Søgeresultater: 18

Viktor Vinblad var en mærkelig dreng. Han kunne synge salmer baglæns og løste "Fermats sidste sætning". Da en ung kvinde findes myrdet i den lille by, forsvinder Viktor sporløst i tredive år. Men nu er han efter sigende vendt tilbage. David Mörtberg vender hjem til byen for at finde ud af, hvad der egentlig skete med barndomsvennen Viktor - og for at komme overens med fortiden.

Min kamp II, anden bog, er en roman om kærlighed og venskab, forældre og svigerforældre, om livet med små børn i en svensk by og om skrivning som et forsøg på forløsning og overskridelse af egne begrænsninger.

I bog to af det ambitiøse seksbindsværk MIN KAMP dykker Karl Ove Knausgård ned i familielivet med alt, hvad det indebærer, og han fremstiller som i første bog sit liv i alle dets detaljer og nuancer med hudløs ærlighed.

"Det er en fremragende, fabulerende og tankevækkende bog, som jeg nødig slipper. Karl Ove Knausgård er en stor forfatter, men en sproglig renhed, et stort overblik og en overstrømmende rigdom på fortællinger."
- Litteratursiden

"Karl Ove Knausgård holder et formidabelt niveau"
****** (6 hjerter), Politiken

Med tredje og dramatiske del sætter Karin Smirnoff punktum for sin populære og elskede saga om den kantede og frihedselskende Jana Kippo.
Jana Kippo forlader Smalånger for at deltage i en udstilling i Stockholm. Dér stikker hendes fortid atter engang en kæp i hjulet, samtidig med at nye muligheder åbner sig. Måske indebærer det en chance for et værdigt liv. Med kærligheden og kunsten som kraft. Hvis ikke det var for John, Bror, Diana og de andre som kalder fra nord.
Med sine første bøger om Jana Kippo, Jeg tog ned til bror og Vi tog op med mor, har Karin Smirnoff etableret sig som en af Sveriges helt store fortællere, hyldet for sin særprægede stil og dybt skattet for sin menneskekundskab. Så tog jeg hjem afslutter den rå og medrivende fortælling om Jana Kippo og livet i de nordsvenske landsbysamfund.

En familie flytter i 1970'erne fra København til en nedlagt vandmølle i Sverige. Stedet er en ruin, egentlig ikke egnet til beboelse, men naturen er overvældende: Smålands endeløse skove strækker sig til alle sider og her strejfer bogens hovedperson den 8-årige dreng Phønix rundt. Det er drømmen om det enkle liv, der fået familien til at forlade København, og Phønix følger farens flakken mellem forskellige projekter, hans bevidsthedsmæssige rejse gennem meditation og shamanisme og kampen for at få en hverdag op at stå. Alt imens slår stedet rod i dem.

Datteren handler om Elsa, barn af velfærdsstaten, Sveas barnebarn og Ragnar og Elisabets datter. Vi kender dem alle fra Sveas søn, første bog i Lena Anderssons fortælling om Folkehjemmet, den svenske velfærdsstat. Dette er fortællingen om, hvad der videre skete.

Efter tre år i gymnasiet i Kristiansand rejser Karl Ove 18 år gammel til Nordnorge, hvor han har fået job som lærervikar. Hans forældre er blevet skilt, hans bror Yngve er flyttet for længe siden, og Karl Ove skal ud i verden og være en ung mand. I det nordlige møder han elever og kolleger, som bringer ham i situationer, han aldrig før har befundet sig i.

MIN KAMP 4 skildrer en ung mands uforfærdede følelse af storhed og selvpåført ydmygelse, oprigtigheden, ærligheden, naiviteten og umodenheden i én stor og uforløst blanding. Som i de første tre bøger stilles der skarpt – helt skarpt – på de bitte små ting i menneskelivet.

I det selvbiografiske romanværk MIN KAMP beskriver forfatteren Karl Ove Knausgård i seks bind sin kamp for at komme overens med livet, sig selv, sine litterære ambitioner og de mennesker, han har omkring sig. Værket har vakt stor opmærksomhed i hjemlandet og har udløst en debat om, hvor tæt på man kan gå i beskrivelsen af hverdagen og de mennesker, der befolker den.

"Der er ved at ske noget opsigtsvækkende med Knausgård og hans grænseløst ambitiøse seksbindsværk. I de mange år jeg har læst litteratur professionelt, har jeg aldrig oplevet en tilsvarende entusiasme for et skønlitterært projekt: Min kamp diskuteres på en måde, der er stimulerende for hele litteraturen."
- Kåre Bulie, Dagbladet (om bog tre).

"Det er umuligt at stoppe. Det skyldes ikke kun den litterære form, gestaltningsevnen, al visdommen teksten bærer på. Men også at du som læser forstår, at du er vidne til et eksistentielt projekt, som på et plan vil svare på udfordringer, vi alle kender... Karl Ove Knausgård har valgt at skrive en bog, som knapt nok ligner noget som helst andet. Det opleves som en stor gave at læse den."
- Trygve Riiser Gundersen, Dagbladet (om bog to).

Alex Schulmans nye roman Malma station udspiller sig på et tog. Fem personer er på rejse gennem Sverige: et ægtepar i krise, en enlig far og hans datter, og en ung kvinde, der søger svaret på den gåde, hendes mor efterlod hende med.

