Søgeresultater: 71

I "Spillets mester" bliver den store historie synlig i den lille. Gennem den manipulerende og beregnende Kates skånselsløse kamp for at sikre sine privilegier, får vi et dunkelt indblik i Sydafrika under apartheid.

Kate er datter af den eventyrlystne Jamie, som i 1883 drager til Sydafrika for at tage del i diamantgraverfeberen. Jamie har heldet med sig og opbygger på relativ kort tid et diamantdynasti, som Kate overtager i en ung alder.

Men tiden som overlegen diamantdronning har gjort Kate til en magtbegærlig kvinde, der ikke skyr nogen midler for at nå sit endelige mål: at finde en egnet kransekagefigur til at føre dynastiet videre. Kate står ikke tilbage for noget, og vejen mod målet bliver et brutalt orgie af beskidte ticks, hvor både hendes søn og dennes døtre udsættes for nådesløse manipulationer.

Dette er andet af to bind om "Spillets mester".

Sidney Sheldon (1917-2007) var en amerikansk forfatter, der indledte sin forfatterkarriere som manuskriptforfatter i Hollywood. Efter at have arbejdet med musicals og TV, udgav Sheldon sin første roman i 1969; en roman, der først blev udgivet på dansk i 1981 under titlen "Det nøgne ansigt". Sheldon er særligt kendt for sine mange succesromaner inden for krimigenren, hvoraf flere er blevet filmatiseret. Todelt roman om Kate, der har arvet sin fars diamantdynasti og nu tager alle midler i brug for at finde den rette efterfølger.

Fem voksne børn mødes over deres mors dødsleje. Den mor, som alle bragte dem ind i livet. Et liv, der til gengæld har vist sig at blive umådeligt forskelligt for dem alle.

Læs også del 1 "Paradishuset"

Hans Lyngby Jepsen (1920-2001) var en dansk skønlitterær forfatter. Hans Lyngby Jepsen blev født på en fattiggård i Aalborg, hvor hans far var forstander. Han flyttede fra byen efter studentereksamen for at studere på Polyteknisk Læreanstalt i København. Hans Lyngby Jepsen debuterede i 1943 med en novelle i Politiken, i 1945 udkom hans første novellesamling og i 1946 debuterede han som romanforfatter.

I perioden 1964-88 boede han på Sicilien. Øen, dens folk og landskaber blev en stor inspirationskilde for forfatteren, der med kærlig humor og den fremmedes distance skildrede dette særegne folkefærd. Efter 1988 boede Hans Lyngby Jepsen henholdsvis i København, på Frederiksberg og i Nordjylland.

Hans Lyngby Jepsen bestred indflydelsesrige poster i både Dansk Forfatterforening og Danske Skønlitterære Forfattere, og var i det hele taget en kendt og anerkendt skikkelse i det litterære landskab.

En gammel mand og hans kone ser tilbage på deres livslange ægteskab og den familie, de har opbygget, da et af deres fire børn dør.

Særligt fremhæver forfatter Karin Michaëlis konens opofrende rolle i forholdet og leverer dermed et psykologisk grundrids af en families komplicerede relationer, mens hun lader personerne tale gennem dagbogsoptegnelser.

Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning. Karin Michaëlis (1872-1950) var en af sin tids bedst kendte danske forfattere nationalt såvel som internationalt. Igennem hele sit forfatterskab kredser hun tematisk om kvindeundertrykkelse og pigers og kvinders psykologi og seksualitet. Som ung rejste hun til København, hvor hun kom ind i det litterære miljø omkring Georg Brandes. Under besættelsen måtte Karin Michaëlis bosætte sig i USA på grund af sin mangeårige indsats for tyske forfattere på flugt fra nazismen, heriblandt Bertolt Brecht.

