Søgeresultater: 21

Afslutningen på Carl Frode Tillers ambitiøse og vidtforgrenede værk om et land, en mand og hans omgangskreds.

Min kamp II, anden bog, er en roman om kærlighed og venskab, forældre og svigerforældre, om livet med små børn i en svensk by og om skrivning som et forsøg på forløsning og overskridelse af egne begrænsninger.

I bog to af det ambitiøse seksbindsværk MIN KAMP dykker Karl Ove Knausgård ned i familielivet med alt, hvad det indebærer, og han fremstiller som i første bog sit liv i alle dets detaljer og nuancer med hudløs ærlighed.

"Det er en fremragende, fabulerende og tankevækkende bog, som jeg nødig slipper. Karl Ove Knausgård er en stor forfatter, men en sproglig renhed, et stort overblik og en overstrømmende rigdom på fortællinger."
- Litteratursiden

"Karl Ove Knausgård holder et formidabelt niveau"
****** (6 hjerter), Politiken

Året er 1996. Den 26-årige Henrik Vankel er taget til Nord-norge, hvor han har fået arbejde som lærervikar. Han har det godt, indtil den dag det går op for ham, at han er forelsket i en af sine elever.

Med udgangspunkt i forholdet mellem Henrik og den unge pige Miriam fortælles her en besættende kærlighedshistorie. Men Ude af verden er også beretningen om en ung mands opvækst i Norge i 1980‘erne, historien om hans forældre og bedsteforældre samt et fabelagtigt generationsportræt.

»Overvældende norsk roman-debut … Ude af verden er cremen af ny norsk prosalitteratur ... Jeg er ærlig talt ked af at måtte tage en slem anmelderkliché i brug, men tro mig, det er faktisk svært at lægge bogen fra sig.«
– Svend Skriver, Kristeligt Dagblad

»Bare læg jer til rette, for Knausgård holder ... Det er en pine og en lyst at vandre i dette Henriks hele hule helvede ... en pine for enhver, der har bare en rem af huden, som bogen kan piske på – og en lyst, fordi det er en lyst at læse, så mærkelig er litteraturen jo, når den lykkes. Og lykkedes, det er Ude af verden. »
– Jon Helt Haarder, Jyllands-Posten

»… virkelig et nyt nordisk navn, det skal blive spændende at følge.«
– Jens Andersen, Berlingske Tidende

»Knausgårds murstensroman om Henrik Vankels kamp med skammen udfolder en suveræn fortælleteknik og store psykologiske ambitioner.«
– Søren Vinterberg, Politiken

Den unge Hal Westaway modtager et brev om, at hun har arvet en gigantisk formue fra sin bedstemor. Der er bare ét problem. Hals bedstemor har været død i 20 år.

Der er tydeligvis sket en fejl, men hvis nogen har brug for pengene, er det Hal. Hun er temmelig alene i verden, dybt forgældet og hutler sig igennem livet ved at læse tarotkort for folk.

Klædt i sort møder hun op til begravelsen på familien Westaways gamle gods, hvor alle arvinger er samlet. Nu er der ingen vej tilbage. Men Hal er ikke den eneste, der bluffer og spiller skuespil. Familien Westaway gemmer på mange hemmeligheder – og de er parat til at slå ihjel for dem.

Stærkt psykologisk kvindeportræt og et intenst familiedrama om, hvor svært det kan være at leve livet, mens det er der.

Monika er 13 år og ved, at alt, hvad hun oplever, engang skal tilhøre en anden tid. Hun er 27 år og en ældre professors elskerinde. Hun er 37 år og bor sammen med Geir, de har et barn sammen. Hun er 46 år, fraskilt, har et udhus fuld af kaglende høns og tænker, at livet består af håbløse forsøg på at få enderne til at mødes. Hun er 52 og ser moderens ansigt i spejlet over grøntsagshylden i dagligvarebutikken. Monika kan kun finde fylde og udvikling i tilværelsen gennem stadig nye forhold og opsplittede liv og den evige jagt på intensitet.

Så meget havde jeg er en roman om længslen efter et liv fuldt af samhørighed, lidenskab og mening.  Et familiedrama om alt det tilværelsen består af, de banale gøremål og prosaiske tanker. Om at stå tilbage med et helt liv – og først da erkende alt det, man har haft: Så meget havde jeg.

I den selvbiografiske roman MIN KAMP beskriver forfatteren Karl Ove Knausgård sin kamp for at komme overens med livet, sig selv, sine litterære ambitioner og de mennesker, han har omkring sig.

