Søgeresultater: 26

Den 8. april 1940. I det borgerlige apotekerhjem i Sølvgade i København mødes den 35-årige gifte Elizabeth og den ligeledes gifte jødiske indvandrer Frantz Wiedewart. For de to et magisk øjeblik, der kuldkastes af krigens år, men bliver bestemmende for deres senere livsforløb.

"De brune øjne, Arthur" er en stort anlagt fortælling om to familiers skæbne igennem 50 år. Om de korte øjeblikke, der rummer et helt liv i sig, og om tiden, der lever sit eget liv i menneskers indre. Om længsler og drømme, der måske, måske ikke, indfries, og om livet, der må gribes, før det er forbi. Og om de unge generationer, der bærer håbet i sig.

Romanen tager læseren med til København, Isle of Man, London, Wien, Budapest og Ravensbrück, hvor fortællingen spejler sig i Europas tumultariske historie i det 20. århundredes anden halvdel.

"Med en vidt dreven sensibilitet og iagttagelsesevne kan Hanne Richardt Beck skildre mennesket indefra, åbne følelserne, kroppens længsler og fange de usynlige vibrationer, der strømmer mellem mennesker."
- Henrik Wivel, Berlingske

"Det er virkelig velgørende at se en debutant tage så stor en udfordring op både med hensyn til tid, rum og personer. At hendes sprogtone samtidig er så personlig, gør kun romanen endnu mere løfterig."
- Rigmor Bækholm, Information

"Hanne Richardt Beck har styr på sine personer, og hendes debutroman er et spændende og fantastisk familiedrama fra det sidste halve århundredes København."
- Hans Andersen, Jyllands-Posten

Opbruddet i Østeuropa 1989-1990 danner den internationale baggrund for skildringen af de indbyrdes relationer mellem tre generationer af en københavnsk familie. Deres problemer med kærligheden og deres forhold til de politiske omvæltninger kommer under kærlig behandling i "Så gik det år".

Anna Ladegaard (1913-2000) er en dansk forfatter med et internationalt udsyn; Hun arbejdede med turisme i flere europæiske lande og blev senere ansat ved den danske ambassade i Stockholm. I 1953 flyttede hun til Rhodesia, men vendte tilbage til Danmark i 1960. Hendes internationale baggrund spiller en stor rolle for forfatterskabet, som består af både rejseartikler, noveller, kronikker og anmeldelser til dag- og ugeblade. Debutromanen Opbrud i oktober (1966) udspiller sig desuden i Rhodesia og er en psykologisk analyse af et ægteskabs opløsning. Ud over ægteskabsanalytisk indhold er Anna Ladegaards romaner kendetegnet ved en omhyggelig komposition og elementære spændingsmomenter. Synsvinklen er altid kvindens. Anna Ladegaard blev tildelt boghandlernes prestigefulde pris De Gyldne laurbær i 1973 for Egoisterne.

Decemberaftenen er orangerød. Endnu en påsat brand i Københavns Nordvestkvarter lyser vinterhimlen op. Det er tæt på jul. En kvinde findes brutalt myrdet i en park, og en ung, søvnløs kvinde føler sig forfulgt. Politiet er på bar bund.

Nana Storm, nyuddannet kriminolog, bliver viklet ind i nogle uopklarede mord, ’Englemordene’. Efterforsker Steen Wibe genåbner sagerne og forsøger at samle trådene.

Nettet strammes, da noget tyder på, at der er sammenhæng mellem ’Englemordene’, de påsatte brande, den myrdede kvinde og den formodede stalker. Løgne, fortrængninger og spor, der peger tilbage til en hotelbrand for to årtier siden, slører motiv og morder og besværliggør opklaringsarbejdet.


Englesøvn er andet bind i en serie på 3: Ole Lukøjes bror Englesøvn Den tavse tvilling Betina Hundebøll og Charlotte Thorhauge er tvillingesøstre. De er begge sygeplejersker og interesserer sig for børns og børnefamiliers sundhed og trivsel. Sammen har de udgivet en kogebog og flere sjove, men også seriøse bøger til børn og unge. Betina er desuden forfatter til en børnekrimitrilogi, som Charlotte har illustreret forsiderne til, og for nyligt har de udgivet den nervepirrende krimi "Ole Lukøjes bror", som bestemt ikke er for børn.

