Søgeresultater: 16

Min kone sætter bilen i gear og spørger, hvorfor jeg lyver om, hvor vi bor. Hvem var han? siger hun og bakker ud af parkeringspladsen. Bare kør, siger jeg. Den gode ven er en roman, hvor vi i løbet af et par efterårsmåneder i 1987 følger en 11-årig dreng. Anden del af historien foregår i 2013, hvor hovedpersonen er blevet gift og er blevet far til to sønner. Fra august til november 1987 sker der noget med drengen. Han bliver mobbet af klassekammeraterne, men der sker også noget andet i disse måneder. Han bliver undvigende og stille. Han vil ikke længere gå til spejder eller i skole. Han gør alt for at undgå at forlade hjemmet og spiller ofte syg. Hvad skete der egentlig? Vi møder den voksne mand, da hans hverdag og familieliv truer med at glide væk fra ham. Hvordan ser man på sine børn, når man selv bærer på en særlig indsigt i barndommens sårbarhed?

Maja vil så gerne være glad. Hun er adoptivbarn fra Vietnam og har svært ved at forstå sine omgivelser. Gennem livet går hun rundt og venter på et forløsende klik, der skal få hendes verden til at hænge sammen. Hun prøver at tilpasse sig, smiler og er dygtig, men under huden kribler det uroligt. Hendes godtroenhed udnyttes på forskellig vis af andre, og hun må erkende, at hun har levet på en løgn. Desillusioneret flygter hun til Vietnam, hvor hun vil søge efter noget familie og måske finde et ståsted. Hun trives godt i sit fædreland, blomstrer op og føler sig nærmest lykkelig. Alligevel må hun erkende, at hun ikke kan fortsætte det liv. Hun må hjem til sin syge adoptivmor og hverdagen i Danmark. Trist men modnet vender hun tilbage til Eventyrkvarteret. Men hun har noget at kæmpe for nu og finder styrke til at få visse drømme opfyldt. Anne Hjælmsø er cand. mag. i nordisk litteratur. Hun debuterede i 2007 med sejler-romanen, ”Elsker til vanvid”. Romanen, ”Syvstjernen” blev en læsersucces, den udkom i to oplag, ligesom novellesamlingen, ”Det værste til sidst”. Noveller herfra anvendes jævnligt til undervisning og eksamensopgaver i gymnasier, sosu-assistentuddannelser og på erhvervsskoler.

I Skejby ligger en mand i respirator. Hvem er han? Hvorfor betyder det noget, at han ikke længere er sig selv? Og hvem er jeg i forhold til ham? De spørgsmål dukkede op, da nyheden om ulykken nåede frem til Asserbo. Dagligdagens rutiner blev ligegyldige og det menneske, jeg havde brugt et liv på at undertrykke, begyndte at tale i mig. Drengen, der ikke fik en barndom, råbte efter hjælp og den eneste, der nogensinde har kunnet redde ham, har altid næret uvilje. Hvorfor vil jeg ikke hjælpe mig selv? Vi lærte tidligt, at kærlighed ikke er noget man taler om, at følelser skal pakkes væk og omsorg er noget man ser i film eller hører om i skolen. Vi voksede op i et hjem, hvor vi af nødvendighed udviklede et andet sprog end det gængse, en slags dialekt der kun forstås og tales af tusmørkebørn: De, der vokser op i samfundets skygge. I Ravnetanker sætter Lasse Løager ord på, hvad der sker, når smerte invaderer et menneske og samtidigt trækker dybe spor og tråde tilbage til en barndom og opvækst i ensomheden. Ravnetanker er en sjælerystende, gribende og smuk bog om sorg, magtesløshed og kærlighedens frisættende kraft.