I romanen fortæller forfatteren om sit forhold til sin far og faderens død. Dødsfaldet sætter gang i et stort praktisk og følelsesmæssigt oprydningsarbejde, hvor erindringer om opvæksten i en lille familie i Kristiansand i 1970erne, teenageårene og den problematiske far søn-relation blander sig med refleksioner over tilværelsens små og store tildragelser.

I MIN KAMP registreres og beskrives alt det, det indebærer at være menneske: tunge, eksistentielle overvejelser; små, pinlige fortrædeligheder; sårbarhed og smerte, og romanen skildrer mesterligt alt det, der er indeholdt i ethvert menneskeliv.

"Knausgårds roman er ren læsefryd…"
****** (seks hjerter) - Politiken

"Min kamp besidder en række helt traditionelt litterære kvaliteter i meget stor målestok: Alvor, dybde og intensitet. Ballade eller ikke, hvis man vil læse en bog, der betyder noget og vil noget, ja så er det bare at gå i gang."
- Jyllands-Posten

"En rystende god bog."
- Ekstra Bladet

Om de mørke sider i mennesket, når det skal vælge mellem magt og kærlighed. Med finesse leger den norske bestsellerforfatter Ruth Lillegraven med vores forestillinger om de andre, også om dem der står os nærmest, mens hun turnerer et psykologimættet og uhyggeligt plot. Alt er mit, alt skal tages fra mig. Livet er stort og skrøbeligt, snart kan det være forbi. Men det er også en farlig tanke – at tro at eje noget, der måske ikke tilhører én … Clara og Haavard er et velfungerende ægtepar i en stor arvet villa i Oslos bedste kvarter. Han er læge og kommer af en gammel Oslo-familie. Hun er ambitiøs outsider med et topjob i Justitsministeriet. Da byen rystet af drab på to ofre med indvandrerbaggrund, vokser problemerne sig store i et kompliceret flerkulturelt samfund. Sagerne lander på justitsministerens bord, men da er alt allerede begyndt at skride for Haavard og Clara – med familiefreden som pris. Og det er bare begyndelsen … Alt er mit er en psykologisk spændingsroman, hvor intet er, som det syner. Romanen veksler elegant mellem kvinde og mand og fortid og nutid, mellem intriger i magtens korridorer og i det moderne parliv, mellem skildringerne af, hvad der rører sig på overfladen, og hvad der driver som en skæbnesvanger understrøm.

På en ufrugtbar grund tre timer nord for den norske hovedstad bor Tormod Blystad, hans kone Siv og deres to børn. Efter at have lagt sine vilde år bag sig er Tormod nu en stabil og pålidelig familiefar. Men noget mangler i den lille familie, og så ankommer Snusken, den nye familiehund. Da Snusken dør, efterlader hun et tomrum, der skal udfyldes. Og så en nat befinder Tormod sig foran høvlbænken i garagen og blander rød ler og gødning. Uden at vide det kommer han til at udløse magtfulde kræfter med voldsomme følger. ”Udkants-Norge mødes med domestic noir og Mary Shelleys Frankenstein. Og med et chokerende godt resultat. Et virkelig originalt stykke skrivekunst. ”– Jo Nesbø Romanen er nomineret til Nordisk Råds litteraturpris 2020 og vandt Kritikerprisen og P2-lytternes romanpris i Norge. Norske Matias Faldbakkens femte roman, Vi er fem, er en skarp, ukonventionel og underholdende roman, der blander eventyr, horror, mytologi og science fiction med en stor dosis rå realisme. Om forfatteren Matias Faldbakken (født 1973 i Hobro, Danmark) er en af Norges mest kritikerroster forfattere og billedkunstnere. Faldbakken romandebuterede i 2001 med The Cocka Hola Company, der var første del af hans trilogi Skandinavisk Misantropi. To år senere udgav han Macht und Rebel, efterfulgt af Unfun fra 2008. Alle tre romaner er skrevet under pseudonymet Abo Rasul. I 2017 udkom The Hills (da. 2019), der blev nomineret til Brageprisen i Norge og er den første roman i hans eget navn. Bogen er solgt til udgivelse i 16 lande.

