Søgeresultater: 3

Ida lider af en alvorlig omgang bøhlandsblues. Der sker absolut INTET i det hul, hun bor i. Alle er som levende døde, der bare gør det, som alle andre gør. Drømmer om det, som alle andre drømmer om. Det er kun weekenderne, der giver kedsomheden modspil, og den kaster Ida sig grådigt over i en tåge af sex, sprut og stoffer. Hun må væk. Ud. Bort. Provinsen er som kviksand: jo mere Ida kæmper imod, jo mere bliver hun trukket ned i et bundløst hul. Hvad gør man, når der er så meget at kæmpe imod? Når den største fjende ... er en selv? Ditte Wiese (Winther-Rasmussen) er født i 1978. Hun er opvokset i provinsen og kender alt til bøhlandsblues og rastløshed - som også er det, der har trukket hende først fra Vestfyn til Silkeborg, så over Aalborg til København og nu til en ny lille provinsby lige uden for Køge. Hele sit liv har Ditte arbejdet med ord i forskellige afskygninger, og hun er uddannet inden for kommunikation og markedsføring. I flere år har hun arbejdet med unge på forskellige typer ungdomsuddannelser. Nu er hun så trådt noget længere tilbage i tiden og arbejder med UNESCO Verdensarv på Stevns Klint og det meteornedslag, der for 66 mio. år siden udryddede dinosaurerne. Det uperfekte, grimme og rå har en særlig plads hos forfatteren, som samtidig er håbløs romantiker og evig optimist - en til tider svær balancegang, men der var vist ingen der lovede, at det skulle være let, det der liv.

Frederik vokser op på Als i tyskertiden. Frederiks forældre går ikke så meget op i de nationale modsætninger, men ønsker sig tilbage til hertugdømmernes tid, hvor dansk og tysk levede i harmoni.
– Men ellers er det nu nok bedre at støtte det store Tyskland end det lille Danmark, siger Frederiks far, da de i 1920 får chancen for at afgive deres stemme ved valget forud for Genforeningen.
Farbroren, som tager Frederik i bagerlære, stemmer dansk. Frederik ved ikke, hvad han selv mener og er lettet, da han kort efter afstemningen flytter til Fyn og slipper for at skulle tage stilling. På Fyn gifter han sig med Maren. Det bliver til 4 børn og egen bagerforretning. 1930’ernes krise slår imidlertid hårdt og rammer også dem, så måske har Frederiks søskende en pointe, når de taler om Hitler, der lover Tysklands genrejsning og arbejde til alle?
Da 2. Verdenskrig bryder ud, og Frederik får tilbudt arbejde i Tyskland, synes han ikke, han har noget valg, og Maren støtter ham. Der er jo børnene at tage hensyn til. Senere da bomberne falder over Kiel, er valgmulighederne også begrænsede, da han søger ly og varme i en ung kvindes arme.

Linda Lassens dramatiske realisme har de nationale modsætninger og Frederiks mange valg som omdrej¬ningspunkt, men bag de ydre forhold fokuserer Linda Lassen ikke mindst på den svære opgave det er at blive sig selv. Er uddannet lærer og psykolog. Debuterede i 1997. Har i årenes løb udgivet en lang række romaner for børn og unge – og de senere år voksenromaner, bl.a. Håbets år – historisk roman om Gertrud Rask og Hans Egede, 2011, Men sko må jeg ha’– roman om vandrelærerinden Henriette Gubi, 2014 og Forsvar for Martha, 2016.Linda Lassens romaner er alle karakteriseret ved en høj grad af historisk og psykologisk realisme, der bringer dem tæt på en historisk dokumentarisme. Linda Lassen bor med sin mand i Gråsten.

I en lille by i Jylland er beboernes liv viklet ind i hinanden. Der er Zenia og Benedikt, der mødes og bliver forelskede. Benedikts far, Vilhelm, der er gået i hundene. Betjent Jepsen, der gør sin pligt. Imens har pastor Mikkelsen onde drømme, Benedikt skal vælge sin vej i livet, og Hermod Glæsborg mindes gamle dage i Gertrud og Emilias have. Ole Henrik Laub (f. 1937) er en dansk forfatter, der har udgivet både noveller, romaner, børnebøger, hørespil og skuespil. Hans forfatterskab er præget af en realistisk stil, og mange af hans værker er blevet oversat til fremmedsprog. Ole Henrik Laub har modtaget en lang række prestigiøse stipendier og legater heriblandt Statens Kunstfonds store legat og treårige stipendium.