”Hvem er du? Du må ikke være her.” Han sagde det med så megen overbevisning, at jeg gættede på, at det var hans jord. ”Jeg hedder Juliane, og jeg må være, hvor jeg har lyst til at være,” svarede jeg og gengældte hans åbne blik, mens jeg lagde armene over kors. Han granskede mig et øjeblik. ”Hvor gammel er du?” spurgte han og lagde hovedet på sned, som om han allerede vidste det og skulle tjekke, om jeg ville lyve for ham eller fortælle sandheden. ”Tolv,” svarede jeg. ”Og hvor gammel er du?” ”Også tolv, men jeg fylder snart tretten. Altså i december, der bliver jeg tretten,” svarede han. ”Nå, der er da et stykke tid til.” ”Ja, okay.” Vi smilede prøvende til hinanden. Som om det var tilstrækkeligt, at vi havde alderen til fælles, vinkede han mig hen til sig. Forfatteren Juliane befinder sig over halvvejs i livet. Hendes to døtre er flyttet hjemmefra, og hun har ladet sig separere fra ægtemanden Max. Da hun arver sin mosters gård, ser hun det som en kærkommen mulighed for at komme væk fra det hele og tænke på noget andet, mens hun sætter gården i stand, så den kan sælges. I den lokale købmandsbutik støder hun tilfældigvis på sin barndomsven Janus, og snart begynder barndommens uskyldighed at kaste lys over voksenlivets komplikationer og omvendt. Anita Albers, 1974, er født og opvokset i Sønderjylland og uddannet cand.mag. i tysk og filosofi fra Aarhus Universitet. Hun har tidligere udgivet to romaner, en kostbog og en YA-roman.

Simons liv begynder lykkeligt, men som voksen opdager han, at fortiden holdes skjult – fortiden, som bringer ham sammen med fremmede mennesker med traumer og ulykkelige barndomserindringer.

“At dele soveværelsesvæg med min bedste ven – som jeg troede, jeg var forelsket i – bliver
enten virkelig fedt eller virkelig forfærdeligt.”

Da Poppy vender tilbage til England efter seks år i udlandet, glæder hun sig til at genoplive venskabet med sin barndomsven Booker.

Booker har aldrig forstået, hvorfor Poppy rejste så abrupt, men han er lykkelig over at have fået sin bedste ven tilbage. Så da hun mangler et midlertidigt sted at bo, tilbyder han hende at flytte ind hos ham.

Poppy siger ja, for Booker ved jo ikke, at han knuste hendes hjerte dengang, og desuden er hun jo ikke forelsket i ham længere. Vel? Men det går hurtigt op for Poppy, at fortiden er svær at begrave, ligesom Booker aldrig før har været opfyldt af så modstridende følelser. For Poppy er ikke længere den lille pige med rottehaler, som han legede med som barn. Hun er nu en voksen kvinde. Og en superlækker en af slagsen.

At falde for sin bedste ven er en skræmmende tanke, for venskabet med Poppy betyder alt for Booker. Men måske er det på tide at gå efter noget mere? Måske er det på tide at satse alt?

Sats alt er den tredje, selvstændige sportsromance i Harris Brothers-serien.
 

“Sats alt er en sportsromance, som helt sikkert vil få dit hjerte til at banke!” – BOOKS AND BOYS BOOK BLOG

“Amy Daws kombinerer romance, sport og fantastiske familiedynamikker i sjove og romantiske historier. Konflikt. Humor. Kærlighed. Begær. Det hele er en del af hendes magi.” – BEWITCHED READER BLOG

“Sats alt er spækket med øjeblikke, som vil smelte dit hjerte, lidenskab, så du må finde viften frem og al det drama, der hører til en ikke helt så ukompliceret venner-til-kærester-historie.” – BOOKAHOLICS READING HAVEN

