Søgeresultater: 24

En uhyggelig og aktuel arktisk thriller. NATO-piloterne Ylva Nordahl og John Evans er ude på en tilsyneladende umulig mission. De skal tværs over den iskolde russiske tundra til fods - med fjenden i hælene - for at komme til Norge og forhindre den ultimative katastrofe.

Mens forholdet mellem Rusland og NATO er på frysepunktet, afholder NATO sin største øvelse nogensinde i Finnmark. Ýlva og John havner i deres F-16-fly i en konfrontation med et russisk fly og bliver skudt ned. Det udløser en storpolitisk krise, og det eneste, der kan forhindre, at konflikten optrappes, er, at Ylva og John når tilbage til Norge og afslører, hvad der egentlig skete i luftrummet. Det bliver en kamp mod tiden, hvor både Ruslands præsident, chefen for NATO og den private militærindustri støder sammen. På sin flugt gennem den vilde og smukke, arktiske tundra opdager Ylva, at hverken John eller dem, hun stoler på, viser sig at være det, de udgiver sig for.

MAYDAY af den norske filmskaber og forfatter Grethe Bøe er første bog i serien med den halvt samiske, halvt norske jagerpilot Ylva Nordahl, som bærer på en hemmelighed, der gør hende til en frygtløs forkæmper for sandheden. Grethe Bøe står bag en lang række prisbelønnede internationale film og tv-serier. MAYDAY er hendes debutroman.

Sara, datter af jordemoderen i Ålesund, gifter sig i 1863 med Jacob, som kommer fra en velstillet familie, og sammen drager de til Trondhjem, hvor Jacob skal åbne købmandsforretning. Vi følger parret gennem de næste halvtreds år gennem gode og dårlige tider. Sara er en meget selvstændig kvinde, men hun står, hvor kvinden på den tid stod – bag sin mand.

Toril Brekke (f. 1949) er en norsk forfatter, oversætter og litteraturkritiker, som især er kendt for sine historiske romaner. Hun er uddannet typograf, debuterede som forfatter i 1976, og har siden 1982 kunnet leve af at skrive. I begyndelsen af 1970‘erne var hun medlem af Arbeidernes kommunistparti, men hun har siden opgivet kommunismen. Brekke har modtaget flere priser for sine bøger, hun har været leder af Den Norske Forfatterforening og juryformand for Riksmålsforbundets litteraturpris. Toril Brekkes to samhørende historiske romaner "Sara" og "Brosten" skildrer et par kvindeskæbner i et mandsdomineret samfund i 1800-tallets Norge.

Året er 1890 og Dina Grønelv skal begraves. I den fyldte kirke stiller hendes barnebarn Karna sig op over for meningheden og beretter om det, der lå hendes bedstemor på sinde, lige inden hun døde: De to mænd hun slog ihjel. Efter Karna har tilstået Dinas synder, holder Karna op med at tale og lukker verden ude.

Hverken hendes far Benjamin eller hendes stedmor Anna kan trænge igennem til hende, og hendes tavshed kommer til at fylde alt i deres liv. Anna må leve med, at Benjamin stadig har følelser for sin ungdomskæreste Hanna, og Anna har svært ved at tilgive ham. Da Karna forsøger at begå selvmord, træffer Anna en beslutning: Hun vil tage Karna med sig til sin fødeby København og lade hende indlægge på et sindssygehospital.

På den måde lægger Anna afstand til Benjamin. Tiden sammen med Karna giver hende mulighed for at overveje, hvad hun skal stille op med sit liv; overvejelser, der bliver vanskeliggjort, da hun i København møder Joakim, den unge læge, der behandler Karna.

Den som ser er en roman om skyld, genforening og tilgivelse samt fortsættelsen på historien om Dina Grønelv og hendes efterkommere. Historien om den karismatiske kvinde Dina har siden udgivelsen af Dinas bog i 1989 fascineret adskillige generationer af læsere. Læs også Dinas bog, Lykkens søn og Karnas arv.

Karl Ove flytter til Bergen for at gå på Skrivekunstakademiet. Det bliver en gedigen skuffelse; han vil så meget, forstår så lidt og lykkes ikke med noget af det, han laver. Med et tilsyneladende fuldstændig uforståeligt gåpåmod fortsætter han med at skrive og læse. Flere af de mennesker, han kender og omgås, får deres manuskripter antaget på forlag og debuterer som forfattere. Karl Ove begynder at tænke, at han selv kan blive en habil litteraturskribent, men næppe nogensinde kunstner. Men skrivningen ændrer sig, og forholdet til verden omkring ham ændrer sig også.