”Norske Sandra Lillebø romandebuterer med en bog, som balancerer mellem respekten for hendes psykisk syge mor og sit eget behov for at formulere og dele sin smertefulde erfaring.”– Information. Tingenes tilstand er et opgør med en psykisk syg mor. Den er et åbenlyst sorgarbejde og en ubitter erkendelsesproces, der fører frem til, at forfatteren skriver sin bog og afskriver sin mor. Moren lever en forhutlet og umulig tilværelse i Glasgow og prøver med jævne mellemrum at få kontakt med Sandra Lillebø, der bor i Bergen med mand, børn, kat og orden på sagerne. Den kontakt afviser Lillebø, der selv bryder sammen, lider af angst i en grad, der får hende til at hallucinere. Men det er ifølge psykologen alligevel usandsynligt, at hun vil udvikle skizofreni som sin mor og mormor. Gennem romanens overvejelser og erindringer bliver Sandra Lillebø mere og mere afklaret med sin nødvendige udlevering af og brud med sin mor. Og i takt med at hun bliver mere afklaret med det, bløder hun op og omtaler hende med mere varme, ømhed og sorg: ”Stakkels mor”. Sandra Lillebø blev født i 1978 i Ålesund. Hun har skrevet to digtsamlinger. Tingenes tilstand er hendes romandebut. Velanmeldt norsk virkelighedslitteratur. Ny, litterær stemme.

Bjørn Hansen er 77 år, nærmest en olding. En gammel stivnakke med dårlig hørelse. Han bor alene i en tarvelig etværelses lejlighed på Grønland i Oslo, mens hans tilværelse stille og roligt lakker mod enden. Nyheder interesserer ham ikke længere. Hans liv centrerer sig omkring en omfattende bogreol som er ordnet systematisk. Af frygt for at gå glip af dødens alvor, griber han til sine himmelske forestillinger og fører samtaler med sine afdøde forældre, men omgås ikke andre mennesker. Han er med andre ord en gnaven gammel mand hvis liv er kørt af sporet. En dag banker svigerdatteren på døren. Med sig har hun Bj. Hansens sønnesøn Wiggo. Wiggo er 20 år og bogorm og skal begynde at studere litteratur på universitetet i Oslo, og svigerdatteren har besluttet at Wiggo skal bo hos farfaren. De gør plads til en madras ved siden af sovesofaen i den lille lejlighed, og den unge fåmælte Wiggo flytter ind. Wiggos beundrer sin farfar og betragter ham som en slags oprører. Det sætter fut i den gamle, som følger sig ganske oplivet. En dag får Wiggo en kæreste, en succesfuld idrætsstjerne-blogger som også læser litteraturvidenskab. Hvordan Bj. Hansen møder sit endeligt skal ikke afsløres her, blot at dette vitterlig ér den ”Tredje, og sidste, roman om Bjørn Hansen”.

"Indkredsning"-trilogien er et hovedværk i nyere norsk litteratur. Et råt og psykologisk nuanceret portræt af en mand, hans omgangskreds og hans samtid.

Efter tre år i gymnasiet i Kristiansand rejser Karl Ove 18 år gammel til Nordnorge, hvor han har fået job som lærervikar. Hans forældre er blevet skilt, hans bror Yngve er flyttet for længe siden, og Karl Ove skal ud i verden og være en ung mand. I det nordlige møder han elever og kolleger, som bringer ham i situationer, han aldrig før har befundet sig i.

MIN KAMP 4 skildrer en ung mands uforfærdede følelse af storhed og selvpåført ydmygelse, oprigtigheden, ærligheden, naiviteten og umodenheden i én stor og uforløst blanding. Som i de første tre bøger stilles der skarpt – helt skarpt – på de bitte små ting i menneskelivet.

I det selvbiografiske romanværk MIN KAMP beskriver forfatteren Karl Ove Knausgård i seks bind sin kamp for at komme overens med livet, sig selv, sine litterære ambitioner og de mennesker, han har omkring sig. Værket har vakt stor opmærksomhed i hjemlandet og har udløst en debat om, hvor tæt på man kan gå i beskrivelsen af hverdagen og de mennesker, der befolker den.

"Der er ved at ske noget opsigtsvækkende med Knausgård og hans grænseløst ambitiøse seksbindsværk. I de mange år jeg har læst litteratur professionelt, har jeg aldrig oplevet en tilsvarende entusiasme for et skønlitterært projekt: Min kamp diskuteres på en måde, der er stimulerende for hele litteraturen."
- Kåre Bulie, Dagbladet (om bog tre).

"Det er umuligt at stoppe. Det skyldes ikke kun den litterære form, gestaltningsevnen, al visdommen teksten bærer på. Men også at du som læser forstår, at du er vidne til et eksistentielt projekt, som på et plan vil svare på udfordringer, vi alle kender... Karl Ove Knausgård har valgt at skrive en bog, som knapt nok ligner noget som helst andet. Det opleves som en stor gave at læse den."
- Trygve Riiser Gundersen, Dagbladet (om bog to).