Søgeresultater: 40

Årene er gået efter Katrines hede sommerflirt med Nikolaj, og den nu voksne Katrine er kommet videre. Hun har skabt en tryg tilværelse med mand og søn, og er blevet forfatter, men uden det helt store gennembrud. Det siges at tiden læger alle sår, men det passer ikke. Nikolaj har læst Katrines bog, og fortællingen om deres korte, men hæsblæsende erotiske forhold får ham til at beslutte at han vil vinde Katrine tilbage. Han vil give deres kærlighed en chance til, koste hvad det vil. Jonas elsker Katrine, og han vil gøre alt for at se hende lykkelig. Endda føre hende i armene på en anden mand. Katrine står i sit livs dilemma. Hvilke løgne er hendes tilværelse bygget på, og hvem skal betale prisen når fortiden pludselig trænger sig på?

Når hjertet er en elpisker er en hjertevarm og filmisk roman om fire forskellige mennesker i en trappeopgang, der rykker tæt sammen, da livet føles overvældende.

Halvvejs gennem 1. g. falder Pi om på gulvet midt i engelsktimen. Hun har længe følt sig utilpas og presset og må nu sygemeldes på ubestemt tid med angst. Hendes forældre er forstående og overbeviste om, at hun snart kommer tilbage igen, og gymnasievennerne sender søde beskeder med ønsker om god bedring.

Pi selv har svært ved at mærke noget som helst, men et møde med den udviklingshæmmede pige, Vicky, som bor oppe ovenpå, åbner op for nye måder at anskue livet på.

Pressen skriver: 

»Meget smuk og anbefalelsesværdig roman, som man ikke har lyst til at lægge fra sig. Det er en læseoplevelse, som bliver hos læseren længe efter at bogen er slut.«
- Sanne Mendel, Lektør

»Vedsø er kendt for sin stramme stil, sproglige finurligheder, glæde ved matematik og kærlige blik for sine medmennesker […] Romanen er let læst, og et rigtigt fint bud på en frilæsningsbog til dem, som sætter pris på en lavmælt realistisk ungdomsroman.«
- Christina Wung-Sung, Bausagerbooks

»Pi er jeg-fortælleren, og hendes egen undren og tvivl fremstilles fint. Ligeså er det godt beskrevet, hvordan præstationspresset umærkeligt opbygges uden at nogen har andet end gode hensigter; og hvor syret det egentligt er, at en ung pige går rundt og har angst, fordi der nærmest er et strukturelt pres, når hun i stedet kan gøre store ting for sine medmennesker i utallige andre sammenhænge.«
- Birte Strandby, Bogvægten

»Jeg bliver sgu glad af at læse Vedsøs bøger. De er så fulde af håb og tro på mennesket. De viser os vej i en verden hvor unge rammes af stress, angst og depression som aldrig før men de tynger os ikke. Nej, bøger som Når hjertet er en elpisker løfter os op […] læs den nu også for fortællingen, for følelsen og oplevelsen.«
- Katrine Pachniuk, Bibliotekat

»Først og fremmest viser Mette Vedsø endnu engang, at hun har fuldstændig styr på sit sprog. Man kan læne sig roligt tilbage og lade læseoplevelsen udfolde sig foran én. […] Sproget er som altid utrolig skarpt, fint og sårbart. Der gemmer sig en masse mellem linjerne, og flere af passagerne er en fornøjelse at læse gentagne gange. […] Når hjertet er en elpisker er en bog om presset fra omgivelserne, samfundets forventninger og at være i dyb krise. Uanset alder vil man kunne relatere til denne bog, og når det er Mette Vedsøs sprog, bliver det en enorm smuk læseoplevelse.«
8/10 - Bookeater

»Læseoplevelsen bliver løftet af alt det, der foregår mellem linjerne, og som på troværdig vis er med til at skabe et nuanceret billede af især hovedpersonen Pis indre liv og interaktion med de øvrige karakterer i romanen […] Når hjertet er en elpisker er en roman, der henvender sig til et bredt publikum. Den rørte mig fra start til slut og er en fortælling, der vil følge mig i en rum tid.«
***** - Mette Borch Nielsen, PædagogenDK

»Jeg har læst den her fuldstændig fantastiske lille historie - og nu anbefaler jeg den til dig! […] Selvom fortællingen tager udgangspunkt i et angstanfald, er den fyldt med varme, venskaber og forståelse på trods af forskellighed.«
- Børn Af Bøger

»Når hjertet er en elpisker er en hjertevarm og meget fin roman om helt særlige venskaber. En roman om at blive set og hørt af folk, man måske ikke regner med at blive set eller hørt af og til gengæld ikke at blive set af de nærmeste, der burde se og høre en.«
- Jane Andersen, Bogblogger

»Mette Vedsø har skrevet en ungdomsperle af de sjældne.«
- Britta Voergaard Poulsen, Litteratursiden

Jørn er 11 år gammel og bor med sin familie på en fredsommelig villavej i Brønshøj. Han føler sig efterhånden for stor til at lege med de gamle kammarater i spionklubben, og i takt med at han tager afstand fra barndomslandet, presser de voksnes mere alvorlige verden sig tættere på. I fjernsynet, der pludselig har fundet plads i 1950‘er-familiens pæne stue, lærer han om Ungarnskrisen. Efterfølgende møder han også krisen på nært hold i form af den ungarske flygtning Laszlo, og nu begynder Jørn at indse, at livet kan være helt anderledes end det, han kender fra den Københavnske forstad.

