Søgeresultater: 16

Efter katastrofen omkring farmors 80-års fødselsdag er Michael gået under jorden i København. Her har han buret sig inde i sin kvistlejlighed midt i byen og afbrudt såvel dørklokke som telefon. Han har ikke lyst til at være i forbindelse med nogen og tvivler også på, at nogen har lyst til at være i forbindelse med ham.

Hans eneste beskæftigelse er at sidde i vinduet med sin guitar og skrive sange, og det skal da også vise sig at blive vejen ud af isolationen. For da han en dag vover sig på gaden og tilfældigt kommer til at kigge i Den Blå Avis, falder hans blik som det første på en annonce fra et band, der søger en forsanger.

Herfra eksploderer Michaels isolerede tilværelse, og en ellers noget triviel hverdag forvandles til et hav af muligheder og tilbud. Nu skal der vælges og vrages, men Michael må hurtigt sande, at der er konsekvenser ved ethvert valg. For selv om drømmen om at blive musiker ser ud til at være gået i opfyldelse, er den danske musikbranche ikke det nemmeste sted at begå sig, og selv om man har talent, er det ikke sikkert, man har talent til at udnytte det.

I romanen "Hver dags billeder" skildrer Lotte Linck den totale magtesløshed, som overvælder den arbejdsløse taxachauffør Troels, der sammen med sin pilleslugende kone har en næsten voksen søn. Sønnen nægter at lade håbløsheden overmande ham, og i et forsøg på at undslippe den, beslutter han sig for at flytte hjemmefra for at realisere sine drømme. Den danske forfatter Lotte Linck (f. 1940) bevæger sig i mange forskellige genrer og har udgivet bøger for både børn og voksne. Linck fik sin litterære debut i 1984 med digtsamlingen "Vi kan roligt være bange" og udgav samme år børnebogen "Det er bare Rita". Igennem sin lange forfatterkarriere har Linck blandt andet udgivet novellesamlingen "To gange Hansen" (1955), den historiske roman "Tiden der revnede" (1997) og den socialrealistiske roman "Krages skygge" (1999).

Den 30. november 1967 krydsede den 17-årige Johanna Dufva Carlsdotter Øresund og gik fra borde med sine få ejendele i en bylt. Vel ankommet til København stod hun blandt de andre svenske indvandrere på Kvæsthusbroen og ventede spændt på, at der skulle komme én, som havde brug for en tjenestepige. Hun var ikke skåret over en helt almindelig læst, den stædige Johanna, som endte med at forsøge sig selv og sine tre børn i en tid, hvor enlige mødre måtte klare sig, som de bedst kunne. Tilmed fik også alle børnene en uddannelse, så også på dette punkt gjorde hun sig fri af den sociale arv, hun havde med sig fra det fattige Pjätteryd o Småland. Selvom Johanna blev i København, bevarede hun kontakten med sin far, hvis breve altid startede med sætningen "Min älskade Dotter…"

Ved hjælp af en god portion fantasi og sin 100-årige mors glimrende hukommelse har Hjørdis Varmer givet liv til sine tre stærke formødre: Johanna, Anna og Ågot, som har været modeller for romanens tre kvindelige hovedpersoner.

Hannah er i midten af trediverne og hun og kæresten Johan har i noget tid forsøgt at få et barn. De er ved at indse, at de nok har brug for hjælp, hvis det skal lykkes.

Der er i det hele taget ikke meget i livet der går, som Hannah havde forventet. Og da Mina i den røde jakke dukker op, bliver det hele kun mere forvirrende.

Marie Hougaard skriver med humor og ømhed om livet i midten af 30erne. Vi troede vi skulle er hendes debutroman og handler om familierelationer, om venskaber i forandring og om de forventninger, vi har til hinanden og til livet. Forventninger som kan være svære at indfri, når det hele ikke går, som man troede det skulle.

