Søgeresultater: 19

LUSKEFISEFORTÆLLINGER følger op på successen GUD TALER UD. Igen har Jens Blendstrup komponeret frit over sin egen historie og fortæller om barndommen i en bog, der også kunne bære titlen Once upon a time in a Villakvarter. Vi møder vennerne Neger Thomas og Klunke og Mumi, den snusfornuftige lærerinde fru Granat, den lidt skræmmende fru Fedesen og hendes fristed. Vi mærker de glohede asfaltveje, lattergassen i tandlægestolen og ikke mindst den lurende skræk for atomudslip, de sindssyge fra galeanstalten, puberteten og alt det andet, der er så svært at forstå.

Min kamp II, anden bog, er en roman om kærlighed og venskab, forældre og svigerforældre, om livet med små børn i en svensk by og om skrivning som et forsøg på forløsning og overskridelse af egne begrænsninger.

I bog to af det ambitiøse seksbindsværk MIN KAMP dykker Karl Ove Knausgård ned i familielivet med alt, hvad det indebærer, og han fremstiller som i første bog sit liv i alle dets detaljer og nuancer med hudløs ærlighed.

"Det er en fremragende, fabulerende og tankevækkende bog, som jeg nødig slipper. Karl Ove Knausgård er en stor forfatter, men en sproglig renhed, et stort overblik og en overstrømmende rigdom på fortællinger."
- Litteratursiden

"Karl Ove Knausgård holder et formidabelt niveau"
****** (6 hjerter), Politiken

Da Glenn er fem år og hans lillebror, René, er tre, tager deres far sit eget liv. FARSKIBET er en desperat insisterende fortælling i og om hans fravær. Om to efterladte drenge og deres mor, om to teenagesønner og deres mor, om to voksne brødre og deres mor – alt sammen i lyset af tragedien, der blev til tragedierne, der blev til dette: et sorgfuldt og rasende vidnesbyrd om en familie ødelagt af giftig maskulinitet. En brutal erindringsroman om klasse, køn, vold og svigt.

Det hollandske hus er en gribende fortælling om to begavede mennesker, der ikke kan slippe fri af deres fortid. Et moderne eventyr om et tabt paradis, arv, kærlighed og tilgivelse – om hvordan vi ønsker at se os selv, og hvem vi i virkeligheden er.

Girafhuset handler om en drengs opvækst med en tyrannisk og egensindig far og om hans tilblivelse som menneske i 1960’ernes danske provins.

Daniel, hans mor og hans lillesøster er statister i et hjem, der fungerer som en evig skueplads for farens humørsvingninger, hans voldsomme aggressioner og for hans skiftende kunstneriske og politiske interesser. Uden for den krigszone som hjemmet udvikler sig til, kæmper Daniel for at etablere et normalt drengeliv med legekammeraterne i periferien af Aalborgs industrikvarterer.

Gennem sit voksne liv mister han i lange perioder kontakten til sin far, indtil et alvorligt sygdomsforløb binder dem sammen igen og en gammel spådom går i opfyldelse.

»En gribende fortælling om en usædvanlig far-søn-relation. Jeg har levet i denne roman; nu lever den i mig«
– Einar Már Guðmundsson

Pressen skriver:

»En barsk og poetisk og rent ud betagende fortælling.«
****** – Otto Pretzmann, Nordjyske Stiftstidende

»Girafhuset kan varmt anbefales - den rager op over de fleste danske romaner i disse år.«
***** – Marie Louise Wedel Bruun, Elle

»Gorm Henrik Rasmussen har mange skibe i søen i sin vidtforgrenede roman. Den sejler fint af sted.«
**** – May Schack, Politiken

***** – Julia, Femina

»Hvad Gorm Henrik Rasmussen gør, er ikke at tage sin læser ved hånden – man har mere fornemmelse af selv at gå hele vejen, tilbage til for et halvt århundrede siden, fra Vejgård til Hasseris, som havde man oplevet handlingen dér.«
– Erik Skyum-Nielsen, Information

En familie flytter i 1970'erne fra København til en nedlagt vandmølle i Sverige. Stedet er en ruin, egentlig ikke egnet til beboelse, men naturen er overvældende: Smålands endeløse skove strækker sig til alle sider og her strejfer bogens hovedperson den 8-årige dreng Phønix rundt. Det er drømmen om det enkle liv, der fået familien til at forlade København, og Phønix følger farens flakken mellem forskellige projekter, hans bevidsthedsmæssige rejse gennem meditation og shamanisme og kampen for at få en hverdag op at stå. Alt imens slår stedet rod i dem.

Hjemme hos kørelæreren er ægteskabet kørt fast. Husets yngste søn må navigere mellem et par forældre, som lever i ufred og konstant modarbejder hinanden, indtil der ikke længere er nogen farbar vej tilbage. En tragikomisk roman om et ægteskabs langsomme set fra et barns synspunkt.

Efter tre år i gymnasiet i Kristiansand rejser Karl Ove 18 år gammel til Nordnorge, hvor han har fået job som lærervikar. Hans forældre er blevet skilt, hans bror Yngve er flyttet for længe siden, og Karl Ove skal ud i verden og være en ung mand. I det nordlige møder han elever og kolleger, som bringer ham i situationer, han aldrig før har befundet sig i.

MIN KAMP 4 skildrer en ung mands uforfærdede følelse af storhed og selvpåført ydmygelse, oprigtigheden, ærligheden, naiviteten og umodenheden i én stor og uforløst blanding. Som i de første tre bøger stilles der skarpt – helt skarpt – på de bitte små ting i menneskelivet.