Det er sommeren 1944 og krigen hænger som en kvældende, tung dis over landet. Tyskerne er stadig mere og mere aggressive over for selv den mindste modstand. Den unge Adam Sejr sidder i Vestre Fængsel, anholdt af Gestapo for at have deltaget i ulovlige sabotager og udgivelsen af et illegalt blad. Midt i cellens tomrum begynder Adam at skrive dagbog. Papiret bliver fyldt ud af ord om tortur og isolation, men også om de små glimt af glæde som af og til sniger sig ind. Men lige meget hvor mange små smil Adam og hans medfanger kan nå at samle sammen, ændrer det ikke ved, at dødens time er nær. Mon Adam når at få skrevet alt det, han ikke kan få sagt?

Hans Jørgen Lembourn (1923-1997) var en dansk forfatter, journalist, cand. polit. og politiker. Hans Jørgen Lembourn debuterede som skønlitterærforfatter i 1950 med romanen "Sandhedens forbandelse". Inspiration til romanens handling fandt han i Den Græske Borgerkrig (1946-49), som han tidligere havde dækket i jobbet som journalist. Men Hans Jørgen Lembourn virkede ikke kun som forfatter og journalist. Han sad i en længere årrække i Folketinget for Det Konservative Folkeparti (1964-77), var formand for Dansk Forfatterforening (1971-81) og sad i Dansk Kunstråd (1978-87).

Hans Jørgen Lembourns forfatterskab består af fiktionsværker såvel som essays.

Et skuespil i fire akter fra 1900-tallets begyndelse om et kærlighedsforhold mellem den jødiske kvinde Esther og den kristne Jørgen Hemming, hvis familier ikke kan udstå hinanden.

"Indenfor Murene" er optaget i den danske kulturkanon. Henri Nathansen (1868-1944) fra en dansk forfatter, dramatiker og skuespiller med jødiskbaggrund. Han voksede op i et grosserhjem i København og tilbragte den første tid af sin ungdom med at studere jura. Henri Nathansen opgav imidlertid den juridiske vej for i stedet at forfølge et liv som skuespiller og forfatter. Henri Nathansen er især kendt for skuespillet "Indenfor Murene", som fik præmiere i 1912 på Det Kongelige Teater. Han instruerede selv stykket, og det blev en stor succes. Under den tyske besættelse af Danmark var Henri Nathansen tvunget til at flygte til Sverige i 1943. Han endte sine dage i Lund i 1944, hvor han begik selvmord. "Indenfor Murene" er sidenhen blevet indoptaget i den danske kulturkanon og bliver anset for at være en klassiker inden for dansk scenekunst og dramatik.

Efter katastrofen omkring farmors 80-års fødselsdag er Michael gået under jorden i København. Her har han buret sig inde i sin kvistlejlighed midt i byen og afbrudt såvel dørklokke som telefon. Han har ikke lyst til at være i forbindelse med nogen og tvivler også på, at nogen har lyst til at være i forbindelse med ham.

Hans eneste beskæftigelse er at sidde i vinduet med sin guitar og skrive sange, og det skal da også vise sig at blive vejen ud af isolationen. For da han en dag vover sig på gaden og tilfældigt kommer til at kigge i Den Blå Avis, falder hans blik som det første på en annonce fra et band, der søger en forsanger.

Herfra eksploderer Michaels isolerede tilværelse, og en ellers noget triviel hverdag forvandles til et hav af muligheder og tilbud. Nu skal der vælges og vrages, men Michael må hurtigt sande, at der er konsekvenser ved ethvert valg. For selv om drømmen om at blive musiker ser ud til at være gået i opfyldelse, er den danske musikbranche ikke det nemmeste sted at begå sig, og selv om man har talent, er det ikke sikkert, man har talent til at udnytte det.

I romanen "Hver dags billeder" skildrer Lotte Linck den totale magtesløshed, som overvælder den arbejdsløse taxachauffør Troels, der sammen med sin pilleslugende kone har en næsten voksen søn. Sønnen nægter at lade håbløsheden overmande ham, og i et forsøg på at undslippe den, beslutter han sig for at flytte hjemmefra for at realisere sine drømme. Den danske forfatter Lotte Linck (f. 1940) bevæger sig i mange forskellige genrer og har udgivet bøger for både børn og voksne. Linck fik sin litterære debut i 1984 med digtsamlingen "Vi kan roligt være bange" og udgav samme år børnebogen "Det er bare Rita". Igennem sin lange forfatterkarriere har Linck blandt andet udgivet novellesamlingen "To gange Hansen" (1955), den historiske roman "Tiden der revnede" (1997) og den socialrealistiske roman "Krages skygge" (1999).

