Søgeresultater: 6

Da Christoffer og Rita, begge psykisk handicappede, skal giftes, er der lagt op til en stor familiefest – på godt og ondt. Festen og familien er midtpunktet i fortællingen om dejlige minder og skeletter i skabet.

I "En stor dag" Anne Strandvad beskæftiger med det ømme punkt i den borgerlige pænhed og giver rørende portrætter af skæbner, der kunne have været vendt.

"Siden jeg var en lille pige, havde jeg elsket at vågne i sommerhuset; ligge og mærke dagen starte, lytte til min far, der tændte op i brændeovnen eller hentede brænde ude i skuret. Lyden af døren derude, der knirkede på en særlig måde, min mor, der lavede kaffe og altid nynnede gamle Beatles-sange. Ligge der på min skibsbriks og vente, til der blev kaldt. Men det hele var anderledes nu. Der var en nærmest gravlignende ro. Jeg ventede ikke på noget, jeg var bare mig selv. Om tre uger ville det være jul. Jeg var gravid, og Frank var her ikke. Der var kun stilheden og sommerhuset."



Ninna er gravid og alene. Hun er flygtet ud i sine forældres sommerhus. Ud i ensomheden, og væk fra de følelser, som hun har så svært ved at styre, og en omverden som hun igen og igen bliver offer for.

Den knap 40-årige kunsthistoriker Julie slikker sårene efter mange år med sin livsforskrækkede filosofkæreste Rune. Hun finder sig til rette i sin egen lejlighed, arbejder på galleriet Lennart Frost og skriver på en ph.d.-ansøgning om samtidskunst. Hun undrer sig over, at man ustandseligt skal involvere sig med kunstværket, og hun undrer sig i det hele taget over, at folk hele tiden involverer sig med hinanden. Selv Rune er videre med en ny kvinde. De har fået en køkken-ø og en baby, og nu skal de giftes. Det kan Julie ikke se for sig. Hun er mere tilbøjelig til at knalde med en gift mand eller gå i dvale som den lotusblomst, hun ser i Landbohøjskolens Have.

"`En anden kvinde end mig´ har genrens selvironi, som vi kender den fra for eksempel `Bridget Jones‘ Dagbog´, men Braad byder på mere end selvironi og formår med sin stramme struktur og dynamikken mellem Julies privatliv og hendes forskningsprojekt at lave en mere moden genreopdatering. En opdatering, hvor det er kvinden selv og ikke drømmen om manden, der er central i fortællingen." - Berlingske, 4 stjerner Agnete Braad, f. 1976, er cand.mag. med speciale i kernefamiliens idéhistorie. Hun debuterede i 2012 med romanen "Som om hun bare lagde røret på og forsvandt" om sin mors, præsten Anne Braads sygdom og død.

Alice Jorden lever på mange måder det perfekte liv. Hun er gift med en succesfuld advokat, har tre dejlige børn og nyder livet som fritidsmaler. Som kronen på værket flytter familien ind i drømmehuset i en charmerende, lille landsby, hvor alle kender alle. Da Alice en dag modtager en invitation til et middagsselskab med områdets spidser, glæder hun sig over udsigten til at stifte nye bekendtskaber. Men det skal hurtigt vise sig, at særligt et af bekendtskaberne tænder en ild i Alice, som hun aldrig før havde kendt...

Simon er lige begyndt på en karriere som politimand for at falde til ro, men er stadig temmelig rodløs, da en sag bringer ham ud i Islands barske natur for at skygge en kvinde, han er meget betaget af. Gudrun Grettisdottir er geolog og forsker i Magnusens teori: at det sydøstlige Island hviler på en ulmende lomme af lava og truer med at udslette dele af øen og indhylle hele kloden i gasser og askeskyer.

I "Magnusens teori" byder Anne Strandvad byder dog ikke kun på spænding i jagten på Gudrun, men også på en hovedperson i dyb selvransagelse.

Anne Strandvad (f. 1953) er en dansk roman- og børnebogsforfatter. Strandvad blev uddannet på Kunstakademiets Arkitektskole i 1977 og debuterede i 1980 med romanen "I hi". Siden har hun skrevet en række realistiske romaner om samfundsudviklingen, bl.a. "Efter festen" (1983) og "Hajen" (1992). I 1999 kom den psykologiske spændingsroman "Magnussens teori".

Et ægtepar tager sammen med teenagedatter, husven og hund af sted på en lang weekends køretur i regn og snesjap. Undervejs kommer karakterskildringer, indbyrdes forhold, kriser og drømme op til overfladen.
"De skrøbelige" blev oprindeligt skrevet på bestilling af Radioteatret, og blev sendt i 1960 som hørespil i Danmarks Radio, instrueret af Emmet Feigenberg. Senere blev stykket omskrevet til teater og opført på Det Kongelige Teater.

Peer Hultberg (1935-2007) var forfatter, dr. phil. i polsk sprog og litteratur og senere uddannet som jungiansk psykoanalytiker. Han har bl.a. skrevet romanen "Byen og verden", der er tildelt Kritikerprisen 1992 og Nordisk Råds Litteraturpris 1993. "De skrøbelige" er Peer Hulbergs debut som dramatiker.