Søgeresultater: 3

1754. Theo og Constance Courtney er søskende, opvokset i Indien, og har været uadskillige siden barnsben. Da deres forældre omkommer på tragisk vis, bliver de tvunget fra hinanden.

Theo, der hjemsøges af skyldfølelse og ansvar for sin søster, er en enspænder, og han melder sig til den britiske hær i krigen mellem Frankrig og Storbritannien om kolonimagten i Nordamerika. I mellemtiden har Constance mistet al tro på det gode i mænd og brugt sin skønhed til at manipulere sig vej til Frankrig, hvor hun bliver en del af overklassen. Hun ender på forskellige mænds nåde ved fronten ved den franske hærs slagmark i Nordamerika.

Da de to søskende finder ud af, at deres skæbner igen fletter sig sammen, må de sande, at den hævn og tilgivelse, som de begge så desperat søger, kan ende med at koste dem livet ...

Første bog i ny historisk romanserie med masser af drama, kærlighed og intriger. Skrevet af en af Sverige store bestsellerforfattere med næsten 1 mio. bøger solgt.

London, 1960'erne. På Hotel Flanagans er gæsterne rige og berømte, og alle stræber de efter at blive indbudt til hoteldirektør Linda Lansings famøse og overdådige fester på hotellet. Men i virkeligheden trives Linda ikke helt i rollen som hotelejer. Hun er egentlig bare en meget almindelig og jordnær kvinde fra Fjällbacka i Sverige, som har arvet Flanagans efter sin engelske far. Selv om hun efterhånden har været i branchen i nogle år, er udfordringerne mange, især som kvindelig chef. Dertil kommer, at hendes egen faster og fætre ikke ser hende som den retmæssige arving og gør alt, hvad de kan, for at spænde ben for hende og overtale hende til at sælge og rejse hjem til Sverige.

Da Linda står overfor ny modgang, må hun gøre op med sig selv, hvor langt hun vil gå for at holde sin fars livsværk på egne hænder. 

Anden bog om livet på Hotel Flanagans, dets ejere og gæster foregår i 1980'erne og tredje og sidste bog er nutidig.

Brødrene Eilert og Anton Edvard sender breve til hinanden over Atlanten et par gange om året. De arbejder begge hårdt for at blive gældfrie. I Europa raser Første Verdenskrig, og millioner dør i skyttegravene på Vestfronten.
I Romsdal kæmper Anton Edvard energisk på sin gård, som er for lille til at dække hans udgifter. Om vinteren tager han derfor på fiskeri i Bjørnsund, hvilket i mange år giver ham en god fortjeneste. På Alberta-prærien bliver Eilert tvunget til at opdyrke et stadig større område for at kunne overleve de prisfald på korn, der sætter ind ved krigens slutning. Efter at have overvundet modgangen bliver hans store familie imidlertid ramt af en ulykke, der vender op og ned på alting.
"Landet ingen har set" er tredje roman i Edvard Hoems store krønike om Knut Hansen Nesje og hans slægt. Fortællingen om de eventyrlystne mennesker, som rejste over Atlanten for at bygge et nyt samfund, sættes i Hoems romaner med stor effekt op over for fortællingen om de mennesker, som valgte at blive hjemme for at skabe fremgang og bedre tider.

"Edvard Hoems slægtshistorie er moderne verdenshistorie, og den fortsætter. Når Hoem skriver om sine romdalske forfædre og deres menneskelige længsler efter et land at leve i, skriver han også om dagens migranter. Også heri findes der en digterisk sandhed." – Klassekampen

"Hoem skriver smukt og tidsnært. Han udforsker skæbnerne gennem kirkebøger, breve, anekdoter og gennem historien – og en stor portion ren fiktion." – Cathrine Krøger, Dagbladet

"Norsk samtidslitteratur er fuld af stillesiddende, skærmafhængige og introverte figurer, som ikke ved, hvad der er op og ned på en høtyv. Hoem skildrer livfuldt og godt." – Aftenposten Edvard Hoem (f. 1949) er en prisvindende norsk forfatter. Han slog igennem med romanen "Kjærleikens ferjreiser" da han var kun 25 år gammel og har siden skrevet talrige romaner, digtsamlinger og skuespil. I 1997 var han med til oprette Det Norske Shakespeareselskab og har i mange år beskæftiget sig med oversættelse af Shakespeares klassiske værker til nynorsk.