Hans Kragh-Jacobsen (f. 1945) er en dansk forfatter, skuespiller, dramatiker og instruktør. Han har blandt andet skrevet tv-serien "Bullerfnis" og medvirkede som skuespiller i filmatiseringen af Ole Lund Kirkegaards "Gummi-Tarzan". Derudover har Hans Kragh-Jacobsen skrevet en perlerække af bøger til både voksne og børn.

Den psykotiske morder Inge Renee Janné er sporløst forsvundet efter han kidnappede Andrea Triel, stak sin mormor ned og flygtede såret ud på havet, men politiet fortsætter menneskejagten til Janné findes, død eller levende. Roland Triel efterforsker et privat mysterium som længe har naget ham: en serie fotografier taget af hans afdøde hustru sammen med en ukendt mand. Havde Dorte Triel en affære eller er forklaringen en anden? Da en kvinde meldes brutalt myrdet i sit hjem, gør politiet en chokerende opdagelse. Roland Triels jakke og ID findes på gerningsstedet, og offeret er kvalt med efterforskningslederens slips, men før nogen kan stille spørgsmål, forsvinder også Triel sporløst.

Marion vokser op i Sæby i 1950’erne med en traditionelt tænkende far og en psykisk skrøbelig mor. Da Marion er omkring 13 år, begynder hun at få smag for cigaretter, alkohol, drenge og moderne musik – alt sammen ting, der står i kontrast til de værdier, hun er opdraget med.

Da den unge læge Aksel flytter til byen, opstår der et særligt forhold mellem de to, som ikke kan skjules for evigt. Relationen får alvorlige konsekvenser for Marion og ripper samtidig op i familiehemmeligheder, der strækker sig tilbage til hendes mødrene slægt på Island.

"Et sted som ingen ser" er en stærk roman om den svære ungdom, at blive voksen og at lære sig selv at kende. Den handler også om at vælge sine egne veje i stedet for at give efter for andres forventninger. Romanen kan læses af både voksne og unge. Marianne Gade, født 1945, er bibliotekar, anmelder, oversætter og foredragsholder. Hun har både skrevet børne- og ungdomsbøger, voksenbøger og genfortællinger af sagaer.

Ludmilla Ulitskajas roman om familien Kukótskij foregår i Sovjetunionen fra 1930‘erne og ca halvtreds år frem. Hovedpersonen Pavel Kukótskij bliver gynækolog og fødselslæge, selvom han betragtes som politisk ukorrekt med en "mistænkelig familiebaggrund". Hans klinik evakueres under 2. verdenskrig til en provinsby i Sibirien. Her møder han Jelena, de bliver gift og han adopterer hendes datter Tanja - romanens anden hovedperson. Hun går i faderens fodspor, men en række dyreforsøg får hende til at vende karrieren ryggen. I stedet bliver hun "dissident" og lever et jazz‘et liv som boheme. Hun får et barn.

I årene efter 1960‘erne hvor en normalisering syntes indenfor række-vidde, bliver Sovjetunionen i stedet mere og mere nedslidt, men Pavel har fået et barnebarn og, viser det sig, et livsmål

Ludmilla Ulitskayas roman handler i sit udgangspunkt meget om menneskers fysiske natur, om kærlighed og seksualitet, men også om følsomhed, ja overfølsomhed. Den er et studie i psykologisk indlevelse og demonstrerer en realisme, der ubesværet leder over i en mytisk og meget russisk universalisme. Romanen rækker derfor langt ud over det tids- og stedbundne udgangspunkt. Genteknoligi og medicin, videnskabens etik, krop og kosmos og de evige spørgsmål om menneskets natur, som romanen tematiserer, understreger dette. Det er engageret verdenslitteratur. Ljudmila Ulitskaja (f. 1943) er russisk forfatter født i en jødisk familie under evakueringen. Hun blev uddannet biolog og fik i 1967 arbejde på akademiinstituttet i Moskva som genetiker, hvorfra hun blev fyret, fordi hun var privatudgiver af illegal litteratur. I to år var hun litterær rådgiver for et jødisk musikteater, og siden da har hun levet som forfatter og publicist. Hendes romaner har ofte stærkt fokus på social status i sovjetisk kultur, kvinder og kønsroller og tolerance for religion og etnicitet.

I Kannibalens lov  følger vi en ung dansker, som efter sine forældres død beslutter sig for at rejse til Brasilien. Hans fars ungdomsven, forretningsmanden Viktor Holbrandt, er blevet en indflydelsesrig og magtfuld spiller i det brasilianske samfund, og fortælleren søger tjeneste i hans virksomhed SPARTA. Gradvis kommer fortælleren dybere og dybere ind bag facaden på militærdiktaturet, og da det endelig går op for ham, hvem det er, han selv arbejder for, må han træffe et skæbnesvangert valg.

