om at blive voksen for tidligt. Og om alt det, der sker, når håbet forsvinder.

Bogen er baseret på forfatterens egen opvækst.

Den pengegriske og frygtede tyran farfar Vilhelm fylder 90, og familien samles i den sjællandske hjemby for at fejre ham. Men mange års uvenskab har splittet familien i atomer, så mødet bliver helt uforudsigeligt…

I "Ulvene æder månen" trækker Angelo Hjort et skævt men elskeligt persongalleri frem, der nu skal stå ansigt til ansigt med store konflikter fra fortiden.

Henrik vokser op i en større dansk provinsby, som søn af en dominerende dommer. Barndomshjemmet bærer præg af patriarkaten, dommeren, og det borgerskab som familien tilhører. Henrik har svært ved at finde fodfæste i livet. Blive sig selv. Være sig selv.

"Den tid den sorg" er en stærk roman om båndet mellem far og søn, et bånd, der er skabt i kærlighed, men som også forvolder dem begge megen smerte livet igennem.

Carl Bang (1928-1998) var en dansk forfatter og digter. Han blev født i Aabenraa og voksede op i Viborg. Som 18-årig debuterede han med digtsamlingen "Vandfald og vindeltrapper". Carl Bang kastede sig efterfølgende over prosaen og skrev både romaner og noveller.

Hans engagement i politik og samfund præger en del af hans forfatterskab, hvor særligt forholdet mellem socialklasserne er et genkommende tema.

Carl Bang modtog i løbet af sin karriere en lang række anerkendelser. Her kan blandt andet nævnes Statens kunstfonds livsvarige ydelse i 1981, Henrik Pontoppidans Mindefonds Legat i 1986 og Herman Bangs Mindelegat i 1992.

Når alting viser sig at være noget andet, end man troede

Et lig graves op og forsvinder. Et barn bliver kidnappet. En kvinde er pludselig væk. Eneste spor af den skyldige er de kinesiske tegn, der efterlades på gerningsstederne i en lille jysk provinsby, der gang på gang rystes af voldsomme hændelser.

I orkanens øje står Eva, som efter en stor personlig tragedie kæmper for at få en hverdag op at stå sammen med sin mand, der helt uforklarligt er blevet lam og dermed ude af stand til at klare sig selv. Eva indleder sin egen efterforskning i forsøget på at finde ud af, hvem der står bag forbrydelserne i den lille by. Og hvorfor. Det viser sig, at fortiden spiller en uhyggelig og fuldstændig overrumplende rolle

Den kinesiske tvilling er en spændingsroman skrevet af den danske forfatter Sarah Engell, der tidligere har udgivet en lang række anmelderroste og prisbelønnede ungdomsromaner på forlaget Carlsen.

Den forældreløse dansk-indiske pige Ratri vokser op hos sin syge bedstemor, der ejer en kiosk i en lille by i Midtjylland. Ratri føler sig splittet mellem den danske og den indiske kultur, og hun hader både det fremmedhad, hun oplever i hverdagen, og følelsen af at være anderledes. Og mens hun har travlt med at lange varer over disken i kiosken, bliver bedstemoren mere og mere psykotisk. Det er Ibrahim, der også arbejder i kiosken, der en dag fortæller hende sandheden om hendes familie og om hendes mors død ... Sujatha Gellert (f. 1976) er adopteret fra Indien. Hun er uddannet socialrådgiver og forfatter til romanen "Ratri".

Der er krig på kniven i den lille købstad Mølleby. Den skrappe direktør Lund gør sit bedste for at stikke en kæp i hjulet på den nye borgmester Clemmensens højtflyvende planer om at få bygget det teglværk, der vil sikre byens overlevelse. Og Lund har gode kort på hånden, for Clemmensen og hans venner er i svære økonomiske vanskeligheder. Teglværkets eneste redning kommer fra den indflydelsesrige, københavnske Advokat Kølle, som har vist interesse for projektet. Interesse har Kølles søn også vist – men i Clemmesens unge datter, Clara Hun vil dog hellere have den fattige smedesvend, Ivar. Et dramatisk uheld bringer hele projektet i fare og giver direktør Lund den chance, han har ventet på. Nu gælder kapløbet for Møllebys fremtid. Kan hjælpen nå frem, før han slår til?

Malte Tellerup bryder nyt land med sin debutroman, Markløs. Titlen er en gammelt udtryk for at gå planløst over en mark, uden at følge stier eller skel, og romanen går nye veje i sin skildring af, hvordan det står til i familien og i naturen netop nu – og ikke mindst: lige om lidt.

To unge brødre, Malte og Emil, er på Sydfyn til stor fødselsdag hos deres far, som de sjældent ser. De griber en hovedkulds, vild idé og beslutter at begive sig til fods fra farens hus til den landsby på Vestfyn, hvor deres mors familie stammer fra, Tellerup.

Turen bliver en rejse igennem et gammelt landbrugslandskab under hastig forandring og igennem en familiehistorie fuld af brud og tab. Undervejs ser de, hvordan en ny natur vokser frem, der hvor landsbrugskulturen er forsvundet, men hvad vokser frem i ruinerne af de gamle familiemønstre? Det er tre generationer siden, drengenes oldefar blev hentet til Tellerup fra et børnehjem i Sverige, for at være søn og arbejdskraft hos en landbofamilie, der gav ham efternavn efter det sted, han nu skulle slå rod: Tellerup. Det er også brødrenes efternavn.

De to brødre går igennem nedlukkede landsbyer, forbi kollapsede gartnerier, mystiske skunklaboratorier og tilvoksede gårde, og fortællerblikket registrerer med en særlig sans og viden landskabet og sporene efter landbrugskulturen i det. I løbet af de dage, turen tager, farer de vild og finder vej i både det fynske landskab og i deres fælles erindringer om familien. Måske også i deres broderskab.