Søgeresultater: 214

Ludvig Bomann og hans kone Jane har kendt bedre dage, men på trods af fattigdom, er der både plads til hjerterum og varme hos de to gamle mennesker. Deres unge nevø, Hannibal, mister sin kone i barselssengen, og de to gamle tager beredvilligt imod den lille dreng, selvom de knap har råd til at betale for føden. Da de hører, at deres fætter i Sverige er død og har efterladt sig både formue og datter, beslutter de sig for at hjælpe skæbnen lidt på vej. Hannibal og hans lille dreng trænger til en god kvinde, og Dora, som ikke har andre slægtninge i verden end dem, fortjener en god mand. Men uforudsete vanskeligheder præsenterer sig med det samme. Den griske hr. Villesen kaster straks blikket på Doras formue, og også de unge viser sig at være mere stædige, end Ludvig og Jane havde forstillet sig. Men mon ikke liv og lykke sejrer alligevel? Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen Humoresker – Fyensk Humør, der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som Flintesønnerne, Der brænder en ild og De røde heste blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maes, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

Anden del i den humorspækkede serie om en familie i det københavnske borgerskab i slutningen af det 19. århundrede. Midt i en klunketid Benjamin Jacobsen (1915-1990) var en dansk forfatter, der blev særlig kendt for sine humoristiske skildringer af borgerskabet. Benjamin Jacobsen udgav både romaner, noveller og digte. Romanen "Midt i en Klunketid" fra 1955 dannede desuden grundlag for filmlystspillet "Krudt og klunker" fra 1958.

En dansk families liv i lyst og nød fra de usikre halvtredsere til optimismens kulmination i ungdomsoprørets år 1968. Et stort panorama skrevet for radio med balancen lagt imellem den historiske dokumentation, den realistiske fiktion og det stadige spil mellem fædre og sønner, mødre og døtre, venner og veninder, onkler og tanter, overordnede og underordnede, herrer og slaver. Det spil vi alle er fælles om.

Andet bind. Noget er ved at finde sin bane …: Tilsyneladende går det Hakon Vestervang godt. Han har indrettet sin boghandel efter de ny forskrifter, og der er gang i sagerne. Selv ekspanderer han også i al hemmelighed og indleder et forhold til sin nærmeste medarbejder. Opbruddet er almindeligt. Men selv om også Jan Erik, boghandlerens søn, siger farvel til en del af sin fortid og styrer mod en personlig frigørelse, er der signaler i luften som tyder på, at det, der nu er ved at finde sin bane, i mangt og meget ligner det gamle mønster. Bryllupsklokkerne ringer.

Den pengegriske og frygtede tyran farfar Vilhelm fylder 90, og familien samles i den sjællandske hjemby for at fejre ham. Men mange års uvenskab har splittet familien i atomer, så mødet bliver helt uforudsigeligt…

I "Ulvene æder månen" trækker Angelo Hjort et skævt men elskeligt persongalleri frem, der nu skal stå ansigt til ansigt med store konflikter fra fortiden.

Stor og spraglet roman i mesterklasse af den tyrkiske nobelprismodtager og forfatter Orhan Pamuk. DETTE FREMMEDE I MIG fortæller om gadesælgeren Mevlut, som lever det meste af sit liv i Istanbuls gader. Vi hører om hans families omtumlede tilværelse, hans kærlighedsliv, som starter temmelig katastrofalt, og om de dramatiske omvæltninger, der finder sted omkring ham. Mevluts skæbne og eventyrlige liv fra 1950''erne til nutiden knytter sig tæt til Tyrkiets historie, og romanen bliver også en kærlighedserklæring til Istanbul - byen hvor øst møder vest.

Faste forhold er en fortsættelse af romanen Visse hensyn om fem søskende og deres kærlighedsliv.

Mens det forrige bind mest handlede om hvordan de fem søskende opdagede kærligheden, handler det ny om hvordan de prøver at holde på kærligheden eller forny den eller genfinde den.

