Søgeresultater: 132

Danske hverdagsmennesker befolker de korte noveller. Alle kommer ud for handlinger, der i stort eller småt bliver afgørende for deres fremtid. Og de kan ikke forhindre det.

"Vibeke Marx kan koge en hel sydstatsroman med tunge skæbner og nedgravede lig bag ved det gamle maskinhus ned til tre sider, og hun kan løfte en dansk adoptionshistorie til græsk tragedie på samme korte stræk. ET GODT BEN OG ANDRE NOVELLER er stimulerende eksempler fra en dreven litterær spiller i det dybe danske."
- Politiken

"Marx skærer den lidt betændte moderne realistiske novelle med dens uudholdeligt kække psykologi og miljøbeskrivelse og dialog ned til sokkeholderne, hvor der så bare står en glinsende sort tremmegrisling med krølle på halen og stirrer på en med røde øjne."
- Weekendavisen

"Hun evner som få at give stemmer til mennesker, som livet ikke er let for og gør det overbevisende og kraftfuldt, så medynk næsten er en hån."
- Holbæk Amts Venstreblad

Medlemmerne af familien Falk ser ikke meget til hinanden. Sønnerne kontakter sjældent deres far, da de blev fornærmede over, at han giftede sig kvinden Irene efter deres mors død.

De to brødre undgår dog også hinanden, da den ene ikke bryder sig om den andens hustru.

Til trods for sønnernes principielle modvilje mod Irene Falk, skal det snart vise sig, at netop hun bliver limen, som får familien til at blive hel igen.

Marcus Lauesen (1907-75) var en dansk forfatter og digter. Marcus Lauesen voksede op på Aabenraa-egnen i Sønderjylland inden genforeningen. Den sønderjyske identitet er et genkommende tema i Marcus Lauesens forfatterskab.

To modsætningsfyldte verdener kolliderer i Barbara Gress‘ erindringsroman om sin egen opvækst i 60‘erne. På den ene side er der det intellektuelle, kunstneriske barndomshjem, som ofte danner rammen om kortere og længerevarende besøg af farverige og livseksperimenterede kunstnere, forfattere, kvindesagsforkæmpere, videnskabsfolk og des lige. På den anden side er det det lokale miljø, dér mellem Sydsjællands grønne bakker, hvor der ses mere end skævt til dette rend af kunstneriske typer, der opfattes som mere eller mindre vanvittige. Midt i det hele står pigen Barbara, der som en stifinder må finde sin egen vej imellem de forskellige verdener.

Per Ring Hansen dropper lærerjobbet for i stedet at udnytte sit talent som parodist til fulde. Hans glansøjeblik er muligvis, da han til Land og Folk-festival i Fælledparken udgiver sig for at være Uffe Ellemann, men "Ulvesmil" byder på et væld af andre mere eller mindre utrolige anekdoter fra parodistens liv.

Danmarks politiske historie passerer revy igennem romanen, lige fra da Poul Nyrup vælter Sven Auken, til da Pia Kjærsgaard bryder ud af Fremskridtpartiet, for slet ikke at tale om de Konservatives indre stridigheder efter et vist sammenstød med en betonklods. Midt i det hele vinder Danmark EM i fodbold i 1992, hvilket naturligvis ikke går Pers næse forbi – og det er der i det hele taget ikke meget, der gør i løbet af historiens 36 år, som både minder læseren om store begivenheder i Danmarks historie, men som også overrasker undervejs – for hvad er det lige for en ulv, der smiler sit ulvesmil?

Den danske forfatter Peter Dürrfeld (f. 1942) er uddannet lærer og underviste i en lang årrække på N. Zahles Gymnasieskole i København. Peter Dürrfeld debuterede som forfatter i 1976 med romanen "Kandidaten", og siden er det blevet til en perlerække af romaner og novellesamlinger. Ved siden af sit forfattervirke interesserer Peter Dürrfeld sig i høj grad for skak og musik, hvilket han har udgivet et utal af bøger og artikler om, blandt andet for Kristeligt Dagblad og Information.

Der sker overnaturlige ting i bedstemors hus. Det mener i hvert fald den tiårige Lisa, mens bedstemoderen mener, at det blot er et udslag af den lille piges rige fantasi.

Lisas mor er død. Pigen bor hos sin moster og onkel og besøger dagligt sin bedstemor. Men mystikken bliver voldsommere og mere truende. Mærkelige mennesker og dæmoniske fugle dukker op. Samtidig hører Lisa både hjemme og rundt om i landsbyen brudstykker af en historie, der vender op og ned på, hvad hun i forvejen vidste om sin mor og sig selv.

Dorthe Berntsens roman er til at begynde med en fint registreret og underfundig fortælling om en barndom på landet i tressernes Danmark. Men der er ikke langt fra den realistiske idyl til et sugende, magisk mørke.

Den danske forfatter Dorthe Berntsen har adskillige bøger bag sig og udmærker sig inden for vidt forskellige felter – både inden for og uden for litteraturens verden. Berntsen blev uddannet psykolog i 1993, fik sin ph.d. i 1997 og blev efterfølgende ansat ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet. Siden 2010 har hun været leder af Danmarks Grundforskningsfonds Center for Selvbiografisk Hukommelsesforskning (CON AMORE). I forbindelse med denne side af hendes professionelle virke har Berntsen udgivet flere videnskabelige artikler og bøger med fokus på hukommelse. Inden for skønlitteraturen fik Berntsen sin litterære debut i 1984 med romanen "Tre skridt fra livet" og har efterfølgende udgivet en række skønlitterære værker; senest "Omsorg for lig" i 2002.