MIN KAMP 5 er en roman om nye, stærke venskaber og om et alvorligt kærlighedsforhold, lige indtil romanen igen når frem til det eksistentielle omdrejningspunkt, som måske er den afgørende drivkraft for seksbindsværket: Faren dør, Karl Ove debuterer som forfatter, og alt bryder sammen.

I det anmelderroste selvbiografiske romanværk MIN KAMP beskriver forfatteren Karl Ove Knausgård i seks bind sin kamp for at komme overens med livet, sig selv, sine litterære ambitioner og de mennesker, han har omkring sig. Værket har vakt stor opmærksomhed i hjemlandet og har udløst en debat om, hvor tæt på man kan gå i beskrivelsen af hverdagen og de mennesker, der befolker den.

"Både bind 5 og 6 af ‘Min kamp’ giver alle andre selvbiografiske romaner baghjul."
- Politiken

"Karl Ove Knausgaard har præsteret noget helt unikt med sit store romanværk ‘Min kampø. Og jeg må tilslutte mig koret: Jeg elsker Karl Ove!"
- Litteratursiden (om bind V)

MIN KAMP III, bog tre, er en roman om barndom.

En familie på fire, mor, far og to drenge flytter til et hus i et nybygget villakvarter på Sørlandet. Det er i starten af 1970’erne, børnene er små, forældrene er unge og fremtiden ligger åben for dem. Men på et eller andet tidspunkt begynder den at lukke sig, og tingene ændrer karakter. Hvem eller hvad er det, der ændrer sig?

MIN KAMP, bog tre, beskriver verden set med barnet Karl Oves øjne. Børn og voksne lever side om side, men mødes aldrig rigtigt. Venskaber, piger, skolens forunderlige univers og de pludselige og umotiverede stemningsskift i familien observeres og sanses i forsøget på at nå til en forståelse af verden og det, der ligger bag.

Pressen skrev om bog et og bog to:
"Knausgårds roman er ren læsefryd..." - Politiken
"Ingen andre steder i nyere nordisk litteratur er den moderne mand så kompromisløst og præcist beskrevet som her. På samme tid et klynkende og kuet bløddyr og en knoklende selvcentreret fantast. Fremragende simpelthen!" - Ekstra Bladet

"Denne gang lader Knausgård det gå ud over konen, svigermoren, svenskeren og selvfølgelig sig selv. Det er mesterligt gjort, måden han ofrer alt på." - Weekendavisen

"Mesterligt."
- Lillian Munk Rösing, Information

Sara Susanne, Elida og Hjørdis – er hhv. Herbjørg Wassmos oldemor, mormor og mor. Hundrede år er romanen om de tre generationers liv gennem hundrede år. Det er fortællingen om deres skæbner, de mænd de ville have og aldrig fik - eller de mænd de fik og levede med på godt og ondt. Og selvfølgelig er det historierne om deres børn. Det er også historien om en lille pige, som stikker af for at gemme sig for ham, den truende mandeskikkelse, der forpester hendes barndom. Hun har en gul blyant, som hun spidser med en kniv. Den bruger hun til at skrive - og det bliver hendes overlevelse at kunne skrive historier. Denne pige er født i 1942, nøjagtig hundrede år efter oldemoren, den stærke Sara Susanne, som stod model for englen på altertavlen, der i dag befinder sig i Lofotkatedralen.

Herbjørg Wassmos roman Hundrede år er en storslået beretning om sin slægts kvinder og deres skæbner, som de formede sig i det norske landskab op gennem de seneste hundrede år; en stærk beretning om hårdt arbejde, store afsavn, kærligheden og børnene, om friheden og om længslen efter noget andet.

"Herbjørg Wassmo er en medrivende fortæller."
- Kristeligt Dagblad

"Herbjørg Wassmo fortæller usentimentalt og smukt om sine formødre i en fremragende slægtsroman."
- Berlingske

"Ny Wassmo-roman brænder sig ind i sindet"
- Politiken

Seksten og et halvt år, så gammel er Eilert Knutsen, da han midt i 1890‘erne går om bord på dampskibet s/s Juno i Kristiansund med kurs mod det forjættede land, Amerika. På kajen står hans far, Høstkarlen Nesje, med tårer i øjnene.

– Du skal se, han kommer hjem igen, når han har tjent nogle penge, siger faderens bekendte hjemme i Molde.