De rejser alle mod Malma station, og hverken de eller læseren ved, hvordan deres skæbner hænger sammen. De ved heller ikke, at det der sker på endestationen vil ændre deres liv for evigt. Malma station er en bevægende fortælling om hemmeligheder og nedarvede familietraumer på tværs af generationer – og om jagten på sandheden, der kan forandre alt.

I Smålanger, en landsby i Västerbotten i det nordlige Sverige, er alt næsten som det plejer. Jana er kommet hjem for at besøge sin tvillingebror, der er ved at drikke sig ihjel. Moren ligger syg på plejehjemmet efter et slagtilfælde, og faren er død.

Da Jonas Gardells seneste romanværk, trilogien Tør aldrig tårer bort uden handsker, udkom i Sverige, blev den af avisen Dagens Nyheters læsere kåret som en af de tre største kulturelle begivenheder i Sverige gennem de sidste 150 år. En helt uhørt stor ære! Trilogien omhandlede et homoseksuelt kærestepar og kampen mod AIDS i 80’erne, men i den nye roman, Til minde om en betingelsesløs kærlighed skriver Jonas Gardell for første gang autofiktivt og giver læseren et indblik i en på samme tid benhård og kærlighedsfyldt opvækst.

BRØD OG MÆLK er historien om en ensom piges opvækst – fuld af dufte, farver og smag. Den handler om maden, som både lokker og skræmmer.

Det voksne jeg tænker tilbage på mandarinerne, på det ristede brød, på hvordan hendes første ord var schwarzwaldkage. På hvordan det var at sidde på køkkenbordet med benene dinglende ud over kanten og spise en tallerken fuld af pandekager, når hun endnu en gang skulle være alene hjemme om aftenen. Hun tænker tilbage på sin mors duft, sin mormors risbudding og første gang, hun skulle besøge sin far og han lavede det perfekte måltid til hende.

Hvem var hun, den unge pige? Og hvem blev hun til? Langsomt finder den voksne kvinde spor af den pige, hun var, i erindringerne om mennesker og den mad, der fyldte hele hendes liv, men langsomt tømte hende for alt. I centrum af romanen står det store spisebord i stuen, som er gået i arv. Et bord, der er som skabt til store middage, men som hun alt for ofte har spist helt alene ved. Bordet fylder næsten hele den etværelseslejlighed, hvor hun bor med sin datter hver anden uge. Og alt hun drømmer om er at overkomme besættelsen af mad – og lave en risbudding, som datteren skal elske lige så højt, som hun selv gjorde.

De svenske anmeldere om BRØD OG MÆLK

“Karolina Ramqvists bog har faktisk forandret mit syn på livet. Det skyldes hendes suggestive, fuldkommen unikke sprog. Det kræver en stor forfatter at kunne skrive sådan her om livskriser og længsler, måltider og mælkeprodukter.”

- Expressen 

”For en som mig, der kan blive rørt til tårer af god mad, lavet med både kundskab og kærlighed, er det en sand nydelse at læse Ramqvists madodysse. Mad trøster. Bøger om mad trøster også, når de er skrevet med så meget fornemmelse for stil og overvældende humor.”

- Aftonbladet 

”Det er dybt originalt og befæster Karolina Ramqvists position som en af de mest interessante svenske forfattere, vi har i dag.”

- Borås Tidning 

”BRØD OG MÆLK er unik og en dybt livsbekræftende bog på trods af dens tunge temaer. Og stilfuldendt.”

- Dagens Nyheter

I det anmelderroste selvbiografiske romanværk, Min kamp, udforsker Karl Ove Knausgård nådeløst og selvudleverende sit eget liv, sine ambitioner og svagheder, sin usikkerhed og tvivl, sine relationer til venner og kærester, kone og børn, mor og far.

Det er et værk, hvor livet beskrives i alle nuancer, fra de afgørende, rystende øjeblikke til hverdag livets mindste detaljer. Det er også et risikabelt projekt, hvor grænserne mellem det private og det offentlige overskrides, ikke uden omkostninger for forfatteren selv og for de mennesker, som beskrives.

I sjette og sidste bog handler det om realiseringen af værket: om udgivelsen af de tidligere bind og omstændighederne omkring dette, om litteraturen selv og dens forhold til virkeligheden.

"Som Ammundsen, der erobrede Sydpolen, eller Nansen, der gik over indlandsisen på ski, vil Knausgård være sin tids store skrivende opdagelsesrejsende, litteraturens ironman."
- Politiken

"Et litterært bjergmassiv fuldt af glitrende tinder og dybe afgrunde."
****** (6 hjerter) Jes Stein Pedersen, Politiken

En regnfuld dag i maj forsvinder otte år gamle Lykke uden for Kungliga Tennishallen i Stockholm. Ellen Tamm, en ung og ærgerrig tv-journalist, får til opgave at følge sagen. Sporene er få, og Ellen synes ikke politiet gør nok for at finde pigen. Man kommer heller ikke nogen vegne med Lykkes fraskilte forældre. De svarer undvigende på spørgsmålene fra politi og presse. Moren virker kold og ligeglad, faren opfører sig mistænkeligt, stedmoderen synes selvoptaget jaloux på opmærksomheden. Barnepigen er tilsyneladende den, der kender Lykke bedst. Ellen bliver nærmest besat af at finde Lykke, sagen har vakt smertefulde minder fra hendes egen fortid, og Ellen er i færd med at miste kontrollen. Med Lykkesagen drages hun ind i en verden af familiehemmeligheder, løgn og bedrag, og hun tvinges til at konfrontere sine egne dæmoner. Lykke er første bind i serien om tv-journalisten Ellen Tamm.