Søgeresultater: 8

Midt i det idylliske, sjællandske landskab ligger den gamle klædefabrik Gyldholm, hvis ejer, Carl True, en tilsyneladende halvgal opfinder, forsøger at redde fabrikken fra at gå fallit, godt hjulpet af sin datter, Elise. Elise, der ikke kan se nogen anden udvej, har skrevet til fabrikant Falle Marker, og bedt ham om at hjælpe dem. En så inderlig en bøn kan Marker ikke stå for, og han opgiver en lovende karriere for at overtage ledelsen af fabrikken. Men hans arbejde viser sig hurtigt at være fyldt med helt andre vanskeligheder, end han havde forestillet sig. Mystiske kræfter, der hverken viger tilbage for brand eller mordforsøg, forhindrer ham i at gøre sit arbejde og han begynder at frygte, at han er ved at blive vanvittig. Men nu må Elise og Marker stå sammen. For opklarer de ikke mysteriet omkring Gyldholm, vil de miste alt – selv hinanden.

I en søvnig, dansk provinsby i bor den selvoptagede og dovne smedemester Julius Nielsen. Intet passer ham så godt som at spejde veltilfreds ud over landsbyen med en øl i hånden og hånden på den velvoksne vom. Hårdt arbejde passer hverken mester eller smedesvenden Ivar, så da den unge smedelærling Karl kommer til byen, er det lige som om forsynet smiler lunt til dem begge. For kommunen har bestilt et gitterværk, og så fint arbejde har man ikke forstand på i smedjen. Det har Karl til gengæld, da han er uddannet i Tyskland. Julius' datter, den kønne Lisbeth, er ikke meget for at lade sin far og hans kumpan udnytte Karl, for hun har selv fået et godt øje til den unge mand. Men hvad hun ikke ved, er at faderen står i stor gæld til Ivar, og Ivar er fast besluttet på at få fingre i både smedjen og den smukke pige. Nu er det op til Lisbeth, at få reddet kastanjerne ud af ilden for både sine forældre og Karl.

Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen "Humoresker – Fyensk Humør", der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som "Flintesønnerne", "Der brænder en ild" og "De røde heste" blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maës, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

Der er ingen, Rasmus Jørgen fra Toftegården elsker så højt som sine to døtre; den stolte Trine og den livlige Karen. Og der er intet i verden, han hellere vil, end at give dem al den lykke, de fortjener. Men siden de var ganske små, har det været bestemt, at de to døtre fra Toftegård skal have de to sønner fra Daugård. Og både Lars og Jens Dau er vokset op til et par ubehagelige, brutale mænd. Lige meget hjælper det; et løfte er et løfte, og selvom Trine nu i ti år har holdt Lars fra døren, kan hun ikke længere holde Daugården hen. Bryllupsdatoen er fastlagt, og forlovelsesfesten mellem Karen og Jens skal følge kort efter. Men musikanten Knud har forelsket sig i Karen, og sammen med karlen Mads lægger han en vild plan, der skal forhindre både forlovelse og bryllup. Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen Humoresker – Fyensk Humør, der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som Flintesønnerne, Der brænder en ild og De røde heste blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maes, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

Mange år er gået siden Jakob Ørli vandt Strandmøllen og Hannes kærlighed, og de har fået to børn; sønnen Vesti, en kvik, ung mand, der har været i lære i København og netop er vendt hjem, og datteren Ulla med det kærlige sind. Men gammelt nag forsvinder ikke sådan lige af sig selv, så da Ludvig Heje kommer i besiddelse af beviser på, at Strandmøllen har været involveret i smuglerier på kysten, er han ikke sen til at anklage Jakob. Vesti, der er sin fars stolthed, har også sit at tænke på. For han ønsker ikke at gå i sin fars fodspor, men drømmer i stedet om at blive en berømt digter. Dette sætter Jakob sig dog strengt imod, og Vesti må gå meget igennem, før det lykkes ham at nå sit mål.

Efter ni år i Amerika vender Jakob Ørli hjem til den lille søstad, han voksede op i. I mange år har han været forbitret på familien Holst, der tvang ham til at rejse, men da han opdager, at familien er ruineret økonomisk, kan han ikke lade være med at ynke dem. Også for hans ungdomskærlighed, Hanne Junge fra Strandmøllen, er det gået dårligt. Hendes far er død, og det ærgerrige par, Mette og Ludvig Heje, truer nu med at overtage godset. De hævder, at Hannes far, før sin død, havde dræbt Mettes bror, Jens, og stjålet en stor sum penge fra dem. Jakob må nu hjælpe Mette med at afsløre den virkelige forbryder og opklare, hvad der egentlig skete den nat, Jens blev dræbt.

Uglegården har altid i været i slægten Fanes eje, men da Poul Fane dør, opstår der for første gang stridigheder i familien. For hvem skal arve gården? Dines og Jørgen ligner deres far både af udseende og af sind, mens Jesper har arvet sin mors mørke hår og tunge sind. Jesper, den ældste, giver afkald på gården og flytter ind i købmandsgården Fanegård. Den yngste søn, Dines, arver Uglegården, og Jørgen rejser i vrede til Amerika. Men striden bliver bilagt, da Dines ligger for døden, og det store bankkrak truer hele slægten. Nu må de tre fætre; krøblingen Martin fra Fanegården, den unge Jørgen fra Uglegården og Claus fra Amerika, arbejde sammen for at redde slægten fra ruin. Men kærligheden spiller dem et puds, og pludseligt bryder striden ud igen... Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen Humoresker – Fyensk Humør, der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som Flintesønnerne, Der brænder en ild og De røde heste blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maes, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

Der er krig på kniven i den lille købstad Mølleby. Den skrappe direktør Lund gør sit bedste for at stikke en kæp i hjulet på den nye borgmester Clemmensens højtflyvende planer om at få bygget det teglværk, der vil sikre byens overlevelse. Og Lund har gode kort på hånden, for Clemmensen og hans venner er i svære økonomiske vanskeligheder. Teglværkets eneste redning kommer fra den indflydelsesrige, københavnske Advokat Kølle, som har vist interesse for projektet. Interesse har Kølles søn også vist – men i Clemmesens unge datter, Clara Hun vil dog hellere have den fattige smedesvend, Ivar. Et dramatisk uheld bringer hele projektet i fare og giver direktør Lund den chance, han har ventet på. Nu gælder kapløbet for Møllebys fremtid. Kan hjælpen nå frem, før han slår til?

Ludvig Bomann og hans kone Jane har kendt bedre dage, men på trods af fattigdom, er der både plads til hjerterum og varme hos de to gamle mennesker. Deres unge nevø, Hannibal, mister sin kone i barselssengen, og de to gamle tager beredvilligt imod den lille dreng, selvom de knap har råd til at betale for føden. Da de hører, at deres fætter i Sverige er død og har efterladt sig både formue og datter, beslutter de sig for at hjælpe skæbnen lidt på vej. Hannibal og hans lille dreng trænger til en god kvinde, og Dora, som ikke har andre slægtninge i verden end dem, fortjener en god mand. Men uforudsete vanskeligheder præsenterer sig med det samme. Den griske hr. Villesen kaster straks blikket på Doras formue, og også de unge viser sig at være mere stædige, end Ludvig og Jane havde forstillet sig. Men mon ikke liv og lykke sejrer alligevel? Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen Humoresker – Fyensk Humør, der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som Flintesønnerne, Der brænder en ild og De røde heste blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maes, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.