Søgeresultater: 21

Med venlig deltagelse er efterfølgeren til Erling Jepsens gennembrudsroman, Kunsten at græde i kor.

Allan og hans søster Sanne har ikke været hjemme hos mor i Sønderjylland i ni år, men da far dør, kan de endelig tage tilbage til barndomshjemmet.Allan er fast besluttet på at få gjort familieregnskabet op, men hans mor er mere interesseret i at flytte til et nyt hus med badeværelse og varme i gulvet.Faktisk synes hele byen at være meget godt tilfredse med at være kommet af med den gamle mælkemand. Det nager Allan, især fordi han ikke rigtig kan få klar besked om, hvad det egentlig var, der tog livet af far.MED VENLIG DELTAGELSE er historien om, hvordan det videre gik familien fra KUNSTEN AT GRÆDE I KOR

En novellesamling sprængfyldt med gode og underholdende historier fra Kim Fupz Aakesons tidligere samlinger: Popmusik, Sidemanden, Dyrekredsen og antologien De ti bud. Historier, der viser, hvor fin en fortæller og menneskekender Aakeson er.

"Jeg kan ikke nok anbefale disse perler i moderne dansk kortprosa."
Marie Louise Kjølbye i Information

GUD TALER UD blev modtaget med strålende anmeldelser ved udgivelsen i 2004:
"Man kunne citere længe og langt fra dette genistykke af en bog."
– Erik Skyum-Nielsen, Information

"En søn har leveret et portræt af sin far, der vil noget og kan noget. Resultatet kalder på absolut og entydig respekt."
– Leonora Christina Skov, Politiken

Med LIVLINER afslutter Vibeke Grønfeldt sin romansuite om livet på landet i det 20. århundrede med et brag af en bog. Den rapkæftede, handlekraftige landmandsdatter, som vi har fulgt gennem tre bøger, er blevet en gammel kone. Sent i livet driver hun et håndkøbsudsalg. Med sine beholdninger af Fontex og Cipramil bestemmer Agate, om byen skal være i godt eller dårligt humør.

Fortælleren, en begavet jødisk pige, vokser op i København i en såkaldt assimileret familie i skyggen af Anden Verdenskrig, hvor fortielse og murrende jødehad eksisterer side om siden.

Læs mere om forfatteren, Birte Kont: http://gyldendal.dk/birte-kont

Kirsten er vred. På sin datter, som ikke vil tage en uddannelse, der svarer til hendes evner, på sin søn, som ikke vil slippe hende, på sin mand, som er et skvat, men allermest på sin mor, Agnes, hvis anerkendelse hun lige siden barndommen har længtes efter.  Parallelt med at den viljestærke Agnes nærmer sig livets afslutning på et plejehjem, får Kirsten chancen for at ændre sit liv og for at se sig selv på en anden måde, men vil og tør hun det, når det kommer til stykket? SORTEHUSENE er en roman om kvindeliv, om forholdet mellem mor og datter og om de mørke hemmeligheder, en familie gemmer på, skrevet med fintmærkende sans for persontegninger og menneskelige relationer.

Dødsenglen – et flere hundrede år gammelt og meget kostbart glasikon – har været i den stenrige familie Sachs-Smiths eje i generationer, men altid som en velbevaret hemmelighed. Derfor kommer det som et chok, da det en dag pludselig er væk, og bedre bliver det ikke, da politiet kan meddele familien, at morens død nogle måneder tidligere ikke var selvmord, men nu efterforskes som en drabssag. Samtidig er Louise Rick fra drabsafdelingen på Københavns Politigård blevet involveret i en sag om en kvinde, der er meldt savnet under en rejse til Solkysten. En af politiets teorier er, at hun har ønsket at begynde et nyt liv, men da en kendt filminstruktør kort efter forsvinder sporløst i samme område, er Louise ikke længere i tvivl: De to kvinder er blevet bortført eller dræbt. Da sagen om Dødsenglen optrappes med en gidseltagning, bliver Louise inddraget, og mens det langsomt går op for hende, hvordan Sachs-Smith-historien hænger sammen, finder hun samtidig et afgørende spor i forsvindings-sagen. Til hendes overraskelse viser det sig, at de to sager er for bundet, og at sandheden om den ene afslører sandheden om den anden.