Vi er i London. Året er 1929 – i starten af Poirots karriere som privatdetektiv. Under en frokost bliver Poirot forstyrret af en ung dame, som fortæller, at hun vil blive myrdet. Hun er bange, men beder ham alligevel indtrængende om ikke at afsløre morderen, eftersom hun har fortjent sin død, og drabet er retfærdigt.
Den dødsensangste unge kvindes forsvinden sætter alligevel Poirot i gang med jagten på en seriemorder, som efterlader en guldmanchetknap med initialerne PIJ i munden på sine ofre.

"Nej. Åh, jeg har sagt for meget! Hvor er jeg dog dum! Jeg fortalte Dem det kun fordi De ser så venlig ud, og jeg troede De ikke kunne gøre noget. Hvis De ikke havde sagt at De var pensioneret og fra et andet land, ville jeg ikke have sagt et ord! Lov mig det her: Hvis jeg bliver fundet død, skal De sige til Deres ven, politimanden, at han ikke må lede efter min morder."
Hun klemte øjnene i og foldede hænderne. "Åh, lad ikke nogen åbne deres munde! Denne forbrydelse må aldrig blive opklaret. Lov mig at De vil sige det til Deres ven, politimanden, og få ham til at være enig? Hvis De er interesseret i retfærdighed, så gør som jeg beder Dem om."

Sophie Hannah (født 1971 i Manchester) er en gudsbenådet forfatter. Hun har skrevet lyrik, noveller, børnebøger, romaner og krimier og er blevet oversat til 20 sprog. To af hendes krimier er blevet filmatiseret.
Agatha Christies arvinger har specifikt valgt Sophie Hannah til at føre Poirots arv videre og hædre et elsket forfatterskab, der snart kan fejre 125 års jubilæum.

En familievirksomhed i en lille provinsby i 1970'erne skranter og må omlægges. Men ikke kun virksomheden står over for forandringer og valg – familiens søn dyrker en politisk flirt med den yderste venstrefløj, og datteren gifter sig med en tyrkisk gæstearbejder. Da datteren og svigersønnen fængsles og anklages for grov vold mod deres nyfødte søn, tager forældrene for alvor deres forhold op til revision.

"Rævens hule" er historien om en families kærlighed, tro og tvivl om sit grundlag – og kampen mod et ufølsomt retssystem.

Jens Peder Larsen (f. 1952) er børne- og ungdomsbogsforfatter. Han debuterede med "Den er dupra!" (1984) og er siden blevet kendt for sine realistiske historier fra provinsen, som fx "Paradistræet", "En loppe kan også gø" og "Brønden".

Den svenske forfatter Linda Boström Knausgård portrætterer i sin tredje roman Velkommen til Amerika en familie, der bevæger sig på randen af en katastrofe. Med stor psykolgisk indsigt beskrives, hvorledes deres verden langsomt og smertefuldt lammes af død og sygdom, og dog med kærligheden og længslen som det opløftende element.

Velkommen til Amerika er et hjerteskærende portræt af en familie, der er gået i opløsning.

"Lille menneske" er Charlotte Strandgaards mest kendte roman. Med stor indlevelse, præcision og nøgternhed skildrer hun pubertetspigen Maria og hendes nervøse spisevægring i protest mod at blive kvinde. Også forældrene må se sig selv efter i sømmene og tage deres liv og roller op til revision i kampen for Marias liv.

Charlotte Strandgaard, født 1943, prisbelønnet dansk forfatter. Forfatterskabet tæller både digte, prosa, debatbøger, skuespil, film og radio. I det tematiske centrum for forfatterskabet står det, der er svært at tale om og kampen for kvinders ret til egen krop, ligestilling mellem kønnene og bekæmpelsen af ulighed. Genstand for fortællingerne er de liv, der leves i samfundets periferi og de stemmer, der ikke bliver hørt. Charlotte Strandgaard arbejder på at skabe forståelse mellem samfundets udstødte og samfundets støtter – også politisk og aktivistisk – og er således både privat og professionelt båret frem af et socialt engagement og en vilje til indlevelse i andre skæbner og miljøer.

