Søgeresultater: 15

Den tyske besættelse har ikke brudt det familiesammenhold, Johanna i sin tid grundlagde, men trods alle gode intentioner føler Ågot, at der er et vildskud på stamtræet. Familien er ikke helt så konfliktfri, som den giver det udseende af.

"Ågot sad med halvt lukkede øjne i liggestolen og lyttede til solsortens sang og børnenes råben. Lågen blev åbnet, og hun så et par lange ben i hvide tennissko og det nederste af et par sorte Holmensbukser. Det var Svend. Hun trak vejret dybt, før hun rejste sig. "Kommer du her?" "Ja, som du ser." Kædernes knirken fra børnenes gynger standsede brat. "Max kommer først på lørdag." "Det er også dig, jeg vil besøge." Hun rejste sig, kaldte på Ole og Hjørdis. "Kom og hils på onkel Svend." Hjørdis stod bag Ole, som høfligt gav hånd og bukkede for den morbror, der aldrig blev talt om. Ole havde ingen anelse om, hvor onkel Svend havde været. Mor ville ikke tale om det.

"Tiden efter Johanna" er en selvstændig fortsættelse af "Johanna fra Småland".

Hjørdis Varmer (f. 1936) er en dansk forfatter og foredragsholder, som debuterede i 1971 med børnebogen "Per og Torben pjækker den". Hun har skrevet over 100 romaner, novellesamlinger og biografier med særligt fokus på historiske børnebøger. Hjørdis Varmer vandt Danmarks Skolebibliotekarers Børnebogspris i 1987, Martin Andersen Nexø Legatet i 1997 og Lise Louise Laura Volst Pris i 2000.

Den 30. november 1967 krydsede den 17-årige Johanna Dufva Carlsdotter Øresund og gik fra borde med sine få ejendele i en bylt. Vel ankommet til København stod hun blandt de andre svenske indvandrere på Kvæsthusbroen og ventede spændt på, at der skulle komme én, som havde brug for en tjenestepige. Hun var ikke skåret over en helt almindelig læst, den stædige Johanna, som endte med at forsøge sig selv og sine tre børn i en tid, hvor enlige mødre måtte klare sig, som de bedst kunne. Tilmed fik også alle børnene en uddannelse, så også på dette punkt gjorde hun sig fri af den sociale arv, hun havde med sig fra det fattige Pjätteryd o Småland. Selvom Johanna blev i København, bevarede hun kontakten med sin far, hvis breve altid startede med sætningen "Min älskade Dotter…"

Ved hjælp af en god portion fantasi og sin 100-årige mors glimrende hukommelse har Hjørdis Varmer givet liv til sine tre stærke formødre: Johanna, Anna og Ågot, som har været modeller for romanens tre kvindelige hovedpersoner.

I dette femte og sidste bind af Lone Andrups romanserie, åbnes der for et nyt kapitel af forfatteren Ellen Margrethes liv, da hun beslutter sig for at flytte op til madanmelderen og vennen Henrik i Nordjylland sammen med hunden Hovsa. Under nedpakningen af hendes hjem ved Utterslev Mose, finder Ellen Margrethe nogle gamle papirer, som fortæller, at hun i virkeligheden er datter af en tjenestepige og en godsejer. Nu starter Ellen Margrethes eftersøgning af hendes eget liv, og første skridt er at opsøge en helt bestemt person på et plejehjem i Hjørring.

Snehild kommer til verden midt under en blodig krig. Hendes mor flygter gennem skovene og videre til Himlinge, hvor Snehild vokser op. Da byens magtfulde ypperstepræstinde Ragnfrid får mistanke om, at Snehild har evner, der overgår　hendes egne, beslutter hun, at Snehild må skaffes af vejen.

Anne-Marie Vedsø Olesens nye serie Vølvens vej er inspireret af nordisk mytologi og udspiller sig i jernalderen i Danmark. En medrivende fortælling om stærke kvinder, blodhævn, skæbne og gudernes gunst fra en tid, hvor lidenskab og ære bestemte slagets gang.

Tjenestepigen Cicerone bliver tvangsanbragt på kvindehjemmet på Sprogø, efter at hendes arbejdsgiver voldtager hende og gør hende gravid. Her føder hun sin datter, Marie Louise, som straks efter fødslen bliver anbragt på et børnehjem. Romanen følger Marie Louises svære opvækst, hendes higen efter kærlighed og håb om at gense sin mor. Vi får også indblik i, hvordan Cicerones liv udformer sig, da hun får lov at forlade hjemmet på Sprogø, og hun bliver gift med en mand, der selv har to børn.



Arven fra Sprogø er dog svær at slippe af med for både mor og datter, som begge har taget skade af de mange lidelser og den store uretfærdighed, de blev udsat for.