Seks uger senere banker Eilert på døren hos tante Gjertine i Day County i Syd-Dakota.

Eilert er en smuk ung mand, meget høj, stærk i troen og med et betydeligt kvindetække.

Men han er bange for det med kvinderne, og da han langt om længe falder for den smukke Rosa Edelblad og investerer al sin lidenskab – og sine fremtidshåb - er frygten for at blive bundet der stadigvæk. For hvad er mon Guds plan med ham...?



Efter tolv år som løsarbejder bryder han op fra Midtvesten og tager til Canada – som 50.000 andre danskere og nordmænd – og tager land ved Eidsvold på Alberta-prærien. Der finder han Martha, som han gifter sig med.

Hjemme i Molde går tiden, og Nesje er bekymret for, om han mon får sønnen at se igen.

"Din bror på prærien" er en slægtsroman, men også en autentisk western om håb, længsler og hårdt arbejde, sanseligt og poetisk fortalt som Hoems første roman om sin slægts historie "Høstkarl i himlen". Edvard Hoem født 1949 i Fræna ved Molde. Han bor i dag i Oslo. Prisbelønnet norsk forfatter, der fire gange var nomineret til Nordisk Råds litteraturpris. Han har skrevet i alle genrer, lyrik, en kæmpe-biografi om den norske nationalskjald Bjørnstjerne Bjørnson, Shakespeare-gendigtninger og en lang række romaner. Romanserien om hans familie, hvor "Høstkarl i himlen" er den første og "Din bror på prærien" den anden, er blevet modtaget med begejstring, både af anmelderne og af læserne. Serien tåler let sammenligning med Vilhelm Mobergs "Udvandrerne", men også med Laura Ingalls Wilders "Det lille hus på Prærien" Titlen på næste bind er "Lande ingen har set".

Rut og Gorm bliver begge født i 1943 og mødes første gang som 9-årige. De føler straks en ganske særlig samhørighed, men de skilles uden at vide noget om hinanden.

Rut vokser op som datter af en prædikant, og hendes barndom er præget af en rigid og undertrykkende livsholdning. Som voksen flytter hun til udlandet og bliver en berømt kunstmaler.

Gorm er søn af en succesfuld forretningsmand, og hele hans liv er rettet ind mod karrieren. Ved faderens død overtager han både firmaet og elskerinden.

Igennem årene mødes de to igen og igen tilfældigt, men hver gang er omstændighederne imod dem, og de må følge hver deres vej. Deres sidste møde, det syvende, bliver skæbnesvangert.

"... En storslået og vild romantisk historie ... det er fabelagtig kærlighedsskildring om sød musik, der måske bruser ved det syvende møde! Som en rigtig symfoni efter en årelang ouverture ..."- B.T



"... endnu en væsentlig tilføjelse til et i forvejen fornemt forfatterskab."

- Kristeligt Dagblad



"Herbjørg Wassmo har skrevet en klassisk skåret udviklingsroman, der ender i kærlighed. Det syvende møde er en rørende lavmælt, stor roman. En læseoplevelse af dem man forsvinder fuldstændigt i."- Børsen



"Hvert ord er som ladet. Der slår gnister op fra teksten ... Bogen måtte gerne have været dobbelt så lang."- Jyllands-Posten Herbjørg Wassmo (f. 1942) er født i Vesterålen i Norge og debuterede i 1976 med digtsamlingen "Vingeslag". Hun har bl.a. fået Kritikerprisen, Amalie Skram-prisen og Nordisk Råds Litteraturpris.

Brødrene Eilert og Anton Edvard sender breve til hinanden over Atlanten et par gange om året. De arbejder begge hårdt for at blive gældfrie. I Europa raser Første Verdenskrig, og millioner dør i skyttegravene på Vestfronten.
I Romsdal kæmper Anton Edvard energisk på sin gård, som er for lille til at dække hans udgifter. Om vinteren tager han derfor på fiskeri i Bjørnsund, hvilket i mange år giver ham en god fortjeneste. På Alberta-prærien bliver Eilert tvunget til at opdyrke et stadig større område for at kunne overleve de prisfald på korn, der sætter ind ved krigens slutning. Efter at have overvundet modgangen bliver hans store familie imidlertid ramt af en ulykke, der vender op og ned på alting.
"Landet ingen har set" er tredje roman i Edvard Hoems store krønike om Knut Hansen Nesje og hans slægt. Fortællingen om de eventyrlystne mennesker, som rejste over Atlanten for at bygge et nyt samfund, sættes i Hoems romaner med stor effekt op over for fortællingen om de mennesker, som valgte at blive hjemme for at skabe fremgang og bedre tider.