Her var en mand er sidste bind i Clifton-krøniken. Jeffrey Archer afslutter den medrivende saga om familierne Cliftons og Barringtons turbulente liv.

Den verdensberømte forfatter Harry Clifton er i fuld gang med at skrive sit næste store værk, mens hans hustru, Emma, afslutter sine ti år som bestyrrelsesformand for Bristol Royal Infirmary. En uventet telefonopringning spænder imidlertid ben for dén plan. Sebastian Clifton og lady Virginia er meget imod deres vilje nødt til at opsøge gamle bekendte i fængslet. Giles Barrington er på vej ud af politik. Nye vinde blæser i England, og Giles må så småt indstille sig på et mere almindeligt familieliv sammen med sin østtyske kone Karin. Lady Virginia er til gengæld helt på vej ud af landet for at undslippe sine kreditorer, men så dør hertuginden af Hertford, og lady Virginia får en lys idé.

"Det var mørkt i det hvide værelse, da min far slog min farmor ihjel. Jeg var der. Carl var der også, men ham opdagede de aldrig. Alt var anderledes dengang. Det var før, min fars ting var begyndt at fylde så meget, at vi ikke længere kunne komme ind i stuen. Og før min mor var blevet så stor, at hun ikke længere kunne komme ud af soveværelset. Men det var efter, at de havde meldt mig død, så slap jeg for at komme i skole.

Pigen Liv vokser op på en lille isoleret ø med sine forældre. Hun sætter ingen spørgsmålstegn ved det liv, familien lever. Selvom faderen holder hende skjult i en gammel container, er hun aldrig i tvivl om, at han elsker hende. HARPIKS er en rå, mørk og kærlig fortælling om en familie på kanten. Om angsten for at miste, om mord og paranoia - og om utilsigtet ondskab.

HARPIKS er Ane Riels anden roman, den er solgt til flere lande og har modtaget både danske og internationale priser. Hun debuterede i 2013 med den prisbelønnede roman SLAGTEREN I LISELEJE.

Finalist til National Book Award 2018.

Lauren Groffs novellesamling, Florida, beskriver skyggesiden af solskinsstaten. Her hersker

det farlige, det uperfekte og det mørke - i naturen og ikke mindst: i relationer mellem mennesker.

I elleve fortættede noveller møder vi bl.a. to pigebørn ladt alene på en øde ø, et barnløst par, en ensom dreng - og ikke mindst: en stålsat, men desperat kvinde, fanget i ægte- og moderskabets kærligt snærende bånd.

Groff udfolder sine fortællinger om sorg, ondskab, ensomhed, familie og rendyrket raseri med

fintregistrerende præcision, indlevelse, humor og alvor.

Det skrev den internationale presse:

"Lauren Groff er en fantastisk historiefortæller." - New York Times

"Fremragende." - The Boston Globe

"Vidunderlig." - The Economist

"Årets absolut bedste novellesamling." - Vogue

Karl Ove Knausgård skriver fiktion i novellen Fuglene under himlen, der handler om en kvinde, der er flyttet tilbage til sit barndomshjem for at passe sin svagelige mor. Morens stemme er næsten forsvundet, benene kan ikke længere bære hende, men alligevel udgår der en voldsom kraft fra hende. En dag kommer kvindens datter uventet på besøg. Hun bærer på et mørke, og alt ændrer sig.

Teksten danner også udgangspunkt for forestillingen Venter, der handler om moderne Solveitg fra Peer Gynt. Den musikalske forestilling opføres to gang i maj 2019 i hhv. Bergen og København.

Tjenestepigen Cicerone bliver tvangsanbragt på kvindehjemmet på Sprogø, efter at hendes arbejdsgiver voldtager hende og gør hende gravid. Her føder hun sin datter, Marie Louise, som straks efter fødslen bliver anbragt på et børnehjem. Romanen følger Marie Louises svære opvækst, hendes higen efter kærlighed og håb om at gense sin mor. Vi får også indblik i, hvordan Cicerones liv udformer sig, da hun får lov at forlade hjemmet på Sprogø, og hun bliver gift med en mand, der selv har to børn.



Arven fra Sprogø er dog svær at slippe af med for både mor og datter, som begge har taget skade af de mange lidelser og den store uretfærdighed, de blev udsat for.



"Cicerones datter. Arven fra Sprogø" er anden del af fortællingen om Cicerone, der begyndte i bogen "Cicerone. En pige på Sprogø". Bøgerne kan læses i forlængelse af hinanden eller hver for sig. Andreas Pultz Nielsen (1953-2011) var en dansk forfatter, radiovært, musiker og kapelmester i folkemusikorkestret Dræsinebanden, som han havde sammen med sin kone, Inge-Marie Nielsen. Bandet har solgt over 800.000 albums og spillet koncerter i hele Danmark. Andreas P. Nielsen drev i mange år musik- og kulturcafeen Café Dræsinen på Ærø sammen med sin kone. Han udgav desuden en lang række bøger for både børn, unge og voksne.