Søgeresultater: 61

"Constance" er historien om en ung kvinde, som lever i et lille sjællandsk sogn i 1830'erne. Et sogn, befolket med skæve eksistenser og sære personager, men også med mennesker med hjertevarme og næstekærlighed.

I romanen følger vi Constance og hendes liv og skæbne i det 19. århundredes bondesamfund.

Karen Aabye (1904-1982) var en dansk forfatter og journalist. Karen Aaby debuterede i 1939 med romanen "Der er langt til Paris". Sidenhen udgav hun en lang række bøger, hvoraf Martine-serien (1950-54) er en af de mest kendte.

Karen Aaby var en torn i øjet på den tyske værnemagt under 2. verdenskrig, og Gestapo endte med at sprænge hendes hus 'Kissum bakke' i luften. Heldigvis var ingen hjemme og huset blev genopbygget efter krigen. I 1946 skildrede Karen Aabye flere danske skæbner, der flygtede til Sverige i løbet af krigen.

DRØMME PÅ JORDEN er en eventyrlig og magisk fortælling, der maler et billede af Island i første halvdel af det 20. århundrede.

Fattigdom og sult hærger landet, og mange børn bliver anbragt uden for hjemmet. Det er også tilfældet hos hovedpersonerne i romanen. Hver især må de kæmpe for at overleve og finde deres plads i livet. DRØMME PÅ JORDEN er en selvstændig fortsættelse af FODSPOR PÅ HIMLEN og blev nomineret til Islands litteraturpris i år 2000
Einar Már Guðmundsson (f. 1954) er en islandsk forfatter. Hans bog Universets Engle, der er tilegnet hans afdøde bror, vandt Nordisk Råds litteraturpris i 1995.

På begge sider af Flensborg Fjord er storbyudviklingen i fuld gang, og velfærdssamfundet blomstrer. Del af drivkraften bag er flere generationer af familien Sunesen-Schleswiger. Men det bliver tydeligt, hvor store veksler de nye strukturer og samfundsværdier trækker på individet – og dermed også familien.

"Handelsmanden"er tredje del af Willy-August Linnemanns store slægtskrøniken om grænselandet, moderniteten og familien Sunesen-Schleswiger.

Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.

Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for Døden må have en årsag. Fra 1968 til 1974 skrev Willy-August Linnemann Sunesen-Schleswiger-serie, en familiekrøniken om en højt begavet søskendeflok i det moderne grænseland mellem Danmark og Tyskland.

På begge sider af Flensborg Fjord er storbyudviklingen i fuld gang, og velfærdssamfundet blomstrer. Del af drivkraften bag er flere generationer af familien Sunesen-Schleswiger. Men det bliver tydeligt, hvor store veksler de nye strukturer og samfundsværdier trækker på individet – og dermed også familien.

"Helbrederen" er fjerde del af Willy-August Linnemanns store slægtskrøniken om grænselandet, moderniteten og familien Sunesen-Schleswiger.

Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.

Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for Døden må have en årsag. Fra 1968 til 1974 skrev Willy-August Linnemann Sunesen-Schleswiger-serie, en familiekrøniken om en højt begavet søskendeflok i det moderne grænseland mellem Danmark og Tyskland.

Uglegården har altid i været i slægten Fanes eje, men da Poul Fane dør, opstår der for første gang stridigheder i familien. For hvem skal arve gården? Dines og Jørgen ligner deres far både af udseende og af sind, mens Jesper har arvet sin mors mørke hår og tunge sind. Jesper, den ældste, giver afkald på gården og flytter ind i købmandsgården Fanegård. Den yngste søn, Dines, arver Uglegården, og Jørgen rejser i vrede til Amerika. Men striden bliver bilagt, da Dines ligger for døden, og det store bankkrak truer hele slægten. Nu må de tre fætre; krøblingen Martin fra Fanegården, den unge Jørgen fra Uglegården og Claus fra Amerika, arbejde sammen for at redde slægten fra ruin. Men kærligheden spiller dem et puds, og pludseligt bryder striden ud igen... Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen Humoresker – Fyensk Humør, der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som Flintesønnerne, Der brænder en ild og De røde heste blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maes, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

Mange år er gået siden Jakob Ørli vandt Strandmøllen og Hannes kærlighed, og de har fået to børn; sønnen Vesti, en kvik, ung mand, der har været i lære i København og netop er vendt hjem, og datteren Ulla med det kærlige sind. Men gammelt nag forsvinder ikke sådan lige af sig selv, så da Ludvig Heje kommer i besiddelse af beviser på, at Strandmøllen har været involveret i smuglerier på kysten, er han ikke sen til at anklage Jakob. Vesti, der er sin fars stolthed, har også sit at tænke på. For han ønsker ikke at gå i sin fars fodspor, men drømmer i stedet om at blive en berømt digter. Dette sætter Jakob sig dog strengt imod, og Vesti må gå meget igennem, før det lykkes ham at nå sit mål.

