Søgeresultater: 7

Vinderen af Politikens Romankonkurrence 2016 skriver med Søster, min søster en kærlig og humoristisk autofiktiv roman om sin opvækst med tvillingesøsteren, der er spastisk lammet. Det er en fortælling om at være givet det samme liv, men aldrig at have de samme muligheder.
Katrine og Stine bliver født tre måneder for tidligt som enæggede tvillinger. Katrine er sund og rask, hvorimod Stine har spastiske lammelser i arme og ben. Forældrene er unge, og efter tre år går de fra hinanden. Katrine og Stine er uadskillelige.
I barndomsårene pendler de fra mors nyvaskede sengetøj og faste rammer, til fars cigaretrøg og spontane udflugter. Mor står alene med alting, for det er ikke nemt at finde en kæreste, der harmonerer med kørestol og lift og livet som alenemor. Fars kæreste er sød, indtil den dag hun ikke er der længere efter fars gentagne affærer med enarmede tyveknægte.
I ungdomsårene flytter Katrine væk fra Stine for at begynde på et universitetsstudie, men hun har svært ved at løsrive sig. Tanker om Stines fremtid fylder mere end tanker om hendes egen. Hvad skal der ske med Stine, hvis Katrine ikke er der til at passe på hende? Og hvad skal der i det hele taget ske med Stine?

Hovedpersonen og fortælleren, Asle, er maler, enkemand og bor i et hus i Dylgja, hvor han tidligere boede sammen med sin kone Ales. Nu bor han alene og hans eneste venner er naboen Åsleik, en ungkarl og fiskerbonde, og Beyer, en galleriejer der bor i Bjørgvin et par timers kørsel syd for Dylgja. I andet bind står Asle igen og ser på billedet med de to streger som krydser hinanden og tænker over at de gode billeder lyser i mørket. Og han tænker på barndommen. På dengang han og Søsteren gik den forbudte tur ned til Fjorden. På nabodrengen som faldt i vandet og druknede og på Skaldepanden som børn skal tage sig i agt for.

"Det var mørkt i det hvide værelse, da min far slog min farmor ihjel. Jeg var der. Carl var der også, men ham opdagede de aldrig. Alt var anderledes dengang. Det var før, min fars ting var begyndt at fylde så meget, at vi ikke længere kunne komme ind i stuen. Og før min mor var blevet så stor, at hun ikke længere kunne komme ud af soveværelset. Men det var efter, at de havde meldt mig død, så slap jeg for at komme i skole.

Pigen Liv vokser op på en lille isoleret ø med sine forældre. Hun sætter ingen spørgsmålstegn ved det liv, familien lever. Selvom faderen holder hende skjult i en gammel container, er hun aldrig i tvivl om, at han elsker hende. HARPIKS er en rå, mørk og kærlig fortælling om en familie på kanten. Om angsten for at miste, om mord og paranoia - og om utilsigtet ondskab.

HARPIKS er Ane Riels anden roman, den er solgt til flere lande og har modtaget både danske og internationale priser. Hun debuterede i 2013 med den prisbelønnede roman SLAGTEREN I LISELEJE.

"Min mor var ked af, at min søster og jeg kaldte hende Fruen,
men det var i mellemtiden blevet fælles for os. Fruen var en
stærk kvinde, som krævede – og fik – særbehandling. Modig
og intelligent, fordringsfuld, lunefuld og let at såre, og som
en skandinavisk Kleopatra tiltrak hun mænd med fatale
følger. Fruen kunne udmærket afkode undertonerne i sit
kaldenavn og brød sig ikke om det, men det passede godt til
hende og satte ord på noget, vi ikke kunne tale om.”

FRUEN er Malene Lei Rabens personlige fortælling om sin mor og om at være barn af ungdomsoprøret. Det er en
historie om konsekvenserne af livsvalg og om det, som frihed koster. Især for de børn, der voksede op i skyggen
af handlekraftige, selvrealiserende voksne.
Det er også en historie om en lykkelig barndom, der tager en drejning, og om at være datter af en formidabel, intelligent
og ekstremt besværlig kvinde. Og allermest er det en historie om kærlighed.

Da Jonas Gardells seneste romanværk, trilogien Tør aldrig tårer bort uden handsker, udkom i Sverige, blev den af avisen Dagens Nyheters læsere kåret som en af de tre største kulturelle begivenheder i Sverige gennem de sidste 150 år. En helt uhørt stor ære! Trilogien omhandlede et homoseksuelt kærestepar og kampen mod AIDS i 80’erne, men i den nye roman, Til minde om en betingelsesløs kærlighed skriver Jonas Gardell for første gang autofiktivt og giver læseren et indblik i en på samme tid benhård og kærlighedsfyldt opvækst.

”Dysfunktionelle familier, neddyssede hemmeligheder og destruktive handlinger finder deres egen form i den nuancerede og indfølende, men aldrig forherligende skildring af en lilleby på kanten og alle de mennesker, der blev der.” Skånska Dagbladet En efterårsnat i oktober forsvinder den unge pige Francesca sporløst fra byen Gullspång. Pigen er mere end almindelig intelligent, oprørsk og har for nylig forsøgt at tage livet af sig selv. Man leder ikke længe efter hende, og de velhavende forældre får selv lukket sagen: Francesca er sikkert løbet hjemmefra. Næsten tredive år senere falder kriminalinspektør Charlie Lager over den uopklarede sag om Francesca. Samtidig begynder hun at drømme. Om sin mor og sin egen barndom. Det føles næsten, som om der er en forbindelse mellem hende og Francesca. Hvad betyder drømmene? Og er der en forbindelse mellem dem og Francescas forsvinding? Da Charlies barndomsveninde beder om hjælp, beslutter Charlie sig for at rejse tilbage til Gullspång, men ikke alle i byen er interesserede i, at sandheden om Francesca kommer frem. Hvad skete der egentlig med Francesca? ”Den klaustrofobiske lillebystemning, som kvæler alt, der stikker ud, er næsten til at tage og føle på. Men man mærker også duften af sommer, teenagerens angst og det totale svigt, når de voksne ikke lytter.” Göteborgs-Posten

”Jeg kørte på cykel uden cykelhjelm eller cykellygte, når det var mørkt ved fjorden. Jeg så dyr blive født og dø. Naturens gang. Der var ingen grædende aktivister ved stalddøren. Vegetarmad var en by i Rusland. Ingen trøstende mor, hvis jeg faldt og slog mig. Jeg overlevede på trods af alle farerne, uden diagnoser, uden psykologer, uden at ligge samfundet til last. Det, du ikke dør af …” Forfatter Bodil Johanne Jørgensen tager dig tilbage til de eksotiske 1950’ere på landet i Østjylland og i tiden frem. Bogen er en personlig fortælling om en anderledes barndom på Alrø, om familie, hemmeligheder og et lukket øsamfund. Det hele i en tid, hvor samfundets normer og værdier var anderledes, og hvor børn skulle ses men ikke høres. Det er fortællingen om forandringer, angst, mod, styrke, dyr og natur. Og døden og livet på landet på godt og ondt.