Ti år er gået. De stilfærdige 50’ere er for længst forbi. En ny tid med større politisk bevidsthed og forsøg med andre samlivsformer end de gængse former hverdagen.

De fleste af personerne kommer ud for at kærligheden har svært ved at kunne rummes inden for en afgrænset tosomhed. De faste forhold udvides. Det giver nye glæder og problemer, hvadenten man må dele nogen med en anden, eller man selv må dele sig mellem to. Romanen åbner med en familiemiddag i huset hvor de fem søskende er vokset op og deres forældre stadig bor. Nytårsaften skal fejres. Rammen er som tidligere, men årene der er gået og den ny, urolige tid præger omgangsformerne. Den yngre generation er ikke længere forsigtig med at sige sin mening, og den ældre, især faren, tvinges til at reagere. Få emner bliver fortiet, sådan som de blev det i gamle dage. Ikke engang penge er tabu.

Sammen med kærligheden er penge – og den magt de kan udøve – hovedtemaet i handlingen, der kulminerer med at grundlaget for familieøkonomien belyses i et fjernsynsinterview, og en af de fem søskende gør et meget godt parti.

Af amerikanske forfatter Joyce Maynard. Hun er tidligere journalist for bl.a. New York Times, Vogue og The Oprah Magazine. Maynard har skrevet 16 bøger, bl.a. romanerne To Die For og The Good Daughter samt hendes erindringsbog, At Home in the Wold. Original Sprog: Engelsk. Original titel: After Her.

Konger og dronninger, guldalderens kunstnere og forfattere – dem har Maria Helleberg skrevet romaner om i 30 år. Nu vender hun blikket mod sin egen vilde familiehistorie. Det er en roman om to stærke kvinders vandring gennem et liv, der går brat ned og langsomt op. Om oldemoren Mariane, der kunne være blevet frue på en herregård, men i stedet ender i Vester Vandet, alene med en stor børneflok, da hendes mand stikker af for at prøve lykken i Amerika. Om mormoren, Marie Dusine, der derfor vokser op uden en far eller andre mandlige autoriteter. Hun er en vred oprører, der ikke kan bestride arbejdet som stuepige, men som gennem sine stærke holdninger kommer til at danne par med en uventet mand. Det er en fortælling om upassende forelskelser, om at have lykken inden for rækkevidde og tabe det hele på gulvet og om at udfordre fastlåste normer og skabe muligheder for sig selv. Et portræt af livet på landet og i provinsen, som det tegnede sig for kvinder i 1800-tallet og hen over århundredskiftet.

Pressen skriver:

»en stor fortællers værk. Med sansede og nærværende personer – som set på et filmlærred. Maria Helleberg har begået et stykke medlevende romankunst, der både er kraftfuldt og dirrende af nerve.«
***** – Claus Grymer, Kristeligt Dagblad

»et på en gang ømt og skarpt signalement af, hvad det var for vilkår, kvindeliv var underlagt i årene efter 1864. […] som læser er man taknemmelig for, at Maria Helleberg har formidlet billedet af sine to formødre så levende og nuanceret.«
***** – Henrik Tjalve, Fyens Stiftstidende

»Mænd burde den-onde-lyne-mig også læse med. For i Hellebergs bøger er der meget at hente. Hun tegner nemlig historiske perioder knivskarpt, og både hendes mande- og kvindefigurer emmer af kød, blod og begær. […] Herlig læsning.«
**** – Frank Sebastian Hansen, Ekstra Bladet

»en fremragende fortælling […] Maria Helleberg udnytter al sin litterære, psykologiske og genremæssige sikkerhed til at trække de to kvinder frem af glemslen og skabe et slægtsdrama, som i al stilfærdighed gør et stort indtryk. […] Portrætterne står skarpt og pålideligt og fint afstemt. Maria Helleberg har fundet den gode balance mellem det enestående og det tidstypiske.«
**** – Henriette Bacher Lind, Jyllands-Posten