Vadehavet. Jord og hav er altid i bevægelse ind og ud af hinanden, som Theas tanker der flyder mellem fortid og nutid, som tidevandet. Det ville være så meget nemmere, hvis tingene lå fast, og hun ikke skulle tage alle de beslutninger. Hun trænger til substans Hængsler, der skal skrues fast på låger, et gulv, der skal skures, en cykel, som skal lappes. Hun trænger til malerklatter på en gammel skjorte og at dele en øl med nogen. Det er så længe siden, hun har lavet andet end at løbe efter sig selv. Så flytter hun ind i mormorens tomme hus ude i marsken og begynder at sætte det i stand. Det fysiske arbejde er godt. Kroppen holder sammen på hende, og langsomt begynder tankerne at falde til ro. Han har fundet den lille høneskål i vindueskarmen og står og vender og drejer den. – Sådan en havde mine bedsteforældre også, han løfter låget. – Den er fabrikslavet, siger han forbavset. – Havde de også slik i den? – Vi fik aldrig slik. Han smiler kort og drejer den lidt i hånden. – Tænk, at den bare er masseproduceret. Han lader fingeren glide tankefuldt hen ad hønens hoved. Hun snupper den lidt fortørnet ud af hånden på ham. – Det er da lige meget. Det er stadig en særlig del af ens barndom. Han fløjter lavt. – Men den er så ikke så enestående, som man måske troede engang. Christine Tjalve, cand.mag., debuterede med romanen Ræven har sin hule, 2011, har boet i en række lande bl.a. England, USA, Frankrig, Mexico og Canada. Børnebogen Møllen går amok, udkom i 2017 (samarbejde med Boum Pyndiah), og desuden har hun skrevet noveller og dramatik.

Helge vokser op i et typisk arbejderkvarter i en sønderjysk by som søn af en enlig mor i 1950’ernes og 1960’ernes Danmark. Tiden, familien og miljøet spiller på både godt og ondt en stor rolle i Andreas P. Nielsens roman, der ender i et voldsomt fortættet drama, da den truende skygge, der har fulgt Helge som et spøgelse op gennem barndommen, til sidst tager form og truer med at ødelægge hans videre liv. Andreas Pultz Nielsen (1953-2011) var en dansk forfatter, radiovært, musiker og kapelmester i folkemusikorkestret Dræsinebanden, som han havde sammen med sin kone, Inge-Marie Nielsen. Bandet har solgt over 800.000 albums og spillet koncerter i hele Danmark. Andreas P. Nielsen drev i mange år musik- og kulturcafeen Café Dræsinen på Ærø sammen med sin kone. Han udgav desuden en lang række bøger for både børn, unge og voksne.

En familie, et sommerhus, en uge. Hedebølge og VM i fodbold. Stine er tilbage i den by, hun for længst har forladt. Den by, hvor Verdensmesteren tågede rundt i sin medicindøs, hvor Lissen fik sine øgenavne, og hvor Jesper Kerles kom for sent. VM er en fortælling om at stå midt i livet. At se tilbage og finde hjem.

I Smålanger, en landsby i Västerbotten i det nordlige Sverige, er alt næsten som det plejer. Jana er kommet hjem for at besøge sin tvillingebror, der er ved at drikke sig ihjel. Moren ligger syg på plejehjemmet efter et slagtilfælde, og faren er død.

Et barns uforglemmelige beretning om kærligheden til familien, sorgen over at miste og glæden ved at få en ny chance i livet.

Napoli 1946. Syvårige Amerigo hutler sig igennem til­værelsen sammen med sin mor i et af Napolis fattigste kvarterer. Men da hans mor får mulighed for at sende ham nordpå vinteren over, slår hun til. Amerigo bliver sat på et tog til Bologna, og da vinteren er omme, er hans liv ændret for altid.

40 år senere vender han tilbage til Napoli for at be­grave sin mor og finde svar på de spørgsmål, han har båret rundt på siden barndommen. 

Drengen fra Napoli giver stemme til de 70.000 børn, der i tog krydsede den italienske halvø efter krigen. I Norditalien fik børnene mulighed for et bedre liv, men adskillelsen havde også store menneskelige konse­kvenser. 

Familien opløses. Gus er solidarisk med moren og solidarisk med faren og kan intet stille op.