"Cicerones datter. Arven fra Sprogø" er anden del af fortællingen om Cicerone, der begyndte i bogen "Cicerone. En pige på Sprogø". Bøgerne kan læses i forlængelse af hinanden eller hver for sig. Andreas Pultz Nielsen (1953-2011) var en dansk forfatter, radiovært, musiker og kapelmester i folkemusikorkestret Dræsinebanden, som han havde sammen med sin kone, Inge-Marie Nielsen. Bandet har solgt over 800.000 albums og spillet koncerter i hele Danmark. Andreas P. Nielsen drev i mange år musik- og kulturcafeen Café Dræsinen på Ærø sammen med sin kone. Han udgav desuden en lang række bøger for både børn, unge og voksne.

Søstrene Oline og Thea vokser op under små kår i den lille vestjyske kystby Nymindegab i mellemkrigstiden. Skyggen fra forældrenes fattigdom og udsigtsløse liv kaster sig langt ind over søstrenes liv, men de to piger er alligevel heldige at være født i en brydningstid, hvor børn formår at hæve sig over deres herkomst og skabe sig et andet liv end deres forældres.

"Havets døtre" følger Oline og Thea på livets vej fra 1917-1967 og tegner samtidig et portræt af kanten af det danske samfund i en tid med rivende forandringer.

Hanne Faldborg er forfatter, coach, foredragsholder og tv-anmelder. Hun er landmandsdatter fra Vestjylland, men har også en lang karriere bag sig i erhvervslivet. Begge dele kommer til udtryk i hendes bøger, som spænder over genrerne biografi, roman og samfundsværker.

"Vi ved at Tante Milla bestemt ikke er Mors kop te selvom hun ikke siger det direkte, i hvert tilfælde mens vi er mindre. Vi ved at Moster Maggis mange heftig og skiftende venindeskaber er lidt af en plage i familien. Moster Molly har to trofaste veninder som man ikke har meget at sige på, men hun kender også en og anden der ikke er særligt i kurs, for ud over hvad der findes på hjertevenindeplanet kommer der andre tanter både hos Mormor og Mostrene. Alle har de deres særpræg og er mere eller mindre vellidte. Det er kun omkring Tante Pip at Mormor og Moster Maggi gør fælles front mod Mor. Med Tante Pip er der et eller andet rivegalt, noget vi børn ikke fatter."

I mellemkrigstiden kommer fortælleren og hendes søster med Mor på kaffebesøg hos Mormor hver søndag. Selvom der ikke bliver sagt meget direkte til børnene, så forstår de mere, end de voksne regner med. De ting, de hører ved kaffebordet, får stor betydning for deres senere liv, for det er bestemt ikke altid, kaffebordet kun byder på musselmalet stel og rungstedtærte. Ellen Kiehn (f. 1924) er født i København, men tilbragte sin barndom i blandt andet Kina, USA og rundt omkring på Stillehavet. Hun er uddannet cand.phil. i engelsk og debuterede som forfatter i 1994 med romanen "Den store kaffedame".

Den knap 40-årige kunsthistoriker Julie slikker sårene efter mange år med sin livsforskrækkede filosofkæreste Rune. Hun finder sig til rette i sin egen lejlighed, arbejder på galleriet Lennart Frost og skriver på en ph.d.-ansøgning om samtidskunst. Hun undrer sig over, at man ustandseligt skal involvere sig med kunstværket, og hun undrer sig i det hele taget over, at folk hele tiden involverer sig med hinanden. Selv Rune er videre med en ny kvinde. De har fået en køkken-ø og en baby, og nu skal de giftes. Det kan Julie ikke se for sig. Hun er mere tilbøjelig til at knalde med en gift mand eller gå i dvale som den lotusblomst, hun ser i Landbohøjskolens Have.

"`En anden kvinde end mig´ har genrens selvironi, som vi kender den fra for eksempel `Bridget Jones‘ Dagbog´, men Braad byder på mere end selvironi og formår med sin stramme struktur og dynamikken mellem Julies privatliv og hendes forskningsprojekt at lave en mere moden genreopdatering. En opdatering, hvor det er kvinden selv og ikke drømmen om manden, der er central i fortællingen." - Berlingske, 4 stjerner Agnete Braad, f. 1976, er cand.mag. med speciale i kernefamiliens idéhistorie. Hun debuterede i 2012 med romanen "Som om hun bare lagde røret på og forsvandt" om sin mors, præsten Anne Braads sygdom og død.