»Maria Helleberg fortæller med indlevelse […] hun giver den for fuld skrue, og man bliver både godt underholdt og oplyst «
**** – May Schack, Politiken

»en medrivende historie […] overbevisende slægtsroman […] Også som tidsbillede er Kvinderne fra Thy velfortalt. […] en rigt facetteret slægtsroman, hvor ikke blot de to seje kvinder, men også miljøet står stærkt.«
– Birte Weiss, Weekendavisen

Kay Lansing vokser op i Englewood, New Jersey, hvor hendes far er landskabsarkitekt på et gods, der tilhører den rige og magtfulde familie Carrington.
En dag, da Kay er seks år og med sin far på arbejde, overhører hun en mand og kvinde skændes i godsets kapel. Gemt mellem stolerækkerne, kan hun ikke se, hvem det er, men hun hører tydeligt, at det drejer sig om penge. Samme aften er der fest på godset. Den unge Peter Carrington kører sin veninde Susan Althorp hjem, men da hun næste morgen er forsvundet, falder mistanken på Peter.

Mange år senere er 42-årige Peter Carringtons rygte stadig plettet efter Susan Althorps forsvinden, og politiet har også Peter i søgelyset i forbindelse med hans højgravide kone Graces død. Hun blev fundet druknet i parrets swimmingpool.

Det er derfor en bekymret bedstemor, der ser til, da hendes nu voksne barnebarn Kay gifter sig med Peter Carrington. Selv om Kay er dybt forelsket, nages hun af tvivl. Er Peter virkelig uskyldig? Kay er overbevist om, at nøglen til gåden ligger gemt i det skænderi, hun overhørte i kapellet som barn. Men hvad hun ikke ved er, at opklaringen af fortidens mysterier, kan true hende på livet.

Mary Higgins Clark (f.1927) er amerikansk kriminalromanforfatter. Hun debuterede i 1975 med spændingsromanen "Where are The Children?" og har siden skrevet flere end 50 internationale bestsellers.

Ellie Cavanaugh var kun syv år, da hendes teenagesøster Andrea, gik ud en aften for aldrig at vende hjem. Hun vidste, at Andrea i al hemmelighed var sammen med en ung fyr, men hun sladrede ikke til sine forældre, og næste dag fandt hun sin søsters lig.



Toogtyve år senere skal den mand, som blev dømt for mordet, prøveløslades, og han står stadig fast på sin uskyldighed. Ellie arbejder nu som dybdeborende journalist på en stor avis og vil én gang for alle bevise hans skyld. Hun er stadig præget af en gnavende dårlig samvittighed over søsterens død og en stor hævntørst. Hun tager alle midler i brug, men det er ikke ufarligt, og hun hvirvles snart ind i en hæsblæsende jagt på en snedig og desperat morder.

Mary Higgins Clark (f.1927) er amerikansk kriminalromanforfatter. Hun debuterede i 1975 med spændingsromanen "Where are The Children?" og har siden skrevet flere end 50 internationale bestsellers.

Xu Sanguan må bogstaveligt talt sælge ud af sit hjerteblod. Det er ironisk, at det netop er i blodets bånd, han finder sin styrke.

I Iris Murdochs roman "Æren i behold" har den intrigante Julius King lavet et væddemål med sin kvindelige ekskæreste Morgan om, at han via list, smiger og forførelse kan komme i mellem kæresteparret Axel og Simon. Men alt imens Morgan går og venter på udfaldet af sit umoralske væddemål, bliver hun selv og hendes nærmeste ofre for Julius’ diabloske rænkespil.

Iris Murdoch (1919-1999) var en irsk forfatter og filosof, der særligt beskæftigede sig med dualistiske spørgsmål som godhed og ondskab. Iris Murdochs filosofiske ideer smittede af på hendes skønlitterære forfatterskab, der også tager netop samme spørgsmål om menneskets gode og dårlige sider, om moral, etik, kærlighed og ondskab op.