Redaktør Jakob Ege og hans kone Bente holder en lang sommerferie både i Paris og i Skagen. Jakobs arbejde på et stort dagblad i København giver ham mange finurlige oplevelser. En fin, lille roman, der skildrer ægteskab og livet i København i 1920'erne.

Jesper Ewald (1893-1969) var en dansk forfatter og journalist. Han arbejdede som journalist på København, B.T., de Ferslewske Blade og Politiken, og skrev sommetider under sit pseudonym, Peberfuglen, som han også anvendte, når han skrev humoristiske radiostykker. Derudover virkede han som oversætter, forlagskonsulent og korrekturlæser. Hans forfatterskab omfatter romaner, fortællinger, rejsebøger, humoreske-samlinger og festskrifter.

Jørn er 11 år gammel og bor med sin familie på en fredsommelig villavej i Brønshøj. Han føler sig efterhånden for stor til at lege med de gamle kammarater i spionklubben, og i takt med at han tager afstand fra barndomslandet, presser de voksnes mere alvorlige verden sig tættere på. I fjernsynet, der pludselig har fundet plads i 1950‘er-familiens pæne stue, lærer han om Ungarnskrisen. Efterfølgende møder han også krisen på nært hold i form af den ungarske flygtning Laszlo, og nu begynder Jørn at indse, at livet kan være helt anderledes end det, han kender fra den Københavnske forstad.

Hans Kragh-Jacobsen (f. 1945) er en dansk forfatter, skuespiller, dramatiker og instruktør. Han har blandt andet skrevet tv-serien "Bullerfnis" og medvirkede som skuespiller i filmatiseringen af Ole Lund Kirkegaards "Gummi-Tarzan". Derudover har Hans Kragh-Jacobsen skrevet en perlerække af bøger til både voksne og børn.

Den 30. november 1967 krydsede den 17-årige Johanna Dufva Carlsdotter Øresund og gik fra borde med sine få ejendele i en bylt. Vel ankommet til København stod hun blandt de andre svenske indvandrere på Kvæsthusbroen og ventede spændt på, at der skulle komme én, som havde brug for en tjenestepige. Hun var ikke skåret over en helt almindelig læst, den stædige Johanna, som endte med at forsøge sig selv og sine tre børn i en tid, hvor enlige mødre måtte klare sig, som de bedst kunne. Tilmed fik også alle børnene en uddannelse, så også på dette punkt gjorde hun sig fri af den sociale arv, hun havde med sig fra det fattige Pjätteryd o Småland. Selvom Johanna blev i København, bevarede hun kontakten med sin far, hvis breve altid startede med sætningen "Min älskade Dotter…"

Ved hjælp af en god portion fantasi og sin 100-årige mors glimrende hukommelse har Hjørdis Varmer givet liv til sine tre stærke formødre: Johanna, Anna og Ågot, som har været modeller for romanens tre kvindelige hovedpersoner.

Hannah er i midten af trediverne og hun og kæresten Johan har i noget tid forsøgt at få et barn. De er ved at indse, at de nok har brug for hjælp, hvis det skal lykkes.

Der er i det hele taget ikke meget i livet der går, som Hannah havde forventet. Og da Mina i den røde jakke dukker op, bliver det hele kun mere forvirrende.

Marie Hougaard skriver med humor og ømhed om livet i midten af 30erne. Vi troede vi skulle er hendes debutroman og handler om familierelationer, om venskaber i forandring og om de forventninger, vi har til hinanden og til livet. Forventninger som kan være svære at indfri, når det hele ikke går, som man troede det skulle.

Med en københavnsk embedsfamilie i centrum følger "Kopisten" den unge retsskriver Charles Dehns tilværelse i årene 1836-1846 - igennem både professionelle såvel som personlige op- og nedture.

"Kopisten" er første bind i serien "De oprigtige", der består af tre bind.

Jørgen Mathiassen (f. 1933) er oprindeligt uddannet advokat, men har også fungeret inden for forfattergerningen både inden for faglitteratur og skønlitteratur. Han er primært kendt for sine krimier, men har også skrevet utallige bøger og artikler om sig fag (jura). Han blev tildelt Poe-Prisen for årets bedste kriminalroman i 1978 og 1987.