Efter ni år i Amerika vender Jakob Ørli hjem til den lille søstad, han voksede op i. I mange år har han været forbitret på familien Holst, der tvang ham til at rejse, men da han opdager, at familien er ruineret økonomisk, kan han ikke lade være med at ynke dem. Også for hans ungdomskærlighed, Hanne Junge fra Strandmøllen, er det gået dårligt. Hendes far er død, og det ærgerrige par, Mette og Ludvig Heje, truer nu med at overtage godset. De hævder, at Hannes far, før sin død, havde dræbt Mettes bror, Jens, og stjålet en stor sum penge fra dem. Jakob må nu hjælpe Mette med at afsløre den virkelige forbryder og opklare, hvad der egentlig skete den nat, Jens blev dræbt.

I FODSPOR PÅ HIMLEN fortælles den glemte historie om Islands fattige landbefolkning i det 20. århundrede. Romanen følger en islandsk slægt igennem tre generationer frem til 1930’erne. Gennem de individuelle skæbner berettes om Islands forvandling fra bonde- og fiskersamfund til industrisamfund. Romanen blev nomineret til Islands litteraturpris i 1997.
Einar Már Guðmundsson (f. 1954) er en islandsk forfatter. Hans bog Universets Engle, der er tilegnet hans afdøde bror, vandt Nordisk Råds litteraturpris i 1995.

Med udgangspunkt i København i midten af 1800-tallet, følger "Da dage blev til år" en embedsfamilies tilværelse i medgang og modgang, igennem politisk og social bølgegang og personlige op- og nedture.

"Da dage blev til år" er anden del af trilogien "De oprigtige", der består af tre bind.

Jørgen Mathiassen (f. 1933) er oprindeligt uddannet advokat, men har også fungeret inden for forfattergerningen både inden for faglitteratur og skønlitteratur. Han er primært kendt for sine krimier, men har også skrevet utallige bøger og artikler om sit fag (jura). Han blev tildelt Poe-Prisen for årets bedste kriminalroman i 1978 og 1987.

Gennem to højst forskellige familiers skæbner skildrer "To familier" 1970'ernes sociale, politiske og kulturelle brydninger. Et litterært tidsbillede af en vigtig periode i Danmarks historie.

Vilhelm Topsøe, født 1944, dommerfuldmægtig og forfatter. Han udgav den politiske biografi "Poul Sørensen og dansk politik 1960-70" i 1972 og fik skønlitterær debut året efter med romanen "Dømt". Han var medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Det Konservative Folkeparti 1986-87 og debuterede i disse år også som dramatiker. Derudover var han kronikredaktør og lederskribent ved Berlingske Tidende i 1987-88, senere blev han også tilknyttet Weekendavisen og B.T.

INGEN KAN HOLDE PÅ EN HEMMELIGHED TIL EVIG TID.
London, 1945. Englands befolkning holder vejret, mens Overhuset voterer om det er Harry eller Giles, der er den retmæssige arving til Barrington Shipping Line.

Harry vender tilbage til Amerika for at promovere sin nyeste roman, mens Emma leder efter en lille forsvunden pige, hvis sande identitet for alt i verden skal holdes hemmelig.
Parlamentsvalget står for døren, og Giles skal forsvare sit sæde i Underhuset men bliver chokeret, da han opdager, hvem modkandidaten er, og i sidste ende bliver det Sebastian Clifton, der må afgøre sin onkels skæbne.

En velbevaret hemmelighed er tredje bind i Clifton-krøniken, en episk fortælling om magt, forræderi og familiebånd.
"Førsteklasses håndværk." – Weekendavisen om Clifton-krøniken

Olivia Grayson er en succesfuld forretningskvinde, som har kæmpet hårdt for at få sit møbel- og indretningsimperium op at køre. Hun har ofret meget for firmaets skyld og har ikke været en stor del af sine børns hverdag, da de var små.

For at kompensere for sit meget fravær i familien planlægger Olivia hvert år en ferie for alle, og denne sommer har hun arrangeret en drømmetur til Middelhavet om bord på en luksusyacht. Hendes yngste datter Cassie, som er musikproducer bosiddende i London, takker nej som alle de øvrige år. Den ældste datter Liz er aldrig trådt ud af sin mors skygge og forsøger at indfri sin drøm om at blive forfatter. Begge Olivias sønner, John og Philip, arbejder i firmaet, selv om begges hustruer ville ønske, de ikke gjorde. Med den franske riviera som smuk baggrund burde det blive årtiets bedste ferie, når Olivia samler børn, svigerbørn og børnebørn, men snart er luften fuld af bebrejdelser og misforståelser, inden alle kan rejse hjem derfra klogere på dem selv og deres nærmeste.