Den fattige dreng, Bernhard, er kun 11 år, da han bliver sendt ud for at arbejde og derved forsørge sin familie. Livet som børnarbejder i 1870'ernes København er uden nåde og fyldt med dårlig løn, drillerier og øretæver.

"Øretævens vej" er første bind i serien af samme navn.

Gerd Rindel (f. 1941) er en dansk forfatter, der primært har skrevet romaner for børn og unge. Rindel debuterede i 1981 med romanen "Øretævens vej", der er første af fire bind om børns liv i 1870‘ernes Danmark. Rindel er kendt for ofte at hente sit materiale i historiske konflikter.

"Vi ved at Tante Milla bestemt ikke er Mors kop te selvom hun ikke siger det direkte, i hvert tilfælde mens vi er mindre. Vi ved at Moster Maggis mange heftig og skiftende venindeskaber er lidt af en plage i familien. Moster Molly har to trofaste veninder som man ikke har meget at sige på, men hun kender også en og anden der ikke er særligt i kurs, for ud over hvad der findes på hjertevenindeplanet kommer der andre tanter både hos Mormor og Mostrene. Alle har de deres særpræg og er mere eller mindre vellidte. Det er kun omkring Tante Pip at Mormor og Moster Maggi gør fælles front mod Mor. Med Tante Pip er der et eller andet rivegalt, noget vi børn ikke fatter."

I mellemkrigstiden kommer fortælleren og hendes søster med Mor på kaffebesøg hos Mormor hver søndag. Selvom der ikke bliver sagt meget direkte til børnene, så forstår de mere, end de voksne regner med. De ting, de hører ved kaffebordet, får stor betydning for deres senere liv, for det er bestemt ikke altid, kaffebordet kun byder på musselmalet stel og rungstedtærte. Ellen Kiehn (f. 1924) er født i København, men tilbragte sin barndom i blandt andet Kina, USA og rundt omkring på Stillehavet. Hun er uddannet cand.phil. i engelsk og debuterede som forfatter i 1994 med romanen "Den store kaffedame".

Per Ring Hansen bliver født under 2. verdenskrig i hjertet af København, og gennem hans liv oplever vi efterkrigstidens Danmark på godt og ondt. Per er ikke ret gammel, da han opdager sit store talent for at efterligne stemmer – ikke kun dem, han hører til dagligt så som den skrappe kvindelige skoleinspektør, men også dem, man hører i radioen og i fjernsynet som Osvald Helmuth, Gunnar Nu-Hansen, Aksel Larsen og kongen selv.

På samme måde som Per formår at gengive danskernes stemmer, gengiver hans erindringsbog efterkrigstidens Danmark set gennem en københavnerdreng og hans families øjne. Vi følger familien fra Danmarks befrielsen i 1945 til jordskredssejren i 1973, hvor Mogens Glistrup suser ind i folketinget, og Pers gamle klasselærer, Poul Hartling, endelig bliver statsminister.

Den danske forfatter Peter Dürrfeld (f. 1942) er uddannet lærer og underviste i en lang årrække på N. Zahles Gymnasieskole i København. Peter Dürrfeld debuterede som forfatter i 1976 med romanen "Kandidaten", og siden er det blevet til en perlerække af romaner og novellesamlinger. Ved siden af sit forfattervirke interesserer Peter Dürrfeld sig i høj grad for skak og musik, hvilket han har udgivet et utal af bøger og artikler om, blandt andet for Kristeligt Dagblad og Information.

Da Kajs far, Julius, i 1938 begynder at sælge legetøjsbiler til Det Stortyske Rige, bliver familien Brodersen hurtigt fanget i et politisk spil, som de umuligt kan overskue konsekvenserne af. Forretningen går godt, men Kajs far og onkel bliver uden selv at vide det medansvarlige for den krig, der skal komme. Og Kaj, der tjener som legetøjsfabrikkens maskot, bliver familiens ansigt udadtil. Mange år senere beslutter Kaj sig for at dykke ned i familiens historie og lade dens mange hemmeligheder komme frem i lyset. Christian Mørk (f. 1966) er forfatter og journalist. Allerede som 14-årig rejste han alene til USA for at gå på kostskole, og han har senere bosat sig permanent i landet, hvor han blandt andet har arbejdet på avisen The New York Times og som filmproducent i Los Angeles.