"Den som blinker er bange for døden" er en selvbiografisk roman om et
enebarn, som vokser op med sin skizofrene, tyske mor og tvangsneurotiske, danske far i 1960'ernes Nykøbing Falster.

Barndommen er hjemsøgt af fortidens spøgelser - en farfar, som er fantast og prøver at undslippe det blodige liv på garvergården med det ene kuldsejlede projekt efter det andet, hotel, biograf og busruter ud i det blå; en mormor, som eksploderede under et bombeangreb og lever videre uden ansigt bag det sorte slør; en onkel, som overlevede Stalingrad med kroppen fuld af granatsplinter og deler dem ud til jul og fødselsdag. Den dominerende mor, som blev dekoreret med jernkorset og lever med minderne om et liv i luksus i den preussiske landadel, og en krybende far, som er forsikringsmand og forsøger at holde sammen på det hele ved at forsikre hver eneste ting på jorden. Kort fortalt en familie, som er ramt af ødelæggelse og undergang, og som lukker sig om sig selv i angst og sorg og vanvid. Romanen beskriver hvordan den sociale udelukkelse og ensomheden i en kvælende provinsby bliver imødegået af et barn, der bygger sit eget univers op af fantasier og ivslyst i forsøget på at finde en vej ud af mareridtet og ind i verden.

Knud Romer er født i 1960, uddannet i litteraturvidenskab og har arbejdet i reklamebranchen. Han har medvirket i Lars von Triers film Idioterne, har skrevet filmmanuskripter og er en hyppig bidragyder til aviser og magasiner.
Pt. er han med i det kulturelle debatprogram, Smagsdommerne, på DR2. Den som blinker er bange for døden er hans første roman. Den har modtaget BG Banks Debutantpris, Weekendavisens Litteraturpris og De Gyldne Laurbær.

"'Den som blinker er bange for døden', er helt og aldeles fantastisk"
- Politiken

Marie har allerede fået et barn med en tilfældig mand, da hun bliver husbestyrerinde for Villy på Fjordagergård ved Løgstør. Hun er gravid igen, da hun ankommer, men Villy, der hurtigt tilbyder hende ægteskab, tvinger hende til at bortadoptere barn nummer to. Marie og Villy lever sammen i hen ved tyve år, slider og slæber i et landbrug, der er præget af krise, og hvor truslen om konkurs er en tro følgesvend. De er to ensomme mennesker, der lever lidenskabsløst, nærmest fremmede for hinanden, under samme tag.
Det er en roman om hårde eksistensvilkår, det er en landbrugs- og hjemstavnshistorie, men det er først og fremmest en kvindeskildring.
"Det du ikke ved" er en selvstændig fortsættelse af "Vejs ende" (2006) – kanalhusene med arkitekten Holger, hans bibliotekarkone Anne og deres adoptivdatter Lærke er bifigurer i dette naturskønne, men barske og hårde romanlandskab.

Læs mere om forfatteren, Lisbeth Brun: http://gyldendal.dk/lisbeth-brun

Thorstein Thomsens meget roste romaner, Bare vi har hinanden, Roser til mor og Han er min bror kommer nu i en flot omnibusudgave. Persongalleriet i de tre romaner er beboere i det samme boligkompleks i Lyngby, og bøgerne giver et flot tidsbillede af forstadslivet fra 1950'erne til slutningen af 1980'erne - med øget velfærd, ungdomsoprør, ny musik, uddannelsesboom, kvinder på arbejdsmarkedet og opbrud i kernefamilien. Men først og fremmest introduceres vi til nogle rigtige mennesker, Gibber og hans stedfar, den festlige, men aldeles ikke uproblematiske Richard, til 16-årige Michael, der er fuld af de nye rytmer, men som skal spille dansk pop med sin far i duoen Lille Michael og Far og til brødrene Johnny og Jeff, der livet igennem bevarer en stærk samhøringhed trods forskelle og uenigheder og koner, der ikke kan tåle synes af hinanden. Trilogien henvender sig bredt - til både unge og ældre og til dem midt i mellem.

”Ramsland skriver litteraturhistorie med HUNDEHOVED.”
- Johannes Møllehave