Madalina er 17 år, da hun i 1942 forlader det krigshærgede Tyskland sammen med sin danske mand, Jens. Jens har malet et billede for hende af et Danmark, hvor der er masser af mad, glade søde mennesker, ingen nazister, tvang eller undertrykkelse. Men da den unge pige kommer til Danmark, hvor hun skal tage sig af Jens’ treårige søn, møder hun et land, hvor der ikke er megen hjælp at hente for en ung tysk pige, der ikke kan et ord dansk. Hun må selv finde ud af, hvordan man klarer sig i det nye samfund, der viser sig at være langt fra det paradis, Jens har beskrevet.

Nyhederne om tæppebombningerne af hjembyen Stettin, hvor hele hendes familie endnu befinder sig, rammer hende hårdt, og i takt med at krigen går sin gang og efterhånden lakker mod enden, bliver Madalina mere og mere splittet mellem sin tyske familie og sin danske.

"Overbevisende roman af Britta Helbek. Kursen må ligeledes være sat mod en ny roman. Og den skal være velkommen. Helbek skriver med autentisk virkende og atmosfæreladet realisme. Historien, der fortælles, er nærværende og befolket af personer, der har umiddelbarhedens liv i sig." – Claus Grymer, Kristeligt Dagblad Britta Elisabeth Helbek (f. 1950) er en dansk forfatter og socialrådgiver. Hun er født i Norge, men opvokset i Silkeborg. Britta Elisabeth Helbek debuterede som forfatter i 2010 med romanen "Billedskabt" og har siden udgivet flere bøger.

23. januar 1951 lægger hospitalsskibet Jutlandia fra kaj i København. Ombord er den unge Molly Dahl, som er en af de toogfyrre sygeplejersker, der er sluppet gennem nåleøjet og blevet antaget til tjeneste på skibet.

Med sig har Molly erfaringer fra operationsgangen på Odense Sygehus, hvor hun på dagen for Danmarks befrielse har taget imod døende og hårdt sårede skudofre. Men befrielsen har også givet Molly tunge, personlige oplevelser med i bagagen.

I Korea har elleveårige Yun mistet bogstavelig talt alt. Mens napalmflammerne æder hendes hjem, hendes familie og den landsby i Nordkorea, hvor hun er vokset op, flygter hun sammen med to andre børn mod syd, ind midt i slagmarkens ragnarok.

Både Molly og Yun lægger deres liv bag sig i håbet om at finde et nyt og bedre i Sydkorea. Men for begges vedkommende bliver rejsen lang og uforudsigelig.

I den sydkoreanske havneby Pusan flettes deres skæbner sammen. Men kan Molly redde Yun? Og hvem skal redde Molly? 

Da den unge og talentfulde Eleonora bliver gift, indleder hun en ørkenvandring ud i et ægteskab med en mand, som ved første øjekast virker tilforladelig og god, men som efterhånden svigter både hende og familien, da han bliver mere og mere sindssyg. Eleonora må derpå se sit hjem og sin familie gå til grunde som et offer for tidens ægteskabslovgivning, som ikke giver hende nogle rettigheder i den svære situation.

Med den indignation, som hun er så kendt for, beskriver Thit Jensen konflikten mellem billedet af det lykkelige, ideelle ægteskab og de ulykkelige ægteskaber, der faktisk leves i virkeligheden, og viser samtidig, hvilken konsekvens kvindens manglende myndighed indenfor ægteskabet har. Her lægger Thit Jensen sig virkelig ud med sin samtid og de normer og forventninger, som hersker!



Bogen er skrevet i tidens sprog og ud fra datidens retskrivning.

En poetisk roman om kvinders liv og vilkår i 1950’ernes Danmark.Om venskab, længsel og begær – og om hverdagens desperation og eufori.Valborg er tyndslidt af fattigdom og børnepasning. En tidlig morgen driver kælderlejlighedens fugt og børnenes gråd hende ud på gaden og gennem den jyske provinsby, hvor hun bor, med sin ene søn på armen og den anden i barnevognen. Hun ender på dørtærsklen til sin velstående svigerindes byhus, og da Johanne lukker op, rækker Valborg hende sit ældste barn og tager hjem igen med sit yngste. Johanne, der længe har kæmpet en forgæves kamp for at blive gravid, tager imod Valborgs etårige søn velvidende, at denne gang handler det om mere end bare et par timers pasning.Syv år senere møder vi de to kvinder igen – på en enkelt skæbnesvanger decemberdag – og undertrykte følelser og tanker vælder frem.Hver gang du trækker vejret, indånder du støvet fra vores knogler er et indfølt portræt af to forbundne kvindeskæbner i en tid, som både adskiller sig fra og har formet vores egen. Og det er en fortælling om de store dramaer og umulige drømme, der udspiller sig inden for hjemmets fire vægge – og i hverdagens almindelige bevægelser.