Kontorchef i kulturministeriet Charles Dehn og hans familie er centrum for begivenhederne i romanen "Den oprigtige", der omhandler de kulturelle og politiske strømninger, der skete i Danmark i perioden 1860-1872.

"Den oprigtige" er tredje bind i serien "De oprigtige" af Jørgen Mathiassen.

Jørgen Mathiassen (f. 1933) er oprindeligt uddannet advokat, men har også fungeret inden for forfattergerningen både inden for faglitteratur og skønlitteratur. Han er primært kendt for sine krimier, men har også skrevet utallige bøger og artikler om sig fag (jura). Han blev tildelt Poe-Prisen for årets bedste kriminalroman i 1978 og 1987.

Birthes datter Karin fortsætter den sociale arv og er på bistandshjælp, mens hendes fire børn er i familiepleje. Gravid med det femte tager hun til Irland og skaber et nyt liv.

"På samme tid sentimental og usentimental, melodramatisk og ironisk, patetisk og humoristisk, Gustav Wied, Tove Ditlevsen og St. St. Blicher cirka. Alt for meget og lige i plet. Et kvalificeret monstrum. Og det er meget godt gået."
- Weekendavisen

"Bedst er de passager, hvor det fortrængte glimtvis stikker sit ansigt frem, og følelsernes kompleksitet fremstår."
- Berlingske Tidende

"Som æstetisk værk er romanen mærkværdig og vel også mislykket. Som politisk provokation er den begavet."
- Information

Den tidligere politimand Frants Hjejle arbejder i en vinhandel, hvor han får til opgave at vande blomster hos en af forretningens store kunder, mens kunden er på ferie i udlandet.

Da dagen oprinder, er der ingen blomster at vande, for bopælen er raseret, og kunden ligger død under en væltet sofa.

Hjejle undrer sig over, at politiet tilsyneladende vælger at nedprioritere sagen, og han beslutter at efterforske drabet på egen hånd, hvilket imidlertid viser sig at være et livsfarligt projekt.

Dette er den ottende bog i serien om detektiven Frants Hjejle. Bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden.

"Dansk krimiserie i den mere hårdkogte stil (...) Tonen er tør, distanceret ironisk, og der er i det hele taget noget noir over den usentimentale serie med dens gennemgående og ikke udpræget sympativækkende persongalleri." (Lektørudtalelse, DBC)


Jan Thiele (f. 1957) er en dansk forfatter og uddannet cand.jur. fra Københavns Universitet. Han har udover bøgerne i Hjejle-serien også udgivet diverse krimier og romaner.

Nicholas er bedemand, ligesom sin mor Lone Helle, og sin morfar, Christian den Femte. Nicholas nedstammer i lige linje fra syv generationer af bedemænd. Nu har han fået et problem. Lig er begyndt at tiltale ham på en ny måde. I et forsøg på at forstå sig selv og sine egne skyggesider begynder han at optrevle familiens historie.

 En lykkelig slutning er en roman om døden i dens mange afskygninger - om nekrofili og medlidenhedsdrab, om overtro og kremering, om spøgelser og OCD, om teosofi og nazisme. Maren Uthaug leverer en tour de force gennem dødens kulturhistorie, med rablende fantasi og en stædig logik, der truer med at sprænge virkeligheden, som vi kender den, i luften.

Maren Uthaug debuterede i 2013 med den anmelderroste roman Og sådan blev det, der siden er blevet oversat til flere sprog. Senere udkom Hvor der er fugle, som modtog DR Romanprisen.