På begge sider af Flensborg Fjord er storbyudviklingen i fuld gang, og velfærdssamfundet blomstrer. Del af drivkraften bag er flere generationer af familien Sunesen-Schleswiger. Men det bliver tydeligt, hvor store veksler de nye strukturer og samfundsværdier trækker på individet – og dermed også familien.

"Handelsmanden"er tredje del af Willy-August Linnemanns store slægtskrøniken om grænselandet, moderniteten og familien Sunesen-Schleswiger.

Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.

Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for Døden må have en årsag. Fra 1968 til 1974 skrev Willy-August Linnemann Sunesen-Schleswiger-serie, en familiekrøniken om en højt begavet søskendeflok i det moderne grænseland mellem Danmark og Tyskland.

På begge sider af Flensborg Fjord er storbyudviklingen i fuld gang, og velfærdssamfundet blomstrer. Del af drivkraften bag er flere generationer af familien Sunesen-Schleswiger. Men det bliver tydeligt, hvor store veksler de nye strukturer og samfundsværdier trækker på individet – og dermed også familien.

"Helbrederen" er fjerde del af Willy-August Linnemanns store slægtskrøniken om grænselandet, moderniteten og familien Sunesen-Schleswiger.

Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.

Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for Døden må have en årsag. Fra 1968 til 1974 skrev Willy-August Linnemann Sunesen-Schleswiger-serie, en familiekrøniken om en højt begavet søskendeflok i det moderne grænseland mellem Danmark og Tyskland.

En uhyggelig fortælling om en mand, der bliver uskyldigt anklaget for incest. Det er samtidig en historie om, hvordan samfundet forsøger at handle i den bedste mening, men ender med at knuse et uskyldigt individ i processen.

Marie er født med hofteskred, men arbejder alligevel hårdt på hjemgården. Hun ofrer sig for familien og nægter at lade sig ligge under for andres medfølelse og medynk over hendes handicap. I stedet føler hun sig så meget desto stærkere, fordi hun vælger at hjælpe andre på sin vej.

Kit er taget hjem til sine forældre for at holde jul. Men familiehyggen ødelægges brat, da faren modtager et brev og efter at have læst det falder bevidstløs om.

Kit, som altid har beundret sin far betingelsesløst, beslutter sig for at finde ud af, hvem der prøver at skade hendes far. Dette fører hende tilbage i tiden. Til Hong Kong, hvor familien boede da Kit var barn. Hong Kong, som gang på gang dukker op i hendes mareridt, men som hun ikke husker noget fra.

"Opium" er en spændingsroman, hvor flere fortællinger slynger sig ind i hinanden og løser den krimigåde, der holder læseren fanget til sidste side.

Hanna flytter sammen med sin 12-årige datter, Simone, til Nordsjælland, hvor Hanna skal foretage nogle miljøbiologiske undersøgelser.
De lejer et hus i nærheden af en sø, men efter et voldsomt uvejr går søen over sine bredder, mange huse bliver oversvømmet, og en del af områdets beboere bliver hjemløse.
Hanna tilbyder et ældre søskendepar, at de kan flytte ind hos hende. De to virker stilfærdige og meget tilforladelige, men gradvist begynder små magtforskydninger at ændre forholdene i huset.

Nina Bolt er uddannet som cand. mag. i dansk og teatervidenskab. Var derefter ansat en årrække på forskellige forlag som fagbogsredaktør. Fra 1993 til nu har hun arbejdet som forfatter og oversætter både af fiktion og nonfiktion.

Hun har boet i København indtil 1997, hvor hun flyttede til Sydsjælland.

"Nina Bolt er garant for en gotisk uhyggestemning. Også i romanen `Oversvømmelsen‘." – Politiken

"Nina Bolt fanger den accelererende magtkamp mellem værter og gæster med psykologisk tæft for fordommenes blinde vinkler og uvidenhedens tavse ræsonnementer. Uhyggen siver som ildelugtende mosevand ind gennem væggene." – Jyllands-Posten

"Nina Bolt har begået en psykologisk roman, hvor naturens uforudsigelighed og personernes indbyrdes dynamikker synes at gå hånd i hånd ... `Oversvømmelsen‘ byder på en medrivende læseoplevelse med elementer af gotisk uhygge og med naturen som spændende kulisse for det psykologiske drama ... En rigtig efterårsroman!" – Litteratursiden

Efter katastrofen omkring farmors 80-års fødselsdag er Michael gået under jorden i København. Her har han buret sig inde i sin kvistlejlighed midt i byen og afbrudt såvel dørklokke som telefon. Han har ikke lyst til at være i forbindelse med nogen og tvivler også på, at nogen har lyst til at være i forbindelse med ham.

Hans eneste beskæftigelse er at sidde i vinduet med sin guitar og skrive sange, og det skal da også vise sig at blive vejen ud af isolationen. For da han en dag vover sig på gaden og tilfældigt kommer til at kigge i Den Blå Avis, falder hans blik som det første på en annonce fra et band, der søger en forsanger.

Herfra eksploderer Michaels isolerede tilværelse, og en ellers noget triviel hverdag forvandles til et hav af muligheder og tilbud. Nu skal der vælges og vrages, men Michael må hurtigt sande, at der er konsekvenser ved ethvert valg. For selv om drømmen om at blive musiker ser ud til at være gået i opfyldelse, er den danske musikbranche ikke det nemmeste sted at begå sig, og selv om man har talent, er det ikke sikkert, man har talent til at udnytte det.