"Constance" er historien om en ung kvinde, som lever i et lille sjællandsk sogn i 1830'erne. Et sogn, befolket med skæve eksistenser og sære personager, men også med mennesker med hjertevarme og næstekærlighed.

I romanen følger vi Constance og hendes liv og skæbne i det 19. århundredes bondesamfund.

Karen Aabye (1904-1982) var en dansk forfatter og journalist. Karen Aaby debuterede i 1939 med romanen "Der er langt til Paris". Sidenhen udgav hun en lang række bøger, hvoraf Martine-serien (1950-54) er en af de mest kendte.

Karen Aaby var en torn i øjet på den tyske værnemagt under 2. verdenskrig, og Gestapo endte med at sprænge hendes hus 'Kissum bakke' i luften. Heldigvis var ingen hjemme og huset blev genopbygget efter krigen. I 1946 skildrede Karen Aabye flere danske skæbner, der flygtede til Sverige i løbet af krigen.

I "Far - Den rige vandring" tegner forfatter Marcus Lauesen en kærligt portræt af sin far. En sønderjysk husmandsbonde, der trods et hårdt og slidsomt liv altid formåede at bevare sit milde humor. Faren tjente i sine unge år som soldat i krigen i 1864 og døde mæt af dage efter genforeningen i 1920.

Bogen giver ikke blot en indsigt i en enkelt mands liv og levned, men også en indsigt i vilkårene for det 19. og 20. århundredes sønderjyske husmænd og deres familier.

Marcus Lauesen (1907-75) var en dansk forfatter og digter. Marcus Lauesen voksede op på Aabenraa-egnen i Sønderjylland inden genforeningen. Den sønderjyske identitet er et genkommende tema i Marcus Lauesens forfatterskab.

På begge sider af Flensborg Fjord er storbyudviklingen i fuld gang, og velfærdssamfundet blomstrer. Del af drivkraften bag er flere generationer af familien Sunesen-Schleswiger. Men det bliver tydeligt, hvor store veksler de nye strukturer og samfundsværdier trækker på individet – og dermed også familien.

"Handelsmanden"er tredje del af Willy-August Linnemanns store slægtskrøniken om grænselandet, moderniteten og familien Sunesen-Schleswiger.

Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.

Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for Døden må have en årsag. Fra 1968 til 1974 skrev Willy-August Linnemann Sunesen-Schleswiger-serie, en familiekrøniken om en højt begavet søskendeflok i det moderne grænseland mellem Danmark og Tyskland.

På begge sider af Flensborg Fjord er storbyudviklingen i fuld gang, og velfærdssamfundet blomstrer. Del af drivkraften bag er flere generationer af familien Sunesen-Schleswiger. Men det bliver tydeligt, hvor store veksler de nye strukturer og samfundsværdier trækker på individet – og dermed også familien.

"Helbrederen" er fjerde del af Willy-August Linnemanns store slægtskrøniken om grænselandet, moderniteten og familien Sunesen-Schleswiger.

Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.

Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for Døden må have en årsag. Fra 1968 til 1974 skrev Willy-August Linnemann Sunesen-Schleswiger-serie, en familiekrøniken om en højt begavet søskendeflok i det moderne grænseland mellem Danmark og Tyskland.

To modsætningsfyldte verdener kolliderer i Barbara Gress‘ erindringsroman om sin egen opvækst i 60‘erne. På den ene side er der det intellektuelle, kunstneriske barndomshjem, som ofte danner rammen om kortere og længerevarende besøg af farverige og livseksperimenterede kunstnere, forfattere, kvindesagsforkæmpere, videnskabsfolk og des lige. På den anden side er det det lokale miljø, dér mellem Sydsjællands grønne bakker, hvor der ses mere end skævt til dette rend af kunstneriske typer, der opfattes som mere eller mindre vanvittige. Midt i det hele står pigen Barbara, der som en stifinder må finde sin egen vej imellem de forskellige verdener.