I det selvbiografiske romanværk MIN KAMP beskriver forfatteren Karl Ove Knausgård i seks bind sin kamp for at komme overens med livet, sig selv, sine litterære ambitioner og de mennesker, han har omkring sig. Værket har vakt stor opmærksomhed i hjemlandet og har udløst en debat om, hvor tæt på man kan gå i beskrivelsen af hverdagen og de mennesker, der befolker den.

"Der er ved at ske noget opsigtsvækkende med Knausgård og hans grænseløst ambitiøse seksbindsværk. I de mange år jeg har læst litteratur professionelt, har jeg aldrig oplevet en tilsvarende entusiasme for et skønlitterært projekt: Min kamp diskuteres på en måde, der er stimulerende for hele litteraturen."
- Kåre Bulie, Dagbladet (om bog tre).

"Det er umuligt at stoppe. Det skyldes ikke kun den litterære form, gestaltningsevnen, al visdommen teksten bærer på. Men også at du som læser forstår, at du er vidne til et eksistentielt projekt, som på et plan vil svare på udfordringer, vi alle kender... Karl Ove Knausgård har valgt at skrive en bog, som knapt nok ligner noget som helst andet. Det opleves som en stor gave at læse den."
- Trygve Riiser Gundersen, Dagbladet (om bog to).

Ulvene fra evighedens skov udspiller sig både i Norge og i Rusland fra 1977 og frem til i dag og er fortalt af seks forskellige stemmer. Det er en standalone roman, men den deler tematikker med Morgenstjernen. En stor roman om livet og døden og alt det, vi ikke forstår.

Historien begynder vinteren 1977 på en ø i det sydlige Norge. Fortælleren er Helge Bråthen, der en sen aften, 12 år gammel, ser en lysstråle i vandet under en bro. Det er lygterne fra en bil, som er kørt i vandet. Rådvild og på tærsklen til voksenlivet ved han, at han må tilkalde hjælp, men ender alligevel med at tage hjem og falde i søvn.

1986. 20-årige Syvert Løyning er efter halvandet år i hæren som kok på vej hjem til sit barndomshjem i det sydlige Norge. Syvert aner ikke, hvad han skal stille op med sit liv, og den første tid flakker han planløst rundt i den lille by og prøver at finde sig til rette hos sin mor og sin lillebror. Atomulykken i Tjernobyl sætter Syvert på sporet af hans far, som døde, da Syvert var helt lille og som han aldrig har kendt. En gammel frakke, en kasse med breve skrevet på russisk og en samtale med hans onkel tegner et billede af faren, som vækker Syverts nysgerrighed og vrede.

Litteraturen lever i høj grad af urimelige påstande. Således påstår Hans Otto Jørgensen i Revolutionær, at han fra sit sjette år forfaldt til revolten, fordi han blev sparket halvt ihjel af et par kvier, fordi hans far, som skulle have passet ham – og altså også passet på ham – svigtede og forsvandt ud i laden, og fordi hospitalet svigtede og lod ham ligge og ingenting sige i 2 måneder.
Som det hedder: Volden kommer fra neden, fra et ophøjet sted. Det fornedrede ophøjes.
Men det er kun ét spor. – En Andy Warhol-komposition peger nemlig på en række serier, nogle opkaldt efter Warhol, som BEAUTIFUL flowers, Flesh, CAMPBELL’S SOUP, det er de vandrette linjer, andre, og det er så de lodrette, har William S. Burroughs, bondemanden Jens Thorsensen og søsterens død som strøm. Alle ikonografiske størrelser, som er kendt fra Hans Otto Jørgensens tidligere bøger, fra debuten Tårnet i 1989 via Nåden fra 1996 til Hestens øjne 2008, og som her gennemskrives igen. Som en undersøgelse, hvor nye forbindelser opstår og forsvinder til fordel for endnu andre fortællinger.Hans Otto Jørgensen har talt om, at det er bekvemt, at have et net at indfange stoffet med. I Revolutionær forsøger han at skrive uden for dette net. Uden for lands lov og ret. I en geografi, som bliver kaldt Burroughs Island.
En anden påstand: Kysset er tilbage for den, som smadrede alting. Som udgør forsoning. Hvor det ellers kan være svært at se, hvor forsoningen er. Hvor der er plads. På Herrens mark.

”En stærk fortælling om et brudt far-datter forhold” The Independent ”Beckett på hjul. Mindeværdig, foruroligende roman” The Guardian På flugt fra et forlist kærlighedsforhold kører Paddy til kontinentet som langturschauffør. Med sig har han en skjult passager, frøkenen – hans 20-årige datter, der er lige så flosset i kanterne som sin far. Det uudtalte håb er, at dette bliver turen, der skal til for at komme videre. Mens de kører sydpå, ad monotone motorveje med lejlighedsvise stop på rastepladserne langs ruten, toner en menneskelig historie om sorg, skam og kærlighed frem, i alle dens komplekse, mørke og betagende manifestationer. Conor O’Callaghan (f. 1968) er lyriker og forfatter, født i nordirske Newry, opvokset i Dundalk lige syd for den nordirske grænse; deler i dag sin tid mellem Dublin og Nordengland, og underviser bl.a. på Sheffield Hallam University og Lancaster University. Prosadebuterede i 2016 med den anmelderroste roman Nothing on Earth, da. Intet på jord (2017).