"Edvard Hoems slægtshistorie er moderne verdenshistorie, og den fortsætter. Når Hoem skriver om sine romdalske forfædre og deres menneskelige længsler efter et land at leve i, skriver han også om dagens migranter. Også heri findes der en digterisk sandhed." – Klassekampen

"Hoem skriver smukt og tidsnært. Han udforsker skæbnerne gennem kirkebøger, breve, anekdoter og gennem historien – og en stor portion ren fiktion." – Cathrine Krøger, Dagbladet

"Norsk samtidslitteratur er fuld af stillesiddende, skærmafhængige og introverte figurer, som ikke ved, hvad der er op og ned på en høtyv. Hoem skildrer livfuldt og godt." – Aftenposten Edvard Hoem (f. 1949) er en prisvindende norsk forfatter. Han slog igennem med romanen "Kjærleikens ferjreiser" da han var kun 25 år gammel og har siden skrevet talrige romaner, digtsamlinger og skuespil. I 1997 var han med til oprette Det Norske Shakespeareselskab og har i mange år beskæftiget sig med oversættelse af Shakespeares klassiske værker til nynorsk.

"Disse øjeblikke" er en roman om en kvindes liv, fra hun er helt ung, til hun er en etableret forfatter. Herbjørg Wassmo genskaber en række vigtige øjeblikke fra sit eget liv: en opvækst med overgreb, oplevelsen af at blive mor i en ung alder, en krævende uddannelse og et ulykkeligt ægteskab.

"Disse øjeblikke" tegner et portræt af en kvinde, der må kæmpe sig frem i en tid, hvor kvinder lever en tilbagetrukket tilværelse. Hendes trang til at skrive og skabe er stærk, og hun må bryde forankrede tabuer for at blive i stand til at forfølge sine drømme.

De norske anmeldere skrev:

"Velskrevet, veldreid, hensynsløst ærlig.(...) Replikkene synger, menneskene i små intense scener driver framstillingen."
- VG

"Følsomheten er ikke noe ytre som forfatteren trer ned over seg selv og skriften, men en motor eller indre kraft som hever setningene opp fra en gjennomtenkt til en gjennomfølt sfære. Disse setningene har ikke gått gjennom Wassmos hode før de kom ned på papiret; de har gått gjennom hele kroppen.(...) Wassmo foreleser ikke. Livet blir ikke vurdert og forklart. Det blir fortalt. Det er Wassmos diktergave."
- Atle Christensen, Aftenposten

Rut og Gorm. Hun er anerkendt kunstner fra små kår på en ø uden for kysten af Nord-Norge, han er købmandssøn fra samme område.

De er født ind i hver sin socialklasse med forskellige muligheder og begrænsninger. Fra deres første, tilfældige møde som børn har de haft en plads i hinandens bevidsthed. Men først som voksne, med forliste ægteskaber og nye begyndelser bag sig, mødes de for alvor. Mit menneske er historien om disse to mennesker, om Ruts forhold til malerkunst og anerkendelse, om Gorms søgen efter et liv med et større indhold. Trangen de begge har efter at leve i noget, som føles rigtigt og ægte, står i kontrast til de nordnorske livsvilkår. I denne roman udforsker Wassmo igen nogle af de temaer, som har præget forfatterskabet: det afgørende oprør mod de vilkår livet byder dig, og de omkostninger dette oprør har for den enkelte og omgivelserne. Men først og fremmest handler det om det brændende behov vor at møde det menneske i livet, som du kan kalde dit.

.

Det tredje rige er den selvstændige efterfølger til Morgenstjernen og Ulvene fra evighedens skov. Nitten år gamle Line forelsker sig i Valdemar, frontfigur i det myteomspundne band Domen, og trækkes ind i en hemmelig, fascinerende og skræmmende verden. Politimanden Geir efterforsker et makabert trippeldrab, men den teori han til sidst danner sig, kan han ikke fortælle nogen om. Kunstneren Tove laver billeder inspireret af eventyrernes understrømme af seksualitet og død. En dag hører hun en stemme, som taler til hende, som vil hende noget. Bedemanden Syvert bliver urolig, da der ikke rapporteres om nye døde. Noget er i bevægelse i verden, det er, som om den er hjemsøgt - men af hvad og hvorfor?